Nordiske institutter til ministre: Styrk det udenrigspolitiske forskningssamarbejde i Norden

De nordiske udenrigsministre mødtes den 10. februar. Deres virtuelle møde er en mulighed for at drøfte potentialet for øget nordisk forskningssamarbejde på et tidspunkt, hvor verden omkring os forandrer sig hurtigt. 

Uventede og praktisk taget uforudsete begivenheder har vendt vores opfattelser af verden på hovedet. Brexit og en ny europæisk dagsorden, Kinas voksende styrke, tiltagende udfordringer for demokratiet, Ruslands ageren, den globale trussel fra klimaforandringer og selvfølgelig de hidtil usete udfordringer ved at tackle en verdensomspændende pandemi.

Læg dertil, at Biden-regeringen nu sætter en ny dagsorden. Vi er vidne til dramatiske ændringer i verden, som vi kender den. 

Det er vigtigt for os i ”Norden” at arbejde sammen. Vi har behov for at have de rette værktøjer til bedre at forstå og imødegå disse internationale ændringer såvel som fremtidens udfordringer.

Det er desuden vigtigt at forstå vores landes forskellige interesser, opfattelser og politikker. For at bidrage til forståelsen af nuværende og fremtidige ændringer er vi nødt til at kultivere et stærkt og levende forskningsmiljø med fokus på feltet inden for internationale relationer.   

Ændringerne i verden omkring os vil have indflydelse på vores samfund i de nordiske lande. Ændringerne vil påvirke handlerummet inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det sikkerhedspolitiske miljø har eksempelvis ændret sig markant.

Vi opfordrer derfor respektfuldt vores politiske beslutningstagere til at overveje de meget konkrete anbefalinger i Bjarnason-rapporten,

Kristian Fischer, Christer Ahlstrôm, m.fl.
Se dokumentationsboks

I Østersøregionen efter begivenheder som Ruslands annektering af Krim. Arktis tiltrækker sig signifikant ny stormagtsopmærksomhed, delvis på grund af effekten af klimaforandringerne.

Samlet har vi set, at den liberale verdensorden med vægt på respekt for retsstatsprincippet, menneskerettigheder og demokrati bliver udfordret på mange måder - også i Europa. Disse værdier er af stor betydning for de nordiske lande og bør ikke overses. 

Rapportens anbefalinger
Uafhængig forskning af høj kvalitet inden for området internationale relationer er et vigtigt element i vores nordiske demokratiske samfund.

Forskere bidrager til offentlig politik og debat ved at analysere og undersøge mange af de brændende internationale spørgsmål, der påvirker vores samfund.

Vores fem nordiske institutter er dedikeret til forskning af høj kvalitet inden for internationale relationer og udenrigspolitik. Vi har allerede en del samarbejder og konkrete forskningsprojekter. Og vi har en effektiv udvekslingsordning – finansieret af Nordisk Ministerråd – hvor finansieringen desværre udløber i år. 

En nylig rapport bestilt af de nordiske udenrigsministre (forfattet af Björn Bjarnason, tidligere justits- og uddannelsesminister i Island) afdækkede mulighederne for et udbygget nordisk samarbejde på en række områder. Rapporten ligger nu på de nordiske ministres borde. 

Den pågældende rapport foreslog et antal nye initiativer med henblik på yderligere styrkelse af samarbejdet mellem regeringerne. Rapporten opfordrede desuden til øget forskningssamarbejde mellem vores nordiske udenrigspolitiske forskningsinstitutter.

Bjarnason foreslog at etablere og finansiere et dedikeret forskningsprogram inden for NordForsk’s overordnede rammer for i væsentlig grad at styrke det nordiske samarbejde i forhold til at adressere presserende, internationale spørgsmål.  Et sådant program skulle dække de fem nordiske lande med et anslået budget på ti millioner danske kroner om året over en femårig periode.