Peter Nedergaard: EU's budget er en kamp mellem givere og modtagere

DEBAT: Medlemslandene i Sparebanden, som Danmark er en del af, står over for Spenderebanden i kampen om EU’s fremtidige budgetramme. Det ender midtimellem, skriver Peter Nedergaard.

Af Peter Nedergaard
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Som der er tradition for i EU, endte det første topmøde om EU’s kommende budgetramme for perioden 2021-2027. På den måde er der intet usædvanligt i mødet i Det Europæiske Råd den 21. februar.

Fronterne står stadig skarpt optrukne med medlemslandene i Sparebanden på den ene side og dem i Spenderebanden på den anden i kampen om fordelingen af mere end 1.000 milliarder kroner årligt i de næste syv år.

I Sparebanden befinder Danmark sig sammen med Østrig, Holland og Sverige. Det er lande, som allerede betaler langt mere til EU’s budget, end man får igen i tilskud. De er nettobetalere.

Disse lande ønsker kun at betale 1,0 procent af deres bruttonationalindkomst i kontingent til EU’s fremtidige budget, således som det har været reglen indtil nu. På topmødet evnede landene i Sparebanden at holde sammen som gruppe.

Fronterne er trukket op
På den modsatte fløj befinder sig Spenderebanden, som ledes af den portugisiske statsminister, António Costa. Landene i denne gruppe – som ikke er så fasttømret som Sparebanden – afviser enhver tanke om et reduceret EU-budget.

De vil helst tage udgangspunkt i Kommissionens oprindelige forslag til EU’s fremtidige budgetramme, som byggede på et bidrag svarende til 1,11 procent af bruttonationalindkomsten. Dybest set ville de egentlig helst have et endnu højere bidrag, som foreslået af Europa-Parlamentet.

Kendetegnende for landene i Spenderebanden er, at de alle modtager langt flere midler fra EU-budgettet til direkte tilskud, end de betaler hertil. De er nettomodtagere.

Efter topmødet fremlagde Kommissionen et nyt teknisk dokument, der indeholdt en budgetramme, som svarer til, at medlemslandene i EU skal betale 1,07 procent af bruttonationalindkomsten i bidrag til EU-budgettet.

I forhold til Kommissionens oprindelige forslag var der heri færre penge til forskning, forsvar og initiativer til at hindre ulovlig indvandring ind i EU. Kommissionens nye budgetforslag svarede nogenlunde til det forslag, som det finske EU-formandskab havde fremlagt som et kompromisforslag forud for topmødet.

Landbruget klarer frisag
Derimod var der i Kommissionens nye dokument ikke de nedskæringer i støtten til EU-landbruget, som Sparebanden ønsker, og som den gruppe af lande ser som midlet til, at man både kan holde bidraget på 1,0 procent af bruttonationalindkomsten og samtidig øge EU-støtten til øget kontrol ved EU’s ydre grænser og til grøn omstilling.

Kommissionen har ikke villet skære i EU’s landbrugspolitik, selv om mange kritiserer, at EU fortsat hælder offentlige støttekroner i dette erhverv. Det skyldes, at også et land som Frankrig ønsker denne støtte opretholdt, selv om landet ikke er med i Spenderebanden og heller ikke nettomodtager fra EU’s budget.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, pointerede således i forbindelse med topmødet – ikke mindst efter højlydte protester fra franske landmænd mod eventuelle nedskæringer – at EU’s støtte til landbruget stadig skal være på et højt niveau.

Lige nu foregår der intense forhandlinger på embedsmandsplan om EU’s fremtidige syvårsbudget. Det afhænger af forløbet af disse, hvornår der indkaldes til et nyt møde i Det Europæiske Råd.

Stadigvæk er den bedste prognose, at det fremtidige budget i EU kommer til at lægge sig i nærheden af de 1,07 procent af bruttonationalindkomsten. Danmarks pris som medlem af Sparebanden for at gå med hertil vil være, at der sker omprioriteringer i retning af flere midler til grøn omstilling og ydre grænsekontrol.

Det vil sandsynligvis også være positionen fra de andre i Sparebanden. Men Sparebanden vil sørge for at holde sammen også på det kommende topmøde, således at man kan sælge sig så dyrt som muligt, før kompromiset kommer om en række uger.

Forrige artikel DI: EU’s grønne ambitioner sætter strøm til dansk eksport DI: EU’s grønne ambitioner sætter strøm til dansk eksport Næste artikel SF: EU's klimalov mangler desperat et klimamål for 2030 SF: EU's klimalov mangler desperat et klimamål for 2030
Det sker i EU: Brexit og EU-mindsteløn tilbage i rampelyset

Det sker i EU: Brexit og EU-mindsteløn tilbage i rampelyset

OVERBLIK: Det er – endnu en gang – sidste udkald i brexit-forhandlingerne inden et spændt afventet topmøde, og så tager EU-Kommissionen næste skridt mod en europæisk mindsteløn, der får den danske regering op i det røde felt.