Prehn vil udrede forvaltningens rolle i mulig snyd med landbrugsstøtte

Fødevareministeriets kontrol med udbetaling af landbrugsstøtte skal nu undersøges af en ekstern juridisk ekspert.
Det har fødevareminister Rasmus Prehn (S) besluttet i kølvandet på, at statsrevisorerne udtalte “skarp kritik” af Fødevareministeriet. Kritikken kom, da Rigsrevisionen kunne berette, at hverken Landbrugsstyrelsen eller departementet havde stoppet en særlig finte til, at landmænd kunne få udbetalt for mange penge i landbrugsstøtte.
“Det er min klare opfattelse, at det på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang er nødvendigt at følge op på denne sag og skabe fuldstændig klarhed,” oplyser Rasmus Prehn i et folketingssvar.
Han pointerer, at myndighedernes håndtering af sagsforløbet skal gennemgås grundigt.
“Jeg har derfor besluttet, at der skal gennemføres en faktuel udredning af sagsforløbet. Udredningen skal forestås af en ekstern juridisk ekspert med indgående kendskab til offentlig forvaltning, som også vil få til opgave at belyse, om der som led i sagsforløbet er tilsidesat regler eller almindelige forvaltningsretlige principper,” skriver fødevareministeren.
Mulig politianmeldelse
Enhedslistens landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen har stillet flere spørgsmål til emnet, herunder om statsrevisorernes skarpe kritik giver grundlag for at politianmelde personer eller firmaer.
Hertil oplyser Rasmus Prehn, at Rigsrevisionen blandt andet har gennemgået 50 sager under ordningerne om miljøteknologi.
“Dette er sket med henblik på at vurdere, om en række væsentlige krav for tilskud er overholdt. Ud af de 50 sager vurderer Rigsrevisionen, at der er mangler i 26 af sagerne. Det er foreløbigt vurderingen, at der i én af disse sager er indikationer på svig,” svarer Rasmus Prehn.
Landbrugsstyrelsen har derfor bedt Kammeradvokaten om at vurdere sagen for at kunne tage stilling til, om der skal ske politianmeldelse.
Desuden vil de 26 sager med mangler blive gennemgået grundigt på ny med henblik på, om der skal rettes op på de mangler. Det er dog ikke nødvendigvis noget, der vil føre til ændring i de udbetalte tilskud, bemærker Rasmus Prehn, der videre skriver, at der i kontrolarbejdet løbende vil blive taget stilling til mulige politianmeldelser.
Kontrollen er skærpet
Det er Landbrugsstyrelsen, der har til opgave at uddele EU-midlerne, og den kan maksimalt udbetale fem millioner kroner per selskab. Men flere landbrugsejere har delt deres landbrug op på flere forskellige virksomheder med hvert sit cvr-nummer. På den måde har de kunnet søge om tilskud for flere selskaber og dermed måske fået mere i støtte, end de er berettiget til.
Rasmus Prehn oplyser, at kritikken fra Rigsrevisionen har ført til, at Landbrugsstyrelsen har stoppet udbetalinger til sager med komplekse ejerforhold, hvori der indgår flere CVR-numre.
Samtidig har Landbrugsstyrelsen besluttet at indføre kontrol med alle ordninger, hvor “problematikken om bagvedliggende ejerforhold er relevant”.
“Der udbetales således nu ikke tilskud uden kontrol af bagvedliggende ejerforhold. Kontrollen er ressourcekrævende og vil forlænge sagsbehandlingstiderne,” skriver Rasmus Prehn i et tredje folketingssvar.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem



















