14. april 2011 kl. 23.32

Politisk krise i hjertet af EU

REGERINGSKRISE: Belgien kan i disse dage fejre verdensrekord i længste periode uden formel regering. Konflikten kan få konsekvenser udenfor landets grænser, og en løsning har lange udsigter, mener ekspert.

Anders Holst Bundgaard

Researcher

Lørdag den 9. april kunne Belgien fejre et tvivlsomt jubilæum - 300 dage uden regering. Det er den længste periode i moderne europæisk historie og formentligt den længste periode uden regering overhovedet for noget demokratisk land i verden.

Og der er ikke noget, der tyder på en nem udgang af krisen, vurderer ekstern lektor ved Københavns Universitet, historiker og ph.d. Lars Hovbakke Sørensen.

"Jeg ser ikke nogen umiddelbar løsning af den politiske konflikt indenfor rækkevidde. Partiet Ny Flamsk Alliance (NVA) har stillet en række ultimative krav om til ændringer af, hvordan Belgien er skruet sammen. Her i blandt kravet om vidtgående selvstyre for landet tre regioner. Og det vil de andre partier ikke gå med til. NVA har dermed malet sig op i en krog, hvor de, hvis de ikke får gennemført de lovede reformer, vil lide et stort valgnederlag ved næste parlamentsvalg, da de vil kunne beskyldes for at bryde deres valgløfter," siger Lars Hovbakke Sørensen.

Politikerlede
Lars Hovbakke Sørensen advarer om, at den nuværende situation er en ond spiral, der kan være med til at forstærke kravet om en opdeling af landet.

"Den nuværende situation gør i alt fald intet for at gøre befolkningens utilfredshed med landet centralledelse mindre - tværtimod. Det er et problem, at den nuværende regering ingen legitimitet har i befolkningen. De har jo stemt på nogle helt andre politikere end dem, der regerer landet nu. Og det er jo en tillidskrise, der bidrager til både politikerlede og krisestemningen i landet. Så indirekte har vi en situation, der styrker den generelle politikerlede og skaber mistro og modvilje mod hele det politiske system. Og det er kun noget, der sætter vind i sejlende for de meget radikale krav om løsrivelse i Flandern."

Fakta

Belgien har formelt været uden regering siden valget 13. juni 2010. Valget blev en stor sejr for separatistpartiet Ny Flamsk Alliance, der kæmper for uafhængighed fra den nordlige del af landet, Flandern. Siden valget har de politiske partier ikke kunnet enes om at danne en regering.

Landet er derfor siden valget blevet regeret af et forretningsministerium under ledelse af den flamske kristendemokrat Yves Leterme, der også var premierminister før valget.

Landet har tidligere oplevet længere perioder uden regeringer flere gange, blandet andet i 1978/79, 1987 og 2007.

Belgiens føderale opbygning betyder, at mange politiske beslutninger bliver taget på lokalt plan. Belgien består i dag af tre regioner eller delstater: det fransktalende Vallonien i syd, det flamsk- eller hollandsktalende Flandern i nord samt hovedstaden Bruxelles, der officielt er tosproget, og som ligger omkranset af Vallonien. Delstaternes regeringer tager sig af mange af de daglige spørgsmål som transport, miljø og lokale økonomispørgsmål og uddannelsessektoren.

Vidtrækkende konsekvenser
Der er en stor symbolik i, at det netop er Belgien, der huser mange af de europæiske politiske institutioner og var en af de stiftende seks medlemsstater i EU, der er blevet ramt af en tilsyneladende uløselig politisk krise. Samtidig er det en unik situation for EU, hvor man aldrig har skulle tage stilling til en opdeling af et medlemsland.

"Det ville jo være første gang i EU's historie, at et medlemsland blev delt op i to. Så man har ikke rigtigt noget fortilfælde at kigge tilbage på i forhold til, hvordan man i EU skulle tackle en sådan situation, eller hvilke konsekvenser det ville have i andre lande," siger Lars Hovbakke Sørensen, der mener, at en opdeling af landet vil kunne få store konsekvenser også uden for Belgiens grænser.

Der er ingen tvivl om, at en opdeling af landet ville give vind i sejlene for separatistbevægelser i andre lande - f.eks. i Spanien og Østeuropa.
Lars Hovbakke Sørensen
Historiker og ph.d.

"Der er ingen tvivl om, at en opdeling af landet ville give vind i sejlene for separatistbevægelser i andre lande - f.eks. i Spanien og Østeuropa. Så på den måde kan det få vidtrækkende konsekvenser for mange andre europæiske lande også."

Ny Flamsk Alliance
Den nuværende politiske krise i Belgien har sit udspring i valget sidste sommer. Her stormede det flamske konservative parti Ny Flamsk Alliance (NVA) ind i det belgiske parlament efter en valgkamp båret af løfter om decentralisering og ultimativt en opdeling af landet.

Parlamentets næstestørste parti, Socialistpartiet fra Wallonien, afviser derimod blankt en deling af landet og arbejder for at øge den føderale regerings magt. De efterfølgende regeringsforhandlinger strandede kort efter valget på spørgsmålet om udformningen af en valgreform for delstaten Bruxelles, og siden er alle forhandlinger om dannelsen af en regering gået i hårdknude.

Det til trods bliver situationen ikke opfattet som et fundamentalt problem af mange indbyggere i Belgien, og landet har da også vist sig i stand til at tackle mange politiske udfordringer, især på det udenrigspolitiske område, på trods af en manglende udøvende magt.

Tradition for regeringskriser
At Belgien kan fungere uden en formel regering skyldes landets historie, forklarer Lars Hovbakke Sørensen:

"Belgien har en lang tradition for at håndtere politiske kriser og perioder uden en formel regering. Traditionelt betyder det, at den afgående regering blot kører videre som om intet var hændt, imens man venter på, en ny regering bliver dannet. Det er også det, vi ser nu. Og det går sådan set fint nok. Derfor er Belgien heller ikke specielt svækket i den nuværende situation," siger Lars Hovbakke Sørensen.

At landet ikke har en folkevalgt regering skaber dog visse praktiske, politiske problemer. Især på det økonomiske område, hvor det er vanskeligt for det nuværende forretningsministerium at træffe beslutninger om de store økonomiske tiltag, der kan forbedre økonomien på lang sigt, påpeger Lars Hovbakke Sørensen.

Politik har aldrig været vigtigere