En af store forhindringer, der gjorde det vanskeligt at tilrettelægge en klar, dansk strategi, var et usædvanligt dårligt samarbejde mellem klimaminister Connie Hedegaard og hendes departementschef Thomas Egebo.

Det skriver den nye bog, "Javel, hr. minister", som er skrevet af journalisterne Peter Mose og Susanne Hegelund, og som netop er udkommet. Den handler om det magtfulde danske embedsapparat, der med ministeriernes departementschefer i spidsen ofte udgør en selvstændig magtfaktor, der ikke altid danser efter de folkevalgtes pibe.

Uenighed blandt ministerierne
Statsministeriet og Klimaministeriet havde to forskellige opfattelser af, hvordan Danmark bedst kom igennem klimatopmødet. Hvor Statsministeriet satsede mest på at lægge sig på linje med verdens største lande og at kunne fremvise et synligt slutdokument, var Klimaministeriet mere orienteret mod det såkaldte FN-spor, hvor alle - og særligt også de fattigste lande - var med.

Ifølge "Javel, hr. minister" vandt Statsministeriets linje over Klimaministeriets - bl.a. fordi Thomas Egebo ikke slog tilstrækkelig hårdt i bordet over for Statsministeriets departementschef Karsten Dybvad på de møder, hvor strategien skulle lægges. Angiveligt, fordi Egebo også havde tanker om sin egen karriere og eventuelle avancement i baghovedet: