På ambassaderne i Berlin, Bruxelles og Paris holder de øje med Macron: "Han er den vigtigste EU-leder lige nu”

REPORTAGE: Den franske præsident har brugt foråret på at positionere sig som EU’s nye uformelle leder, lyder det fra tre danske topdiplomater ved indgangen til ny EU-sæson. Men hvad siger Merkel? Og hvad med Danmark? 

KØBENHAVN: Årets rekordvarme sommerferie faldt formentlig på et tørt sted for de fleste ansatte og folkevalgte i EU’s politiske økosystem.

For selv om kriser, samarbejdsvanskeligheder og dårlig omtale ikke er nye fænomener i EU-regi, har det sidste halve år alligevel været en hektisk omgang for mange af dem, der beskæftiger sig med europæisk politik.

Sæsonen kulminerede ved et ekstraordinært EU-topmøde i slutningen af juni. 

Her måtte landenes stats- og regeringschefer droppe nattesøvnen og rydde kalenderen for at færdiggøre et flere måneder langt politisk spil om, hvem der skulle udgøre Unionens politiske ledelse i de fem kommende år.

 

Forinden nattedramaet i Bruxelles har den nu overståede halvsæson budt på et europaparlamentsvalg og endnu et udmarvende kapitel af det Brexit-forløb, der gang på gang har overtrumfet andre vigtige dagsordener, og som igen truer med at stjæle opmærksomheden, i takt med at exit-datoen 31. oktober kommer tættere og tættere på.

Macron satte holdet  
Men hvad har vi så lært af det sidste halve års hændelser i Bruxelles?

Hvordan tegner fremtiden sig for EU, der nu træder ind i en ny politisk cyklus?

Og hvad betyder det hele for Danmark, der snart må sige farvel til en tro alliancepartner i form af Storbritannien?

Det var talepunkterne, da Udenrigsministeriet, Tænketanken Europa og Altinget onsdag eftermiddag inviterede til “refleksion over EU's fremtid og politiske retning de næste fem år”.

Arrangementet var henlagt til Altingets gård på Ny Kongensgade i det indre København, og panelet bestod af Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Berlin, Michael Starbæk, Danmarks ambassadør i Paris, og Kim Jørgensen, der er Danmarks EU-ambassadør.

For sidstnævnte, der fra sin base i Bruxelles følger den politiske holmgang i EU på nærmeste hold, har den hektiske forårssæson og i særdeleshed topmøderne i juni slået fast, at Emmanuel Macron har overhalet Angela Merkel som “den vigtigste EU-leder lige nu”.

I skrivende stund er det i hvert fald Macron, der har bukserne på, når EU-cheferne holder topmøde, lyder det fra den danske diplomat, da han bliver bedt om at opdatere publikum på de aktuelle magtforhold i EU-ledernes klub.

“Pakken, der kom ud af EU-topmødet i slutningen af juni, var fransk. Det var en ide, der blev udtænkt af Macron, da han fløj hjem og var træt efter to dages forhandlinger. Og så ringede han til Merkel, og hun sagde ja,” forklarer Kim Jørgensen.

Den nye EU-top kommer fra udgangen af oktober til at bestå af den fransktalende tysker Ursula von der Leyen, der skal være formand for EU-Kommissionen.

Den forhenværende belgiske premierminister Charles Michel bliver ny præsident i Det Europæiske Råd.

Og Macrons landsmand Christine Lagarde overtager posten som chef i Den Europæiske Centralbank.  

Foto: Johanna Geron Ritzau/Scanpix 

Ifølge Kim Jørgensen er Macrons raison d’etre, at hans nye hold i toppen af EU-institutionerne har en veludviklet fornemmelse for de franske prioriteter, hvorfor den førte politik også i højere grad vil forme sig i hans billede.

“Merkel har været stjernen over alle stjerner i EU i mange år. Hun er stadig ekstremt magtfuld. Og hun har nok stadig mere indflydelse på politikken end Macron," siger han og fortsætter:  

"Men nu ser vi, at Macron er kommet igennem på formen. Han er endnu ikke kommet igennem på substansen, men nu håber franskmændene – i klassisk fransk stil – at formen bliver til substans hen ad vejen,” siger Kim Jørgensen.  

Godt nyt for Merkel  
Frankrig-ambassadør Michael Starbæk deler analysen.

“Macron oplever, at der ikke er mange ledere, der vil EU. Så han træder derind, hvor der ikke er andre, der fylder pladsen ud,” siger han og fortsætter: 

“Macron har én vej, og det er fremad. For han ser den europæiske dagsorden som en vinderdagsorden, og hans vælgere vil gerne se et stærkt Frankrig i Europa, så han har ikke noget at tabe." 

“Macron har det med at tale i visioner. I Frankrig må man godt love mere, end man kan holde. Man må gerne bruge store ord og lade det hele lyde meget flot og fantastisk. Og så er det okay, hvis man ikke kan overholde det hele." 

Tyskland-ambassadøren Friis Arne Petersen får ordet. 

Han påpeger, at det faktisk er rigtig gode nyheder for Angela Merkel, at Macron ihærdigt forsøger at tage ejerskab over EU-projektet – blandt andet i form af hans ambitiøse planer om at reformere og effektivisere samarbejdet mellem eurolandene. 

Også selv om det betyder, at Merkel må indtage rollen som den, der sørger for “at koble lidt ud”, når det franske reformtog begynder at køre for stærkt.

Friis Arne Petersen har været ambassadør i Berlin siden 2015.

Han mener, at Merkel har “hungret” efter en “dynamisk” fransk præsident i sine snart 15 år som kansler. 

“Hun har haft nogle franske præsidenter, Chirac, Sarkozy og Hollande, der ikke var lige så macho som Macron, og ikke helt lige så duelige til at få det franske samfund og parlament op i et højt europæisk gear. Det ser bedre ud for den nuværende franske præsident,” forklarer han.

Foto: Piroschka Van De Wouw Ritzau/Scanpix

Trump har skabt nye behov  
Men hvad er så det næste fælles skridt for den fransk-tyske motor, der i årtier har været den drivende politiske faktor i EU-samarbejdet, men som i de senere år har været tættere på tomgang end topfart?

Foruden migration og økonomi fremhæver Friis Arne Petersen forsvars- og sikkerhedspolitikken som et område, der kommer til at fylde meget i den kommende cyklus.

Især hvis det står til tyskerne, der ellers har en tradition for at være ganske fodslæbende, når snakken falder på fælles forsvarspolitik. 

Arvesynden efter de to verdenskrige spøger nemlig stadig i Tyskland, forklarer han.

“Men der er sket en gradvis forandring for Merkel i de senere år. Det, hun har oplevet med Trumps meget anderledes holdning til Nato og hans allierede, har gjort, at hun ikke længere tager USA’s forpligtigelse over for den europæiske sikkerhed for givet. Hun har derfor en stor ambition om at udvikle det europæiske forsvarssamarbejde."

“Og hun oplever, at Macron har været enormt imødekommende over for den ambition," siger Friis Arne Petersen.  

Kim Jørgensen vurderer ligeledes, at der bliver et stærkt fokus på det militære samarbejde, når EU-cheferne mødes igen efter sommerpausen.

Det forklarer han til Altinget efter diskussionen på scenen.  

“EU har brugt for mange penge på at have forskellige våbensystemer. Jeg tror, der kommer pres på for at lave mere europæisk produceret isenkram og på den måde få mere valuta for pengene.”

Hvad kommer det til at betyde for Danmark?  

“Danmark prøver at komme med i noget af samarbejdet om en fælles forsvarsindustri. Men vi kan ikke være med i Pesco (EU’s formaliserede sikkerheds- og forsvarspolitik red.) på grund af vores forsvarsforbehold.”

Foto: Arthur J. Cammelbeck 

Velkommen til Hanseligaen 
Det var ikke kun på forsvarsområdet, at de danske positioneringer blev diskuteret og analyseret af de tre hjemvendte diplomater.

For hvem skal Danmark kigge hen imod, nu når vores gamle allierede Storbritannien er i gang med at forlade foretagendet?

Ifølge Kim Jørgensen har det danske EU-diplomati for længst indledt arbejdet med at forbedre alliancerne i resten af kredsen.

“For reelt set har Storbritannien ikke været til stede i de sidste fire år. De har kun været optaget af sig selv,” siger han og forklarer, at de nye danske tråde især bliver spundet i regi af den såkaldte Hanseliga, der foruden os selv tæller lande som Holland, Sverige, Finland, Irland, Østrig og de baltiske lande.

Hanseligaen er en reference til hansestadssamarbejdet i den sene middelalder.

“På det handelspolitiske og på det indre marked er vi meget mere på linje med Spanien, end vi har troet længe. Og selv om Polen har problemer med retsstatsprincipperne, så er det stadig et stort naboland, som vi skal arbejde meget mere sammen med."

Han holder en lille pause, før han fortsætter: 

“Det kommer til at være med mere skiftende alliancer, end vi har været vant til før,” afslutter Kim Jørgensen.

Om lidt flyver han hjem til Bruxelles efter en tiltrængt sommerpause fra EU-maskinen, der gasser op igen, når august bliver til september. 

Forrige artikel Folkebevægelsen mod EU vælger ny talsperson Folkebevægelsen mod EU vælger ny talsperson Næste artikel Analyse: Slutspurt, britisk valg eller no deal-bluff? Boris Johnsons chancer for en ny aftale er små Analyse: Slutspurt, britisk valg eller no deal-bluff? Boris Johnsons chancer for en ny aftale er små
Det sker i EU: Boris Johnson drøfter Brexit med Juncker

Det sker i EU: Boris Johnson drøfter Brexit med Juncker

OVERBLIK: Ugen lægger ud med en frokost mellem den britiske premierminister og EU-kommissionsformanden i Luxembourg. Brexit er også på dagsordenen, når europaparlamentarikerne i denne uge samles i Strasbourg. Få overblik over den kommende uge i EU.