Nyt Europa: EU's genopretningsplan revolutionerer samfundet mere end corona

11,6 milliarder kroner.

Så meget står Danmark til at kunne få ud af den genopretningsplan, kaldet Next Generation EU, som de 27 EU-medlemslande i sommers blev enige om.

En historisk stor støtteplan på 750 milliarder euro fordeles til de blødende europæiske økonomier for at dæmme op for en truende økonomisk krise og fremtidssikre økonomierne ved at investere i klima og digital omstilling.

I en tid, hvor nyhedsstrømmene oversvømmes af den ene breaking coronanyhed efter den anden, er det måske til at overse, hvor stor en nyhed det her er.

Men tag ikke fejl. Kigger man godt efter i den danske plan, som finansminister Nicolai Wammen (S) netop har sendt til EU-Kommissionen, er der tale om intet mindre end en revolution i den økonomiske tankegang, der styrer vores samfund.

Her er en plan, der virkede som en fjern drøm under finanskrisen, hvor sparepolitikken hærgede Europa og trak et blodigt spor af knuste velfærdssystemer, udslettede pensionsopsparinger og hårde reformer med sig.

Med en grundlæggende fejlagtig sammenligning mellem statens økonomi og en almindelig husholdning prædikede de førende økonomer og politikere i EU, at man skulle undgå budgetunderskud og dermed undgå store offentlige investeringer, der kunne sætte gang i økonomien.

Griber vi chancen nu, kan vi skabe et nybrud og gøre alvor af at bekæmpe uligheden, som er steget de seneste 40 år

Lone Loklindt og Mads Falkenfleth
Formand og bestyrelsesmedlem, Nyt Europa

En del af årsagen til de nedskæringer, der til stadighed møder modstand i befolkningen, er de politisk fastlagte regler for de europæiske økonomier i "Vækst- og stabilitetspagten i EU", der blandt andet dikterer, at EU's medlemslande højst må have et årligt budgetunderskud på tre procent af BNP.

Det tyske syndroms syndefald

Efter finanskrisen i 2008 var reaktionen, at regningen blev sendt nedad i form af velfærdsnedskæringer og tabte arbejdspladser.

I Danmark havde vi dagpengereformen og afskaffelsen af efterlønsordningen, og mønsteret var det samme i hele EU med stigende ulighed i dag som konsekvens.

Det er en væsentlig forklaring på den stigende populisme og oprøret mod det etablerede politiske system og de nationale regeringer, som vi har været vidne til det sidste årti.

Overalt er vi fortsat vidne til øget polarisering mellem befolkningsgrupper, men særligt mellem befolkninger og det politiske system, herunder EU-systemet.

Da covid ramte, besluttede de europæiske politikere, belært af de tragiske konsekvenser ved sidste krise, at sætte reglen om tre procent underskud af BNP ud af kraft, fordi enhver kunne se, at alle lande i EU få slået en bund ud af økonomierne og gøre det umuligt at efterleve de skrappe krav.

Dét betød, at det faktisk blev muligt, som vi har set i Danmark, at optage mere statsgæld for at støtte et blødende erhvervsliv med milliarder i støttepakker for at holde hånden under virksomheder og selvstændige, der ellers ville have været ofre for sundhedskrisens økonomiske konsekvenser.

En fundamental anden tilgang end den, som vi så under sidste krise, hvor "det tyske syndrom" med nedskæringspolitikken dominerede og dikterede, at de nationale økonomier ikke kunne prioritere beskæftigelse, før der var styr på finanserne med øget ulighed til følge.

Vores økonomiske politik har hidtil været styret af en tilfældig og usund begrænsning på statsgælden

Lone Loklindt og Mads Falkenfleth
Formand og bestyrelsesmedlem, Nyt Europa

Men ulighed er ikke givet. Økonomisk politik er ikke et spørgsmål om nødvendighed, men om valg, og de valg afspejler, hvilket samfund vi ønsker os for vores samtid og fremtid.

Det Europæiske Råd har fastlagt, at det er en prioritet at bekæmpe ulighed – indenfor og udenfor Europa. Derfor bør reglerne også omskrives efter krisen, så det bliver muligt at nå de politiske mål.

Økonomisk ideologi handler om demokratiet

Genopretningsplanen og den økonomiske logik, der præger den med investeringer frem for nedskæringer, revolutionerer vores samfund mere end corona. En pandemi kan slås ned og stadig efterlade et samfund med de samme spilleregler som før.

Griber vi chancen nu, kan vi skabe et nybrud og gøre alvor af at bekæmpe uligheden, som er steget de seneste 40 år. På samme tid vil et kursskifte kunne bidrage til at sikre en mere fair fordeling ikke bare mellem rige og fattige i et land som Danmark samt mellem EU-landene og globalt.

En bedre fordeling kan løsne nogle af de store spændinger og konflikter, som – med rette – bekymrer så mange mennesker for tiden.

Alligevel taler vi ikke om Next Generation EU, der er et stort skridt i den rigtige retning – og det er et demokratisk problem. Vores økonomiske politik har hidtil været styret af en ramme fra EU, der har sat en tilfældig og usund begrænsning på statsgælden.

Reglen har også historisk været talt op af danske politikere til en grad, hvor Danmark har overperformet i forhold til den sparsommelige økonomisk linje.

Skal vi have en ærlig demokratisk samtale om vores ønsker for samfundet, er det derfor nødvendigt, at befolkningen også har kendskab til de økonomisk-ideologiske kampe, der foregår netop nu.

Vi står nemlig ved foden af en ny virkelighed for den europæiske og danske økonomi, der kræver levende debatter om, hvordan vi tilpasser de økonomiske regler efter krisen.

Det er en forudsætning for denne diskussion, at vi forstår, at de regler, som vi sætter for os selv, understøtter vores politiske mål om lighed, sundhed og grøn omstilling.