Nye teknikker til planteforædling: Redningskrans eller glidebane?

UDVIKLING: Fremtiden kan byde på en række nye plantesorter, men udviklingen vil i høj grad blive bestemt af, hvordan EU regulerer de nye teknikker til planteforædling. Esben Lunde Larsen overvejer netop nu, hvad Danmarks position skal være.

Salater er nogle af de grøntsager, der kæmper med at modstå svampesygdomme.Foto: Colourbox

2. februar 2018 kl. 03.00

Sine Riis Lund

Journalist og redaktør

Kommissionen har indskærpet over for de nationale myndigheder, at det er EU, der skal træffe beslutningen om, hvordan disse nye teknikker skal reguleres, men siden har medlemslandene så ventet og ventet på, at Kommissionen kom med en udtalelse.
Kim Holm Boesen
Teamleder, Landbrugsstyrelsen

Med de funkicider (svampebeskyttelsesmidler, red.) vi har i dag, så frygter jeg, at vi senest om 15-25 år ikke har noget, der virker ordentligt mere overfor svampesygdomme.
Thor Gunnar Kofoed
Formand for Brancheudvalget for Frø i Landbrug & Fødevarer

Fakta

Tre eksempler på nye planteforædlingsteknikker

Mutagenese-teknikker
Mutageneseteknikkerne frembringer små ændringer, såkaldte mutationer, i plantens arvemasse. Teknikkerne bidrager kun til ændringer, som også ville kunne opstå naturligt, og de indfører ikke nye, fremmede gener.

Cisgenese-teknikker
I modsætning til mutagenese-teknikkerne indfører cisgenese-teknikker nye gener i modtagerplanten. Generne overføres til modtagerplanten ved hjælp af de samme teknikker som ved gensplejsning, men de nye gener kommer kun fra planter, som naturligt kan krydse sig med modtagerplanten, det vil sige planter indenfor samme art eller meget nært beslægtede arter.

Gensplejsnings-teknikker
Planteforædlere kan skabe forandringer ved at tage dna-sekvenser fra en anden organisme og overføre dem til afgrøden ved hjælp af gensplejsning (transgenese). Produkterne indeholder derfor en eller flere for plantearten fremmede dna-sekvenser og ofte flere gener.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Ingen ønsker at købe spinatfrø med svampesporer. Derfor var den seneste høst med de danske økologiske spinatfrø lige til at kassere, efter svampesygdomme havde hærget frøene.

Samme skæbne kan komme til at overgå en lang række konventionelle grøntsager og landbrugsafgrøder i fremtiden, frygter Thor Gunnar Kofoed, formand for Brancheudvalget for Frø i Landbrug & Fødevarer.

For ifølge formanden tillader lovgivningen i dag så få svampemidler, at svampene relativt hurtigt bliver resistente over for midlerne.

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra EU

EU-Kommissionen udskyder længe ventet reform af kemikalielovgivningen

En revision af EU’s kemikalielovgivning – Reach – er udskudt på ubestemt tid. Det kommer til at gå ud over beskyttelsen af forbrugerne mod PFAS og hormonforstyrrende stoffer, lyder kritikken.

Hjalte Kragesteen