Økologisk Landsforening: Nu satser EU også på økologien

DEBAT: EU-Kommissionen vil have mere økologi, mindre kemi, mindre antibiotika og sundere fødevarer. Men der mangler dog EU-midler til mere forskning og udvikling af økologien, skriver Per Kølster og Sybille Kyed.

Af Per Kølster og Sybille Kyed
Henholdsvis formand og landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Nu peger EU-Kommissionen også på, at vi skal ændre produktionsmønstre for at brødføde verden, stoppe tabet af biodiversitet og nedbringe klimabelastningen. EU-Kommissionen vil have mere økologi, mindre kemi, mindre antibiotika og sundere fødevarer.

Det fremgår af EU's grønne plan, som er sendt til Europa-Parlamentet og Ministerrådet som grundlag for EU-Kommissionens arbejde for FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling.

Af planen fremgår det, at den primære årsag til tab af biodiversitet er den måde, vi bruger jorden på, og udnyttelsen af jordens ressourcer. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi dyrker vores jorder.

Pas på agerlandsnaturen
Vi skal have mere urørt vild natur, men vi skal også passe på den natur, der er tilknyttet agerlandet. Det største fald ses i agerlandets fugle med en reduktion i populationerne på 32 procent og sommerfugle tilknyttet engarealerne på 39 procent.

Kommissionen vil forandring, og den tror på, at forandring har en chance på de globale markeder for bæredygtige produkter. Der er selvfølgelig behov for, at europæiske landmænd ikke udkonkurreres af kollegaer fra mindre ambitiøse lande, men også her vil EU-Kommissionen tage ansvar.

Den peger på, at EU skal udnytte sin indflydelse og ekspertise til at tilskynde naboer og partnere til at slå følge på en bæredygtig vej. Og lykkes det ikke, er ambitionerne i de andre lande for små, er EU klar til at fremsætte forslag om CO2-grænsetilpasningsmekanismer med henblik på at undgå kulstoflækage.

Det er rigtig opløftende læsning at gå ind i 2020 på. Det kan kun give mod til at lave ambitiøse klima-, natur- og biodiversitetsplaner for landbruget.

EU-finansieret forskning mangler
Der er dog en ligtorn. På trods af de store ambitioner for grundlæggende at forandre det kendte landbrugssystem er det kun sparsomt afspejlet i omtalen af EU's rammeprogram for EU-finansieret forskning og udvikling.

Det er et eksplicit mål at fremme økologi og alt det, økologi indeholder, men går vi ind i udkastet til Horisont Europa, der blev lagt ud i oktober 2019, så figurerer økologi som begreb kun to gange.

Det bør der rettes op på. Investering i økologi er investering i en systemforandring, hvor planteproduktion vil udgøre en langt større del af landbruget og dermed også i vores kost.

Det er er samtidig en investering i et system, der sikrer et højt kulstofindhold i jorden, hvor der ikke bruges pesticider, hvor der bruges langt mindre gødning, og hvor der er et meget lavt antibiotikaforbrug. Og et system indrettet på denne måde kan frigive arealer til natur, da der skal bruges mindre areal til at ernære verdens befolkning, når kosten er mere planterig end den, vi kender i dag.

Men vi er ikke i mål med økologien. Det kræver ud over ny politik også investering i forskning og udvikling, hvis økologien for alvor skal levere.

Kommissionen skriver det selv, den vil mere økologi, og den vil mere af det, som økologien leverer. Hvis det skal hænge sammen, så skal den også prioritere det i sit strategiske forskningsprogram.

Forrige artikel FH: Europæisk mindsteløn er ikke svaret på udfordringerne FH: Europæisk mindsteløn er ikke svaret på udfordringerne Næste artikel 3F: Danske Speditører fordrejer fakta om mindsteløn 3F: Danske Speditører fordrejer fakta om mindsteløn