Her er EU-Kommissionens anbefalinger til den danske retsstat

Mange lande kunne lære af den danske tilgang til retsstaten, lyder det i en ny retsstatsrapport fra EU-Kommissionen. Alligevel er der plads til forbedringer, især når det kommer til anonym partistøtte og svingdøren mellem ministerposter og lobbyvirksomhed, står der i rapporten.

EU-kommissær Vera Jourova præsenterede onsdag Kommissionens årlige rapporter over retsstatens tilstand i EU-landene.
EU-kommissær Vera Jourova præsenterede onsdag Kommissionens årlige rapporter over retsstatens tilstand i EU-landene.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Der er generelt ros at finde til den danske retsstat i den sidste af tre årlige retsstatsrapporter fra EU-Kommissionen.

"Danmark har stærke institutioner, der beskytter retsstaten, og mange lande kan lære af den danske tilgang," lyder det fra Per Haugaard, der er repræsentationschef for Europa-Kommissionen i Danmark, i en pressemeddelelse.

Alligevel er der stadig visse områder, hvor der er plads til forbedring ifølge rapporten, og her står EU-Kommissionen ifølge Per Haugaard klar "til at støtte Danmark i at gennemføre de nødvendige reformer".

Få overblikket over, hvilke anbefalinger EU-Kommissionen har til den danske retsstat.

Flere ressourcer til retssystemet

Rapporten beskriver, at Danmark er et foregangsland inden for digitalisering, men at man fortsat kan optimere meget, hvis man styrker den udvikling.

Det kræver ifølge Kommissionen flere finansielle og menneskelige ressourcer til retssystemet. Det skal blandt andet være med til at sikre effektiv sagsbehandling i fremtiden.

Lovgivning om anonyme partidonationer

Kommissionen anbefaler, at Danmark vedtager ny lovgivning om finansiering af politiske partier for at sikre, at der er gennemsigtighed omkring donationer, som i dag ofte er anonyme. Desuden anbefales det, at man indfører sanktioner ved overtrædelse af reglerne.

Sidst, hvor politikerne ændrede på partistøttereglerne, var i 2017, hvor de blandt andet besluttede, at man ikke måtte modtage anonyme økonomiske bidrag, der overstiger beløbsgrænsen.

Regulering af "svingdøren"

Kommissionen anbefaler også, at der sættes klare rammer for den såkaldte svingdør mellem dansk toppolitik og lobbyvirksomhed. Samtidig påpeger Kommissionen, at man skal lave mere effektiv kontrol af formueerklæringer for personer, der har højstående offentlige poster.

Diskussionen om svingdøren mellem politik blev genantændt for få måneder siden, da den daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) valgte at forlade posten som justitsminister for at blive direktør i Bryggeriforeningen.

Han er blot en af en lang række politikere, herunder Brian Mikkelsen (K), Kristian Jensen (V) og Johanne Schmidt Nielsen (EL), der har taget springet fra toppolitik til erhvervslivet eller en ngo.

Læs også

Optimering af aktindsigt

Til slut lyder det fra Kommissionen, at Danmark bør fortsætte arbejdet med at reformere offentlighedsloven, så aktindsigter ikke kan afvises i lige så høj grad, som de gør i dag.

Mette Frederiksen (S) har selv for blot få uger lagt op til, at offentlighedsloven skal revideres som følge af kritikken af regeringens håndtering af minksagen.

Formålet vil ifølge statsministeren være, at man fremadrettet får bedre mulighed for at få indsigt i lignende processer som ved minksagen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00