Debat

Nyt Europa: Genvalg af Trump truer demokratiet i hele verden

DEBAT: Vi kan ikke længere regne med USA som forkæmper for demokratiske værdier. Hvis Trump vinder igen, så kræver det, at EU kommer langt mere på banen i forsvaret for det demokrati, vi har bygget vores verdensorden på, skriver Lone Loklindt.

Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lone Loklindt
Formand for Nyt Europa og rådmand i Frederiksberg Kommune for Radikale Venstre

Når amerikanerne i dag går til valg, holder hele verden vejret. Valget i USA handler nemlig om kampen for rettigheder og demokratiske værdier her i Europa såvel som i staterne.

Mange kalder valget om, hvem der skal være USA’s præsident 3. november for det vigtigste valg nogensinde, fordi det i høj grad er et valg om, hvilke værdier der skal forme den vestlige verdensorden. Hvis Donald Trump bliver valgt, udgør det en trussel for demokratiet i hele den vestlige verden, også på vores egne europæiske breddegrader.

De sidste fire år har det nemlig slået gnister mellem dem, der gerne så USA gå forrest og stå sammen med vesten i kampen for fred, samhandel og rettigheder i verdenen i multilateralt organiserede systemer - og så en amerikansk præsident, der mest af alt har haft travlt med at sætte spørgsmålstegn ved denne historiske alliance.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Pres på den internationale orden
Når præsidenten har været ude og undsige internationale konventioner, handelsaftaler og fredsprojekter har det udgjort et pres på den internationale orden. Gamle venner er blevet mødt med hån, latterliggørelse og kold skulder på trods af vores ”særlige forhold” til den gamle verdensmagt.

Det har vi set, når præsidenten har sat spørgsmålstegn ved musketéreden i Nato, når han truer med at forlade WTO og FN ved den mindste kritik.

Hvordan kan vi rejse en kritik af Orban og Duda, når vi ikke gør det af vores venner i USA?

Lone Loklindt
Formand for Nyt Europa

Menneskerettighedsrådet i FN er også under pres. Da præsident Trump i 2018 trak USA ud af rådet kort tid efter, at højkommissæren for menneskerettigheder havde kritiseret USA for at adskille migrantfamilier ved grænsen til Mexico, kaldte den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, Menneskerettighedsrådet for "en beskytter af menneskerettighedskrænkere og en affaldsbeholder fuld af politisk partiskhed". Den slags trusler og angreb på internationale organisationer er med til at sætte den liberale verdensorden under pres.

Også bekymrende har det været at bevidne hans flirt med autoritative regimer, når han åbenlyst udtrykker beundring af “de stærke mænds” akse i Xi, Erdogan og Putin, utvivlsomt fordi han ser sig selv som en del af klubben.

”USA først!”, tordner præsidenten, når han truer med at forlade den vestlige, demokratiske klub og åbner døren til mere tvivlsomme illiberale typer, og det kan hurtigt sætte demokratiske værdier bagerst.

Demokratisk sindelag
USA har tidligere gjort sig til verdens politibetjent, når det kommer til demokratiske værdier, men de seneste år er landet kommet under pres fra menneskerettighedsorganisationer, der blandt andet kritiserer landets demokratiske system, præsidentens angreb på den frie presse, behandlingen af immigranter og indskrænkelsen af reproduktive rettigheder.

Det sætter andre vestlige demokratisk sindede ledere under pres. Der er ingen tvivl om, at USA er en af de vigtigste partnere, vi fortsat har, både når det kommer til sikkerhed, handel og kampen for fælles værdier. Men når de truer med at forlade fællesskabet, så snart de selv kritiseres, så er det klart, at kritikken, når de bryder med solidariteten og de demokratiske værdier, bliver spag og svag.

Det gør det samtidig sværere for os at undsige andre decideret illegitime og antidemokratiske kræfter, når de kommer med anslag mod demokratiske rettigheder og normer, som vi ser det i Polen og Ungarn for tiden, hvor civilsamfund, pressen og domstolenes uafhængighed er under pres.

For hvordan kan vi rejse en kritik af Orban og Duda, når vi ikke gør det af vores venner i USA? Det gør, at scenen er sat til, at de demokratiske dyder bliver sat ud af spillet. For når den demokratiske storebror tordner, så lyner den anti-demokratiske lillebror.

Læs også

EU på banen
Bliver Trump genvalgt til Det Hvide Hus står én ting dog lysende klart: EU må i langt højere grad på banen som forsvarer af demokratiske værdier. Netop det europæiske værdifællesskab fyldte meget i Von der Leyens “state of the union”-tale, der markerede hendes prioriteringer for EU-Kommissionens arbejde.

EU skal være en bastion for demokratiske værdier, forstod vi. Det indebærer en støtte til det civilsamfund, der kæmper for de demokratiske rettigheder, fokus på retsstatsprincipper i unionens arbejde og solidaritet mellem medlemslandene.

Dette bør også den danske regering presse på for, og bakke op om. Regeringen har meddelt, at den vil bygge sin nye udenrigspolitiske strategi på demokratiske værdier. De kan med fordel starte med, mere ufortrødent end det har været tilfældet hidtil, at støtte op om det europæiske fællesskab og bidrage til støtten til det hårdt pressede civilsamfund i Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Loklindt

1. Viceborgmester (R), rådmand, medlem af økonomiudvalget, formand, By- og Erhvervsstrategisk udvalg, medlem, Klima, Plan og Boligudvalget m.fl., formand, Frederiksberg Forsyning, bestyrelsesmedlem, Danva, forperson, Nyt Europa
BA i fransk og engelsk (CBS 1985), cand.merc.int. (CBS 2007), MBA (Bruxelles 1988)

0:000:00