Nyt EU-høringsforslag risikerer at slukke motoren i den grønne omstilling

I ly af kompleksitet og teknik er EU-kommissionen i gang med at fjerne selve motoren i den grønne omstilling. Et nyt høringsforslag fra EU-kommissionen tegner de første konturer af en elmarkedsreform, der skal skærme forbrugerne mod de høje og svingende elpriser.

Kommer kommissionen igennem med det, kan vi godt indstille os på, at den grønne omstilling bliver så dyr, at skærtorsdag og langfredag skal samme vej som storebededag.

Kommissionens høring går stort set ubemærket hen i de danske medier. Elmarkedet er for komplekst til nyhederne og for langhåret til twitter. Men manglende interesse er en luksus, vi ikke kan tillade os. For selvom vi sikkert er mange forbrugere, der er godt trætte af elprisudsvingene, så er det netop dem, der skaber det største momentum for den grønne omstilling, måske nogensinde.

Prisudsvingene hjælper os med at nå i mål med tre bundne opgaver i omstillingen af elsystemet. Vi skal være mere energieffektive, vi skal forbruge strømmen, når den produceres – eller bliver dygtigere til at lagre den – og vi skal bygge langt mere vedvarende energi. De høje og svingende elpriser giver det perfekte incitament til at komme effektivt i mål med alle tre opgaver.

Selvom EU-kommissionen skulle lykkes med at skærme elforbrugerne for en del af regningen, så bliver den samlede omkostning bare større. Den regning ender jo nok hos skatteborgerne.

Anna Riis Hedegaard
Adm. direktør og grundlægger, The 0-Mission

De høje elpriser får os til at spare på strømmen. I 2022 brugte danskerne seks procent mindre strøm end året før. Tørretumbleren kører ikke så ofte, og vi slukker lyset – ligesom i 70’erne.

Men potentialet for besparelser er langt større, når først virksomhederne for alvor begynder at investere i ny teknologi. Energistyrelsen har netop udpeget nogle af de største potentialer i det danske erhvervsliv, og med de nuværende priser er der en rigtig god businesscase i den slags investeringer.

De svingende elpriser har gjort det til en folkesport at starte opvaskeren, når der er grøn strøm i nettet, og spare på strømmen, når den produceres på den dyre gas. Men tænk, hvis det blev automatiseret, så køleskabet skruede ned, når strømmen er dyr, og vaskemaskinen startede, når strømmen er grøn.

Det er nyttig grøn forbrugerteknologi. Men det er kun salgbart, hvis der er prisudsving, for det er dem, der giver besparelsen. På samme måde er udvikling og kommercialisering af teknologier som batterier og PtX også afhængige af prisudsvingene. Forretningscasen for lagring af strøm afhænger af, at strømmen kan gemmes, når den er grøn, rigelig og billig, og sendes ud på nettet igen, når priserne er høje.

Også udviklere af vind og sol har det perfekte prissignal lige nu. De høje priser gør det mere attraktivt at opstille vedvarende energi overalt, men især i de områder hvor store dele af strømmen produceres med fossile brændsler, og hvor der derfor er flest timer med høje priser.

EU-kommissionen har desværre ikke is nok i maven til at vente på, at markedet løser udfordringerne, og haster derfor med et indgreb, der kan dulme vreden hos utilfredse forbrugere.

Anna Riis Hedegaard
Adm. direktør og grundlægger, The 0-Mission

Hvis alle disse løsninger får lov at spille sammen, kommer vi til at bruge strømmen mere effektivt, vi kommer til at anvende den, når den produceres, og samtidig får vi opstillet langt mere vedvarende energi. Alt sammen ting, der også bidrager til at reducere elpriserne. Et triple win – for forbrugerne, for klimaet og for vores energipolitiske uafhængighed.

Desværre har EU-kommissionen ikke is nok i maven til at vente på, at markedet løser udfordringerne, og haster derfor med et indgreb, der kan dulme vreden hos utilfredse forbrugere. Konsekvensen er ikke bare, at omstillingen kommer til at gå langsommere, men også at omstillingen bliver markant dyrere. Hvis vi mister incitamenterne til at energieffektivisere og flytte forbrug til timer med rigelig grøn strøm i nettet, skal vi bruge langt flere sol- og vindparker til at servicere forbrugerne. Det er dyrt.

Det er en utrolig stor risiko EU-kommissionen løber med det endnu ufærdige reformforslag. Intentionen er sympatisk nok, men de hårdest ramte kan sagtens kompenseres uden at samtidig sætte den grønne omstilling over styr.