Nyt Europa til Mette F: Drop din dogmatiske modstand mod fælles gæld

DEBAT: En solidarisk genstart af hele EU er forudsætningen for stærke nationale økonomier, også den danske. Men Mette Frederiksen ser desværre ud til at holde fast i sin dogmatiske modstand mod fælles EU-gæld, skriver Lone Loklindt fra Nyt Europa.

Placeholder image
I stedet for at møde europæiske samarbejdspartnere med krydsede arme, bør Mette Frederiksen fokusere på at gøre EU's genopretningsplan mere grøn og mere social, skriver Nyt Europa. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lone Loklindt
Formand for Nyt Europa

Coronakrisens samfundsøkonomiske tsunami risikerer at føre til en økonomisk krise, som formentlig er den største i mands minde og truer med at trække dansk økonomi med sig ned i dybet.

Efter sidste krise steg uligheden og det blev sværere at investere i at løse andre akutte samfundsmæssige kriser. Men hvad vi ser nu, ligner et nødvendigt paradigmeskift, der kun kan begejstre dem, der vil et grønt, solidarisk Europa.

Tysk-fransk game changer
Det fransk-tyske udspil til en plan for genopretning af EU's økonomi oven på coronakrisen var en game changer for det solidariske og fællesskabsorienterede Europa. Merkel opgav endelig sin modstand mod fælleseuropæisk gældsætning i erkendelsen af, at de svage sydeuropæiske økonomier og virksomheder ikke kan klare sig uden massiv økonomisk støtte fra de øvrige EU-lande. Og det er nødvendigt, hvis sundhedskrisen ikke skal udvikle sig til en økonomisk tragedie.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Der er mange gode takter i udspillet fra Merkel og Macron med en model for fælles finansiering af midler til at støtte de hårdest ramme lande samt at midlerne ligger ud over det normale EU-budget. Midlerne i Merkel og Macrons plan gives som støtte og er en optakt til Kommisionens udspil til Det Europæiske Råd onsdag.

Sydeuropæerne kunne nok have tænkt sig et større beløb end de 500 milliarder euro, som planen indeholder. Set i forhold til krisens størrelse kunne 1.000 milliarder euro have været bedre, især af hensyn til den grønne omstilling, som bliver en del af formålet. Ved at bruge den fælles lånoptagning som støtte vil det blive muligt at stille krav om både et grønt og socialt sigte.

Ved at stille sig frontalt imod det fransk/tyske forslag kommer Danmark også til at sætte barrierer op for en fornyelse af det indre marked og problemet bliver derved dobbelt i forhold til at sikre en effektiv, grøn genstart af den europæiske økonomi.

Lone Loklindt, Formand Nyt Europa

Drop de krydsede arme, Mette Frederiksen
Behovet for genstart er stort, men Danmark ser ud til at holde fast i sin dogmatiske tilgang. Modsat den tyske, fastholder den danske regering gnierpositionen med strammerkursen i forhold til fælles gæld og har sammen med Holland, Sverige og Østrig sendt et brev med krav om, at en fælles lånoptagning skal tilbagebetales af de enkelte lande en til en efter deres individuelle trækning. 

Alle EU-midler gives med modkrav. Men ved at stille sig frontalt imod det fransk/tyske forslag kommer Danmark også til at sætte barrierer op for en fornyelse af det indre marked og problemet bliver derved dobbelt i forhold til at sikre en effektiv, grøn genstart af den europæiske økonomi. Der er brug for reformer i forhold til statsstøtte, den grønne omstilling, skat, social søjle og digitalisering. Dette vil også være i Danmarks interesse.

Meget taler for dansk støtte til mange af planens principper. I stedet for at møde vores europæiske samarbejdspartnere med krydsede arme bør Mette Frederiksen fokusere på at gøre planen mere grøn og mere social.

Undgå social ulighed 
Efter finanskrisen skete genopretningen med en stigende social ulighed til følge. Det bør ikke gentage sig, da større social lighed er en forudsætning for, at en stabil grøn omstilling kan lykkes og at EU kan genvinde sin styrke.

Det er oplagt at bruge EU's sociale søjle til at fremme arbejdet med mere social lighed, såvel i medlemslandene som på EU-plan. Ikke mindst de grønne, CO2-afgifter og minimumsskat på digitale virksomheder taler desuden direkte ind i danske målsætninger, der kræver europæisk samarbejde, hvis vi virkelig skal rykke.

EU's normale budget er også på vej. Set i forhold til de udfordringer EU står overfor, må og skal EU have flere økonomiske muskler til at tackle den fælles krise. Kritik af planen er kun fair. Der kan ske nedprioriteringer på nogle områder, for eksempel landbrugsområdet, og opprioriteringer af andet, men Danmark bør grundlæggende bakke op om en stigning i det normale budget for at sikre fremgang i Europa og dermed i dansk økonomi.

Danmark har også brug for genopretningsplan
Der er brug for en ambitiøs solidarisk, grøn og social genopretning, der især kan hjælpe de hårdt ramte sydeuropæiske lande. Men også Danmark og de nordvesteuropæiske økonomier har brug for en ambitiøs plan. Danmark er en lille åben økonomi og om vi vil eller ej er vi en del af et europæisk skæbnefællesskab. Hvis ikke der sker fremgang i hele Europa, vil det også være vanskeligere af få fremgang i eksporten igen og dermed beskæftigelsen i Danmark.

Nu ligger der en plan for økonomisk genopretning af et mere solidarisk og fællesskabsorienteret Europa. Den chance bør Danmark ikke sætte over styr. I en usædvanlig tid er der brug for udogmatiske løsninger. Danmark skal ind i den europæiske kamp, droppe gnierbanden og komme i alliance med andre progressive kræfter i Europa.

Omtalte personer

Lone Loklindt

1. viceborgmester, rådmand, medlem af Magistraten og Klima-, Plan- og Boligudvalget (R), Frederiksberg Kommune, formand, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, formand, Nyt Europa, medlem af bestyrelsen for Danva, fhv. MF (R), fhv. præsidiemedlem
BA i fransk og engelsk (CBS 1985), cand.merc.int. (CBS 2007), MBA (Bruxelles 1988)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser