EL: Von der Leyen svigter Paris-aftalen

DEBAT: Kommissionsformand Ursula von der Leyens ambitioner for klimaet er for lave. Europas ledere bør derfor presse på for en ny aftale, der kan leve op til Paris-aftalen, skriver Nikolaj Villumsen (EL).

Af Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet

Klimahandling. Det bør stå øverst på opgavelisten, når den nyvalgte kommissionsformand, Ursula don der Leyen, har fået sat sit hold i den nye Kommission.

Alt for længe har EU vaklet på klimaspørgsmålet, og der findes endnu ikke en klimapolitik, som lever op til de mål, der blev sat med Paris-aftalen i 2015. Derfor er det netop nu helt afgørende, at vi kommer videre fra skåltalerne og begynder at handle på de enorme problemer, vi står med.

I sin indsættelsestale præsenterede Ursula von der Leyen et mål om, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent. Det lyder jo rigtig godt. Men når hendes ambitioner er en reduktion af CO2-emission i 2030 på kun 50 procent eller muligvis 55 procent, så bliver det mål aldrig til andet end varm luft.

Skal vi i mål med Paris-aftalen og undgå, at temperaturstigningerne kommer over 1,5 eller 2 graders varme, så skal udledningen af CO2 reduceres med 65-70 procent i 2030. Altså langt mere end løfterne fra von der Leyen.

Hvis alt dette bare var tal, så skulle det hele nok gå. Men det er brutal virkelighed. Vi har lige set en sommer med voldsomme temperaturstigninger. Hvis ikke vi handler inden for de næste ti år, så risikerer klimaforandringerne at komme så meget ud af kontrol, at vi mennesker ikke længere kan stoppe det.

Det vil true vores fælles fremtid. Derfor skal der handles nu.

Nej tak til militær oprustning
Det er ikke kun klimaet, det halter gevaldigt med. Da von der Leyen blev fundet som kandidat til kommissionsformand, blev hun håndplukket fra det tyske forsvarsministerium. Dette taler desværre direkte ind i, hvad både den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske kansler, Angela Merkel, har udtalt ønsker om – udviklingen af en egentlig EU-hær.

Lad os kigge på den franske kommissærkandidat, Sylvie Goulard. Goulard har en fortid som medlem af Europa-Parlamentet, men også som forsvarsminister under Macron. Sidstnævnte post måtte hun trække sig fra på grund af svindel med EU-midler fra sin tid i Europa-Parlamentet. Den lader vi bare stå.

I den korte tid Goulard var forsvarsminister i Frankrig, talte hun varmt om European Defence Fund og udviklingen af en EU-hær. Nu er hun nomineret til EU-kommissær med ansvar for militær oprustning. Vores danske forsvarsforbehold ser ud til at blive vigtigere end nogensinde før.

Europa skal arbejde for fred
Noget af det, som har fået bølgerne til at gå højt, har været titelvalget ”forsvaret for den europæiske levevis”. Vi taler her om kommisæren for behandlingen af verdens flygtninge. Det er under al kritik og dybt problematisk, at von der Leyen laver den kobling, for hun er endt med at gå den yderste og ekstreme højrefløjs ærinde, som bryster sig med at have vundet en ideologisk sejr.

Vi burde i stedet have en reel debat om, hvordan vi arbejder for en fredelig fremtid for de konflikthærgede områder, samt hvordan vi gør verden og Europa til et sted, der tager hånd om mennesker, der flygter for deres liv.  

De europæiske værdier kan i de kommende år blive fred, demokrati og klimaretfærdighed, men det kræver, at både Europa-Parlamentet og Europas ledere tør sætte stolen for Kommissionens dør og forlange dette.

Forrige artikel ATL og DI Transport: Ordnede forhold for chauffører kræver investeringer i kontrol ATL og DI Transport: Ordnede forhold for chauffører kræver investeringer i kontrol Næste artikel SF: Mindsteløn i EU vil skabe mere fattigdom SF: Mindsteløn i EU vil skabe mere fattigdom
Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

PARLAMENTET: Hvorfor har EU’s ledere givet den britiske premierminister en ny Brexit-aftale, og har aftalen en snebolds chance i helvede for at blive godkendt i Underhuset? Podcasten rapporterer direkte fra topmødet i Bruxelles, hvor dramaet om Storbritanniens exit igen nåede nye højder.