Portugal reddet fra statsbankerot

KRISE: Portugals parlament opgav onsdag aften modstanden og bad EU om hjælp til at klare de økonomiske udfordringer. Portugal bliver dermed det tredje land, der søger om finansiel støtte fra EU's krisefond. Ekspert vurderer, at krisen har gjort EU stærkere.
Portugals fungerende premierminister José Socrates
Portugals fungerende premierminister José Socrates

Alle dem, der gik og forkyndte euroens død, ja, de tog jo fejl

Peter Nedergaard
Professor i statskundskab, Københavns Universitet
Fakta
Den politiske krise i Portugal
Portugals premierminister José Socrates trak sig fra posten den 23. marts, efter det portugisiske parlament havde nedstemt hans regerings forslag til en økonomisk redningspakke. Portugals præsident opløste efterfølgende parlamentet og udskrev parlamentsvalg den 5. juni. Socrates er dog stadig officiel repræsentant for landet som leder af en provisorisk regering.

Portugal er det tredje land, der søger om økonomisk hjælp fra EU's krisefond. I maj 2010 modtog Grækenland en lånegaranti fra EU og IMF på 110 mia. euro. I november samme år modtog Irland en garanti på 85 mia. euro for at løse deres dybe økonomiske krise.
Portugal har endnu ikke søgt om et specifikt beløb, men eksperter regner med et beløb mellem 60 og 80 mia. euro er nødvendigt.

Kilde: Euractiv
Uden krisepakke fra EU var den portugisiske stat gået fallit. Så kontant lyder udmeldingen fra EU-ekspert og professor i statskundskab på Københavns Universitet, Peter Nedergaard.

"EU's krisepakke vil betyde, at man redder Portugals økonomi nu og her, og at de får en glidende udgang ud af den dybe økonomiske krise, de er sidder i. Ellers ville de simpelthen være gået bankerot," siger Peter Nedergaard til Altinget | EU.

Umiddelbar krise afværget
Portugals provisoriske regering ansøgte onsdag aften EU om at få del i den krisefond, som også har ydet økonomiske garantier til Grækenland og Irland i 2010. Det portugisiske parlament forkastede ellers regerings forslag om at ansøge EU om krisemidler i marts måned, hvilket kastede landet ud i en politisk krise. Premierminister José Socrates trådte efterfølgende formeldt tilbage som regeringsleder, men repræsenterer fortsat landet, indtil valget i juni er blevet afviklet.

Den økonomiske garanti fra EU og Verdensbanken vil kunne beløbe sig i helt op til 80 milliarder euro, men det er ikke ensbetydende med, at krisen er helt afværget i Portugal, fortæller Peter Nedergaard.

0:000:00