Økologisk Råd: Kemikalier kræver fokuseret indsats

DEBAT: Danmark bør stå i spidsen for en styrket EU-regulering af kemikalier og farlige stoffer, skriver Lone Mikkelsen og Christian Ege fra Det Økologiske Råd.

Af Lone Mikkelsen og Christian Ege
Hhv. ph.d., seniorrådgiver og sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Et vigtigt indsatsområde i det nye folketingsår bør være håndteringen af den miljø- og sundhedsmæssige udfordring, som vi står over for i forlængelse af den laissez faire håndtering, vi i mange tilfælde har af kemikalier og (mikro)plastik.

Der er al mulig grund til at tage kemikalieproblematikken alvorligt. Dansk forskning har igennem en årrække bidraget til den viden, der foreligger i dag. Vi har i dag så stor og kvalificeret viden om hormonforstyrrende stoffer, at vi ikke kan forsvare at lade stå til.

Regeringen ønsker da også med den netop fremlagte kemipakke, med nye initiativer til en værdi af knap seks millioner kroner at sikre mere viden om problematiske kemikalier i danskernes hverdag og styrke arbejdet med at regulere stofferne gennem EU. Men det er et meget lille beløb til at sikre dette.

Fokus på fluor
Fluorstoffer, som er et af de konkrete indsatsområder, der er afsat midler til, er kun én af mange grupper af hormonforstyrrende stoffer, vi er særligt bekymrede for. Og vil de andre stoffer nu blive overset med dette særlige fokus?

Vi ser samvirkende effekter fra forskellige hormonforstyrrende stoffer – blandt andet har DTU Fødevareinstituttet givet konkret viden herom. De testede 27 forskellige kemikalier i koncentrationer, der svarer til niveauet i vores daglige omgivelser. Koncentrationen af de enkelte kemikalier var fuldt ud lovlige, men alligevel så forskerne skadelige effekter på forsøgsdyr, når de udsatte dem for en kombination af disse kemikalier i lave doser – altså præcist sådan en cocktail af kemikalier, som vi hver dag udsættes for gennem luften, huden og vores kost.

Overser vi denne problemstilling, når vi sætter grænser for og kræver fuldstændig viden om hvert enkelt stof? Professor Anne Marie Vinggaard, som stod i spidsen for undersøgelsen udtalte efterfølgende, at ”den indsigt har stor betydning for, hvordan vi fremover bør risikovurdere de kemikalier, vi er udsat for gennem de fødevarer, vi spiser”. Fluorstoffer er blandt andet i høj grad brugt i fødevareemballage, og her er der brug for, at enkelte lande går i spidsen for at presse EU.

Danmark i spidsen
Selvom vi langt hen af vejen er enige i, at skadelige kemikalier skal reguleres gennem EU-lovgivning, så agerer EU for langsomt.

Der er brug for lande, som bryder isen – også for at skabe et marked for mindre farlige produkter. Ofte ser vi, at EU-lovgivning ikke kan vedtages, fordi modstanderne hævder, at der ikke findes brugbare alternativer til de farlige stoffer. Den offentlige sektor bør gå i spidsen via sin grønne indkøbspolitik og hvis stat, regioner og kommuner står sammen, kan de virkelig påvirke markedet.

Dansk enegang på særligt udvalgte områder har før forbedret sundheden, ikke blot for danske borgere, men for hele EU, da EU-regulering blev en følge af det danske initiativ. Det gælder f.eks. for ftalat-blødgørere i legetøj.

Danmark bør skabe alliancer med andre EU-lande om at gå i spidsen med regulering af farlige kemikalier. Frankrig har siden 2015 haft et forbud mod at sælge og importere fødevarekontaktmaterialer med et indhold af bisphenol A. Følg trop, og læg sammen med Frankrig pres på EU.

Plastik i produkter
Det samme gælder den miljø- og sundhedsmæssige udfordring ved mikroplastik. Også her kan der skabes alliance med andre EU-lande, som er med helt fremme i denne debat.

Forureningen med mikroplastik kommer fra en lang række kilder og er et verdensomspændende problem. Der arbejdes intensivt på at blive klogere på problemet eller ligefrem at komme det til livs. Miljømærket Svanen har inkluderet et forbud mod mikroplastik i deres certificering til kosmetik og plejeprodukter og nogle dele af industrien er i gang med en udfasning.

Men vi har en hidtil overset udfordring. Vi har ingen fast og entydig definition af mikroplastik. Så hvad er det egentligt for noget plastik, de lover, er ude af produkterne – og hvad værre er – hvad er stadig deri? Det er en gængs opfattelse, at mikroplastik er plaststykker på under 5 mm, men kun mikroplastik på fast form medtages, og i mange tilfælde kan det være en flydende udgave, der bruges – for eksempel i kosmetik og plejeprodukter.

Og når miljø- og fødevareministeren efterspørger et forbud mod mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter i EU-Kommissionen, hvad er det så reelt, der skal forbydes? Der er heldigvis afsat midler i 2017 til at arbejde på at få denne debat løftet til EU- og FN-niveau, så vi kan få en fælles definition. Og så skal det planlagte forskningsarbejde skaffe tiltrængt viden om skæbnen for det flydende plast.

For det ender også i naturen – vi kan bare ikke se det. Og vi skal ikke stoppe med kosmetikken, som er et af de lette områder at gøre noget ved. Der skal arbejdes på, at finde en løsning på al den mikroplastik, der frigives fra bildæk og metoder til at undgå frigivelse af mikroplastik fra tekstiler. Områder, som menes at være de helt store kilder til denne forurening.

Tre forslag til politikerne:
- Danmark bør gå i spidsen sammen med allierede lande og dermed skubbe på EU-processen.

- Brug den offentlige indkøbspolitik til at fravælge de farlige stoffer og skabe et marked for produkter uden skadelige kemikalier.

- Få sat gang i arbejdet om en fælles definition for mikroplastik.

Forrige artikel DF: Digitalt indre marked er stor ståhej for ingenting DF: Digitalt indre marked er stor ståhej for ingenting Næste artikel DF: Europol-aftale må ikke forhindre grænsekontrol DF: Europol-aftale må ikke forhindre grænsekontrol
Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

INTERVIEW: Den menneskelige og økonomiske krise, som Europa befinder sig i lige nu, rammer så bredt og vilkårligt, at gamle dages holdninger til, hvad der kan gøres for at hjælpe lande i nød, må lægges til side, mener Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager.