Rasmus Nielsen: Åbent brev til Vestager – drop Twitter, EU

KOMMENTAR: Hvorfor bruger EU et amerikansk, børsnoteret selskab, der fjerner omsætning fra Europas frie medier, til sine nyheder, spørger udgiver Rasmus Nielsen. "I valgte Twitter – usympatisk og uforståeligt."

Til medlem af EU-Kommissionen
Fru Margrethe VESTAGER
EU-Kommissionen
Rue de la Loi 200
B-1049 Bruxelles
Belgien

 

Kære Margrethe

Som ny superkommissær for det digitale Europa og den frie konkurrence er vi mange, der forbinder håb og forventning til din fremskudte plads i den kommende, nye EU-Kommission.

Tillad mig som lille europæisk medieudgiver, der endnu kun virker i et fåtal af EU-lande, at foreslå, at EU-Kommissionen går foran og helt dropper Twitter som informationskanal. Det er skadeligt for Europas egne frie medier, at EU giver troværdighed og værdiskabelse til en amerikansk, børsnoteret virksomhed.

Alle Europas medier var klar. Der var indkaldt ekstra personale, så man var klar – uanset dag og tidspunkt. EU-journalisterne stod på spring. Så breakede det: EU-Kommissionen og den britiske premierminister er enige om en ny Brexit-aftale.

Skammeligt for EU brugte man en amerikansk tech-gigant som begunstiget soloformidler af selve nyheden og af selve brevet, kommissionsformanden sender til Boris Johnson i London. Helt enestående kildemateriale for enhver publicist. Det er et svigt af Europas egne, frie medier og dermed en lille pind til Unionens ligkiste, der ligger og vugger voldsomt ude i Nordsøen.

Som vores medarbejdere i Bruxelles måtte skrive 17. oktober: 

"Kort tid før de europæiske stats- og regeringschefer samles til topmøde i Bruxelles torsdag eftermiddag, er det lykkedes for EU's og Storbritanniens Brexit-forhandlere at nå til enighed om en ny Brexit-aftale.

Det skriver EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker på Twitter.

"Hvor der er en vilje, er der en aftale − og nu har vi en! Det er en fair og afbalanceret aftale for EU og for Det Forenede Kongerige," lyder det fra Juncker." 

Kan du mærke troværdigheden og børskursen stige hos Twitter? Kan du mærke vores læseres klik over til en tech-gigant? Kan du se annoncørernes lyst til at flytte deres kroner fra de frie, europæiske medier til den anden side af Atlanten?

Ok, det var givet, det ville ende med en stor nyhed: Ny aftale eller fastholdelse af den gamle. Hvad gjorde man sig af tanker om lanceringen i EU's højere kommunikationstjenester? Hvem skal have nyheden, som alle andre i Europa og verden så må citere/markedsføre? Lad os tegne landskabets muligheder:

1) Formanden Juncker er på vej ud til den almindelige eftermæleforvaltning, alle politikere kommer til med tiden. Hvad gør han? Vælger det medie hjemme i Luxembourg, der i særlig grad byggede ham op som yngre og medvirkede til at gøre ham til landets mangeårige premierminister? Så er han da sikret pæn behandling derhjemme, hvor det betyder mest.

2) Kommissionen lader top-godbidder gå på omgang efter en fair, intern fordelingsplan. Man skifter efter de på mange andre planer kendte kriterier: Syd/nord, øst/vest. Stor/lille. Privat/statslig. Aviser/internet/tv/radio. Det medie, der står for tur, bliver Europa-kendt med et slag, fordi alle skal henvise til én.

3) Man vælger den fuldstændig lighedsorienterede model: Sender en pressemeddelelse om forliget mellem EU og Boris Johnson i samme sekund til samtlige nationale nyhedsbureauer i medlemslandene, i Danmark Ritzau. Så allierer man sig med vigtige, nationale nyhedsleverandører, og der vil være forståelse blandt de enkelte mediehuse for modellen. En gammelkendt metode før "de sociale medier".

4) Kommissions-formanden går ud til den forsamlede, direkte sendende gruppe af journalister i Bruxelles. En for alle, alle for en. Europa er for en stund forenet i et fælles signal, en fælles begivenhed. Europa er lige hér.

Hvilken betydning har solonyheden om, at EU og den britiske premierminister "have an agreement"? Stor. Værdi: Millioner af euro for mediet, der får historien, i brandingværdi og i almindelig anseelse. Noget der tager tid og kræfter at bygge op dag for dag, år for år.

Når en nyhed breaker, er det et særligt øjeblik, som når en bølge fra langt borte når stranden. Andre må citere. Vel kan alle vi medier følge op med analyse og baggrund, men selve nyheden er livsnerven for ethvert medie. Det bør politikere og myndigheder tænke over, når de giver nyheder fra sig. Vi skal kunne forstå hinanden. 

Men I valgte Twitter – usympatisk og uforståeligt. Hvem er Twitter? Twitter blev stiftet i San Francisco, Californien, USA i 2006 og børsnoteret kun syv år efter i 2013 til en værdi af 31 milliarder dollars. Deres tredje kvartal, offentliggjort i torsdag, gav et overskud før skat på 48 millioner dollar. Hvor meget de måtte betale i skat til Europa, ved du bedst selv. Twitter har cirka 4.600 på lønningslisten. Det er omtrent 800 flere end for et år siden. Omsætningen, der primært stammer fra annoncer og reklamer, er steget ni procent til 824 millioner dollar over det seneste år. Pengene hentes primært hos demokratibærerne, de frie, private medier.

Derfor: Du bør efter min mening arbejde for, at Kommissionen som den første EU-institution beslutter sig for kun at kommunikere gennem frie, publicistiske medier ejet af selskaber i medlemslandene. Så følger Parlamentet, Rådet og de andre velsagtens efter. Muligvis så også den enkelte folkevalgte.

Du kan, som du er dig såre bevidst om, være med til at præge kursen på Twitter og de andre tech-giganter, du så bravt kæmper for at kræve de samme rammevilkår for herhjemme i Europa, som vi europæiske medier betaler for.

Sagt i samme åndedrag: Dermed påvirkes også de frie mediers vilkår i afgørende grad. Jeg færdes blandt kolleger flere steder i EU og ved, at vi alle ønsker at medvirke til demokratiets overlevelse i mange år frem.

Men det kræver, at vi får stof. Får nyheder fra myndigheder og folkevalgte, i stedet for at I – illoyalt over for de professionelle medier – anvender de kolde techgigant-forsyningsledninger, der strømmer med ubeskattede dollar om natten; når der ikke sendes solonyheder ud fra de dejlige magthavere, der giver kød på deres platforme og masser af troværdigheds-branding fra de frie medier, der bare må citere i anden hånd.

Det er et historisk svigt af demokratiet, at politikere og myndigheder har valgt tech-giganter som mikrofon frem for de frie, publicistiske medier.

Kan vi gøre noget ved det? Ja og nej. Vi vil altid søge jer. Vi udkommer kun, fordi der er ytringsfrihed og pluralisme. Men vi kan – som vi gør – gå mere og mere ind i andre vidensbrancher som konferencer og uddannelse. Der dør europæiske aviser hver måned, og det er svært at tjene penge på mediebranchen, når andre har bedre rammevilkår og får historierne direkte fra jer. 

For når vores adgang til de livsvigtige solonyheder fra politikere og myndigheder – fra Juncker og Kommissionen til forvaltningschefen og byrådet – tappes, forsvinder en vigtig del af vores publicistiske brændstof. Fremtidens europæere, de unge, har I allerede været med til at lære, hvor de skal finde ud af, hvad der sker. For de læste jo selv på deres Twitter og delte med vennerne, at EU og UK var blevet enige ...

PS: En anden sag til dit konkurrenceområde: I Danmark har en gruppe små lokalradioer vundet et statsligt radioudbud på op til 280 millioner skatteyderkroner over fire år – en slags sponseret radio, hvor store, blandt andet statsejede kulturinstitutioner som Nationalmuseet får sine programmer om egne fortrin og gode gerninger. Det kaldes muligvis public service, men er næppe journalistik. Ejerne af radioen "Loud" vandt især på at være billigst. Jeg gætter på, det kan lade sig gøre, fordi de associerede kulturpartnere (kaldet, reelt er det privilegerede leverandører) ikke modtager markedspris for deres produktioner om sig selv. De gør det sikkert gladeligt til favørpris. De har jo allerede offentlige penge med hjemmefra. I så fald er det vel i strid med EU-konkurrenceretten om ulovlig statsstøtte? Kunne du ikke også hjælpe den danske mediebranche med at se på det? Bed i det danske Kulturministerium om at få indsigt i afregningsprisen mellem ejerne og "partnerne" (leverandørerne).

                                                                                     Larnaca, 25. oktober 2019

                                                       Venlig hilsen
                                                     Rasmus Nielsen
                                                           Udgiver

 

Forrige artikel Rasmus Nielsen: Stem søndag – ellers går demokratiet sin vej Rasmus Nielsen: Stem søndag – ellers går demokratiet sin vej