Nyt adfærdskodeks skal holde EU-kommissærer ude af interessekonflikter
ETIK TAK: Onsdag trådte et sæt nye regler i kraft, der blandt andet strammer vilkårene for, hvornår afgåede kommissærer kan tage mod jobtilbud med potentielle interessekonflikter. Små skridt i den rigtige retning, vurderer ekspert.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørDette er ikke noget, de har gjort proaktivt. Det kommer som svar på en række dårlige sager og dårlig omtale, som er sket i fortiden. Og det er selvfølgelig godt, at de forsøger at gøre noget ved det og strammer reglerne. Men det er synd, at det altid skal ske, efter at der er sket noget problematisk, og efter at folk endnu engang har mistet lidt mere tillid til institutionerne.
Andreea Nastase
Lektor, Maastricht Universitet
BRUXELLES: I juli 2016 kom det frem, at EU-Kommissionens tidligere formand Jose Manuel Barroso havde takket ja til at blive bestyrelsesformand for investeringsbanken Goldman Sachs. Og så brød helvede løs.
Den omstridte bank spillede en afgørende rolle i den globale finanskrise, der dominerede store dele af Barrosos ti år i førersædet for EU-maskineriet fra 2004 til 2014. Kunne det virkelig passe, at han kunne arbejde for dem, kun 20 måneder efter han overlod rorpinden til efterfølgeren Jean-Claude Juncker?
Vrede kommissionsansatte følte sig særligt svigtede og indsamlede over 150.000 underskrifter med krav om, at Barroso skulle fratages sin EU-pension for det, de kaldte hans ”moralsk forkastelige” opførsel.
Her er EU-kommissærernes nye adfærdsregler
Afkølingsperiode: EU-kommissærer vil i to år skulle informere Kommissionen, før de tiltræder et nyt job. For kommissionsformand vil den periode være tre år. Før var denne såkaldte afkølingsperiode 18 måneder. Der er også visse ting, de ikke må gøre. For eksempel at lobbye tidligere kolleger eller ansatte i EU-Kommissionen.
Styrket mandat til etikudvalg: Kommissionen forvandler det, der før hed ad hoc-etikudvalget til et fast etikudvalg, der vil bestå af tre medlemmer fra Kommissionens egne rækker udpeget af kommissionsformanden. De skal rådgive om etiske spørgsmål og skal blandt andet høres, hvis tidligere kommissærer vil arbejde inden for områder, der lå inden for deres embede.
Økonomiske interesser: Kommissærer skal fremover deklarere alle investeringer på over 10.000 euro. Hvis det findes, at der er en interessekonflikt, kan formanden for Kommissionen bede om, at investeringen enten bliver realiseret eller placeret hos en uvildig forvalter i en såkaldt blind trust.
Interessekonflikter: Kommissionen indskærper, at kommissærer skal undgå både reelle interessekonflikter og situationer, der kan opfattes som sådan. Hvis de vil arbejde inden for det felt, hvor de har virket som kommissærer, skal de konsultere Kommissionens uafhængige etikudvalg. For første gang vil udvalgets udtalelse i sådanne sager og Kommissionens afgørelse blive gjort offentlig.
Offentliggørelse af rejsebudgetter: Hver anden måned vil EU-kommissærernes rejsebudgetter blive lagt offentligt frem, så det bliver muligt at holde øje med, hvad pengene går til. Det indskærpes samtidig, at gratis rejser kun må modtages i særlige tilfælde.
Kommissærer skal kunne stille op til EU-Parlamentet sideløbende: Hidtil har EU-kommissærer, der ønskede at prøve lykken i Europa-Parlamentet, skullet tage orlov fra deres post. Nu ændres reglerne, så det bliver muligt for dem at blive siddende i Kommissionen og føre valgkamp ved siden af. Det gælder også, hvis de vil deltage i den såkaldte spitzenkandidat-proces, hvor de europæiske politiske partier stiller med hver sin kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen. De må dog ikke bruge Kommissionens ressourcer i deres valgkamp.
EU
