Jens Rohde: Regeringens kamp mod EU-budgettet er selvskadende

DEBAT: EU-Kommissionen planlægger et større budget, og regeringen stritter imod. Men modstanden kan blive endnu dyrere for Danmark, skriver Jens Rohde (R), EU-ordfører.

Regeringen og Venstre modarbejder et større EU-budget, selvom initiativet både kan afhjælpe sundhedskrisen og styrke den grønne omstilling, skriver Jens Rohde (R). — Regeringen og Venstre modarbejder et større EU-budget, selvom initiativet både kan afhjælpe sundhedskrisen og styrke den grønne omstilling, skriver Jens Rohde (R). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Flora Juul Holst

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Rohde (R)
EU-ordfører

Regeringen har kastet sig ud i en underlig kamp. Den tordner imod et større budget i EU, imod større dansk bidrag til den fælles kasse, imod fælles gældshæftelse og imod fælles EU-skatter.

Som tingene ser ud lige nu, taber regeringen på alle hylder. Hvorfor byder regeringen sig selv dette? Når nu vi rent faktisk kan skabe et gennemsigtigt, robust EU-budget gennem fælles EU-skat på hurtige finansielle transaktioner eller CO2 skat på import af varer fra ikke EU-lande, skat på tech-giganter og/eller plast?

Alt sammen skatteinstrumenter, som brede flertal i folketinget i årevis har talt om ville være ønskelige, hvis bare det var muligt at gennemføre dem nationalt, hvad det desværre ikke er.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Dansk økonomi afhænger af EU
Efter genoplivningen af den tysk/franske akse, det endelige farvel til briterne og ikke mindst coronakrisens økonomiske betydning har EU-Kommissionen lagt et udspil på bordet, der først og fremmest fortæller os, at spillepladen for fremtidens økonomiske rammer i EU er fundamentalt ændret.

Det burde mane til en smule eftertanke i den danske regering og hos Venstre. Om ikke af hensyn til partierne selv, så i det mindste af hensyn til dansk økonomi.

Vi skal have de mange krisetiltag ind i en fælles ramme, og det kan kun ske med en vis grad af fælles økonomi. Her er EU-Kommissionens udspil til fremtidens økonomi i EU den helt rigtige medicin.
Jens Rohde (R)
EU-ordfører

Spørger man i Dansk Industri, er 550.000 danske arbejdspladser nemlig knyttet til eksporten til det indre marked. Det kan omregnes til en årlig merindtægt på cirka 20.000 kroner for en enlig voksen i en lejebolig, eller cirka 65.000 kroner for en almindelig husstand med to voksne i en ejerbolig.

Erhvervsstyrelsen peger på, at i alle fem regioner kan mellem 20 og 23 procent af beskæftigelsen henføres til eksport til det indre marked.

Ifølge regeringens egne beregninger er Danmarks BNP hundrede milliarder kroner større på grund af vores EU-medlemskab. Dansk Metal har regnet sig frem til, at Danmark producerer varer og tjenesteydelser til EU for 622 milliarder kroner om året (62 procent af den samlede eksport i industrien).

Ifølge Finansministeriet bidrager EU/EØS-borgere mellem 25-64 år i gennemsnit med omkring 60.000 kroner til de offentlige finanser årligt. Kigger man i tabellen hos eurostat, var cirka 75 procent af danskerne i alderen 15-64 år i beskæftigelse i 2017. For EU-borgere i Danmark er beskæftigelsen på samme niveau.

Det er disse nøgletal, man skal sammenholde med såvel regeringens som Venstres forargelse over, at der nu ligger et budget, som skal nyopbygge Europa, skabe større grøn beskæftigelse og mindre ulighed i EU samt afbøde krisens alvorlige konsekvenser.

Fælles økonomi som medicin
Tager man finansministeriets tal for pålydende (og det skal man erfaringsmæssigt endda være varsom med i EU-budgetter), står Danmark til at skulle betale seks milliarder kroner mere om året i kontingent og to milliarder ekstra i tilbagebetaling af fælles lån fra 2028. Det svarer cirka til 1500 kroner per dansker årligt.

Læs også

Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

Disse tal er dog intet at regne for, hvad det koster os, hvis vi fortsætter vejen mod flere og flere nationale krisetiltag på bekostning af den fri og fair konkurrence og et velfungerende Indre Marked. For tiden godkender EU-Kommissionen det ene statsstøttetiltag efter det andet - og det kan blive en dyr omgang for Danmark.

Derfor skal vi have de mange krisetiltag ind i en fælles ramme, og det kan kun ske med en vis grad af fælles økonomi. Her er EU-Kommissionens udspil til fremtidens økonomi i EU den helt rigtige medicin. Og hvis regeringen vil acceptere de såkaldte egne indtægter til fællesskabet gennem de skatter, vi alene kan indføre i fællesskab, så kan finansministeren beholde de penge i statskassen, han så gerne vil dele ud af i finanslovsforhandlingerne.

Det vil samtidig være en langt mere gennemsigtig finansiering af EU end den nuværende med forskellige rabatter på rabatter. Ligesom det vil være mere enkelt at øremærke penge til den grønne omstilling, som Kommissionen også lægger op til, og som entydigt er i Danmarks interesse.

Dokumentation

Tema: Slagets om EU's pengekasse

Kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde 27. maj en historisk corona-genopretningsplan på 5.600 milliarder kroner.

To tredjedele af pengene uddeles som tilskud til de hårdest ramte regioner og sektorer, sådan som også Frankrig og Tyskland har foreslået. Og sidste tredjedel vil blive givet som lån. Genopretningspengene skal lægges oven i EU's næste syvårige budget, der løber fra 2021 til 2027, og lyder på svimlende 8.200 milliarder kroner.

Altinget benytter anledningen og har spurgt et hold af debattører: Hvad er hot og hvad er not i EU’s genopretningsplan og det syvårige budget? Er det den rigtige vej at gå med 500 milliarder euro i gaver og 250 milliarder oven i i lån?

Europa-nævnet støtter Altingets dækning af EU's budgetforhandlinger.