Patentdomstolen skader samfundet

Af Rina Ronja Kari
Talsperson, Folkebevægelsen mod EU

I skrivende stund ser det ud til, at vi alligevel ender med at få en folkeafstemning om patentdomstolen. Lad os håbe det holder. Derfor vil jeg nu dykke ned i én af de mange problematikker, som vi ser ved patentdomstolen: Samfundshensynet.

En af de store diskussioner om patentdomstolen kommer til at handle om, hvorvidt vi risikerer at miste kontrollen over, hvad man kan patentere. Må man f.eks. tage patent på et stykke software eller et menneske-gen eller en plante? 

Tilhængerne hævder, at reglerne bliver de samme, og man derfor ikke kommer til at se en udvidelse, mens vi andre er mere bekymrede.

For meget magt til patentdomstolen
Der er flere væsentlige grunde til at være bekymret: den ene handler om selve domstolen. Det vil i sidste ende være domstolen som afgør, hvorvidt et patent er acceptabelt - altså hvorvidt det udstedte patent kan bruges. Derfor ligger der naturligvis en magt hos domstolen.

Her vil nogle sikkert indskyde, at domstolen kun dømmer på baggrund af lovgivningen, og det er jo ganske korrekt, men som vi kan se ved EU-domstolen, så kan mange ting fortolkes forskelligt, og vi må også notere os, at der er forskel på, hvordan patentdomstolene har dømt rundt omkring i EU og Europa.

Ingen mulighed for anke uden for patentsystem
EU's patentdomstol er bygget op som et slags lukket system, hvor man ganske vist kan anke sin sag, men stadig kun til en patentdomstol. Og det er her, min væsentligste anke ligger i dette indlæg. Det er således ikke muligt at anke til f.eks. en højesteret eller en anden domstol, der ikke er indviklet i systemet.

EU's patentdomstol er bygget op som et slags lukket system, hvor man ganske vist kan anke sin sag, men stadig kun til en patentdomstol.

Rina Ronja Kari
Talsperson, Folkebevægelsen mod EU

Ser vi på det amerikanske system, så har man netop indført en sådan ankemulighed. Her er det muligt at anke til højesteret, og vi har for ganske nylig set et eksempel på, at højesteret har afgjort, at man ikke kan tage patent på menneskegener, læs mere her.

Muligheden for at anke til en instans, som kan tage større samfundsmæssige hensyn er således ikke blot et teoretisk spørgsmål, men derimod en væsentlig pointe for netop at sikre, at vi kan få dommere til at se mere bredt på spørgsmålet. Hvis USA ikke havde haft denne mulighed, så var sagen sluttet hos deres patentdomstol, og dermed også med at patentet var blevet accepteret.

Jeg mener, at det er et kæmpe problem for samfundet, når EU's patentsystem ikke har samme mulighed. Det er ikke et afgørende argument, men det er for mig et væsentligt argument imod patentdomstolen.

Fordelen ved at Danmark står udenfor er naturligvis, at de danske domstole kan forhindre, at patenter på f.eks. menneskegener bliver gældende i Danmark. Det er godt for Danmark, men det er også positivt i et større billede, fordi det måske kan være med til at lægge pres på EU's patentdomstole. Vi kan kun håbe, men det vil jeg afgjort gøre.