Opbruddets EU-valg er nationalisternes chance, hvis de kan gribe den

Det nye forhold mellem de danske og de franske nationalister er interessant. Det viser, hvordan mange af disse partier nu nærmer sig hinanden på en ny måde. De har fået flere ting, de kan samles om.

Susi Dennison
Politisk direktør, European Council on Foreign Relations (ECFR)

BRUXELLES: Det var en mild og tidlig forårsaften i Alsace, da jeg for to år siden fik øje på en italiener blandt de omkring 1.000 ellevilde franskmænd i landsbyen Monswiller. Borgerne i det franske grænseland var strømmet til det lokale kulturhus Le Zornhoff for at hylde Marine Le Pen, der denne onsdag aften i begyndelsen af april 2017 førte kampagne som præsidentkandidat for sit højrenationalistiske parti, Front National.

Resten af den historie kender vi: En månes tid senere tabte Le Pen til Frankrigs nuværende præsident, den liberale EU-entusiast Emmanuel Macron, som løb med to tredjedele af stemmerne ved præsidentvalgets anden runde 7. maj det år. Men det er værd at huske på, at opløbet havde været meget mere uforudsigeligt.

Mens Macron endte med at vinde den afgørende tvekamp overbevisende, så var resultatet i valgets første runde to uger før langt tættere. I den runde, hvor alle partiernes kandidater stadig var på banen, landede Marine Le Pen på 21,3 procent af stemmerne – mindre end tre procentpoint under Macrons 24 procent. Det kunne være gået anderledes.