Rasmus Nordqvist: EU skal indføre digitale menneskerettigheder

DEBAT: Institutionerne skal styrkes, så virksomheder i fremtiden kun kontrollerer de oplysninger om os, som vi selv har valgt at dele, skriver Rasmus Nordqvist (ALT).

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Politisk ordfører 

Blandt EU's klart vigtigste sejre i seneste periode var databeskyttelses-forordningen GDPR, der af den siddende kommissær, Viviane Reding, blev kaldt for "den mest lobbyerede lovproces i EU nogensinde". Alligevel endte det med et fornuftigt resultat, der fandt en god balance mellem hensynet til virksomheder og borgernes rettigheder.

På mange måder er GDPR et af de tydeligste eksempler på EU's indflydelse i verden. EU stod fast på borgernes rettigheder på trods af massivt pres og gennemførte en ambitiøs lov, der efterfølgende er blevet standard i hele verden.

For mig er det tydeligt, at ingen anden nation eller handelsblok i verden kunne have leveret et bedre resultat. Hvor amerikanske standarder tillader virksomheder at foretage sig stort set alt med borgernes private data, og Kina, hvor statsapparatet kontrollerer og udnytter borgernes data, så skal EU stå som en klar modpol, der formår at finde en god balance, så borgernes rettigheder respekteres.

Kræver stærke institutioner 
GDPR er et vigtigt første skridt, men den stigende digitalisering globalt stiller store krav. Alternativet ønsker at styrke EU's rolle i den globale digitalisering med fokus på privatliv, demokrati, mangfoldighed og deltagelse. Vi skal udnytte EU's indre marked til at sætte høje standarder og tvinge virksomheder og stater til at respektere menneskerettigheder og demokrati.

Globaliseringen af data kræver stærke europæiske institutioner, der kan tvinge it-giganter til at overholde lovgivningen og menneskerettighederne. Vi foreslår derfor oprettelsen af en digital EU-ambassadør, fordi nogle af verdens største virksomheder er mere magtfulde end de fleste nationer. Derfor skal vi være repræsenteret på ambassadørniveau. Danmark etablerede i 2017 en tech-ambassadør, og vi vil overføre institutionen til EU.

Vi foreslår også at oprette en digital ombudsmand, der skal understøtte den nuværende EU-ombudsmands arbejde på det digitale område. Vores digitale ombudsmand skal kunne rejse sager, når borgernes digitale rettigheder bliver krænket ved for eksempel læk eller misbrug af data.

Derudover skal vi også, som i Danmark, have et dataetisk råd på EU-niveau. Den stigende digitaliseringen rummer mange etiske problemstillinger om for eksempel kunstig intelligens, algoritmer, anonymisering, geolokalisering, blockchain og andre nye teknologier.

Bidrager de til et bedre samfund, hvilke etiske overvejelser rejser de, og hvilken ny lovgivning kræver de?

Krav om privatliv
Ud over en række styrkede institutioner skal vi også gentænke hele digitaliseringen i EU. Vi skal stille krav til "privacy by design"-løsninger i alle offentlige it-systemer.

Det indebærer et teknisk design, der kan genoprette tredelingen af magten ved at sikre borgerne uindskrænket kontrol og ejerskab over egne data, der hermed ikke kan sælges eller overdrages, medmindre der foreligger en tilkendegivelse fra personen eller en dommerkendelse, hvilket modvirker den hovedløse masseovervågning.

Ved at bruge privacy by design korrekt, kan brugervenligheden og funktionaliteten højnes samtidig med sikkerheden, uden at borgeren skal afgive kontrol – og uden at bureaukratiske eller kommercielle interesser opbygger unødvendige magtstrukturer.

Staten kan få den rette tekniske kontrol tilbage over det digitale Danmark, uden at kunne misbruge denne kontrol. Den enkelte borger skal have sine rettigheder tilbage digitalt, så vi kan genskabe sikkerheden og tiltroen til vores demokratiske institutioner.

Open source skal fremmes
Vi skal også stille krav til open source-alternativer på alle niveauer. Gennemsigtighed giver kontrol, og Alternativet vil derfor sætte open source-løsninger i højsædet i udviklingen af offentlig it.

OS-software er ofte sikrere end leverandørejet software, fordi den bagvedliggende kildekode kan efterprøves af enhver. Det giver tryghed og kontrol, når alle kan kigge med og påpege sikkerhedshuller og bagdøre. Samtidig bør EU også investere i open source-løsninger på for eksempel digitalt ID, anonymisering og kryptering.

Kort sagt skal vi tage kontrollen over vores egne data tilbage. Ingen virksomhed skal kontrollere oplysninger om os, som vi ikke frivilligt selv har valgt at dele. Persondataforordningen GDPR er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men udviklingen går stærkt, og europæiske borgeres privatliv er truet af magtfulde kommercielle interesser.

Vi foreslår derfor stærkere fælleseuropæisk lovgivning med udgangspunkt i menneskerettighederne, der kan sikre borgernes ret til egen data.

Det er på tide at opdatere menneskerettighederne til version 2.0 i den digitale tidsalder.

Forrige artikel Formand: Danmark har fortsat brug for Implementeringsrådet Formand: Danmark har fortsat brug for Implementeringsrådet Næste artikel DA: Fire myter om social dumping DA: Fire myter om social dumping
Sådan ser den perfekte EU-chef ud

Sådan ser den perfekte EU-chef ud

JOBBESKRIVELSE: Der skal sættes ansigt på et helt kuld nye EU-ledere. Men hvad kræver det at stå i spidsen for Europa? Her er eksperternes svar.