Regeringen lander mandat til EU-forhandlinger uden Venstre

BUDGETSLAGSMÅL: Statsministeren har fået det mandat, hun skal bruge, når hun fredag skal forhandle med sine europæiske kollegaer om EU-budgettet. Stik imod traditionen er Venstre ikke blandt de partier, som er blevet enige om den danske forhandlingsposition.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået grønt lys til den forhandlingsposition, som hun skal indtage, når hun på fredag skal forhandle om EU’s langsigtede budget med sine europæiske kollegaer.

Bag forhandlingsmandatet står foruden Frederiksens eget parti også SF, Radikale og Konservative.

De fire partier er blandt dem, der traditionelt lægger stemmer til mandatafgivningen på EU-spørgsmål.

Men en af de andre faste stemmer bag Folketingets EU-linje glimrer ved deres fravær. Venstre har stemt imod mandatet.

Partiet havde allerede inden tirsdagens møde i Europaudvalget meddelt, at man ville stemme imod mandatet, fordi regeringen ikke ville fremlægge beregninger for, hvordan en højere EU-regning skal betales. Kravet kommer, fordi regeringen ikke vil nedlægge veto, hvis budgettet bliver større end 1,00 procent af EU's bruttonationalindkomst (BNI). 

Men under dagens drøftelser forsøgte partiet ifølge dets EU-ordfører Jan E. Jørgensen at komme regeringen i møde. Partiet ville droppe alle sine andre krav til mandatet, hvis regeringen blot kunne garantere, at udgifterne til et større EU-budget skal findes i det såkaldte økonomiske råderum. Men den garanti kunne Venstre ikke få, og derfor står partiet for første gang i flere årtier ikke bag den danske EU-linje.

”Regeringen ville ikke garantere, at pengene skal tages fra råderummet,” siger Jan E. Jørgensen til Altinget. 

Den manglende deltagelse fra oppositionens største parti ærgrer Radikales EU-ordfører Jens Rohde.

”Jeg er ked af, at Venstre ikke er med, og jeg håber, at når vi kommer lidt længere hen i forløbet – for der bliver jo ikke lavet nogen aftale om EU-budgettet i denne uge – at de så vil sige, at det her mandat kan de godt stå inde for,” siger han.

Glæde blandt aftaleparterne
Det var til gengæld et blandt kun meget få elementer omkring mandatet, som Rohde og Radikale ikke var glade for.

”Jeg er både tilfreds med forløbet og ovenud tilfreds med det mandat, der nu ligger,” siger han, og samme melding lyder fra SF og Konservative.

De har også alle tre fået opfyldt nogle af deres største ønsker i det nye mandat.

For SF’s vedkommende drejer det sig især om et do no harm-princip, de har fået indskrevet. Hvis det bliver gennemført, betyder det, at selv om det tværpolitiske klimamål ender på 25 procent, så sikrer man, at de resterende 75 procent ikke kan gå til tiltag, der modarbejder Parisaftalen.

Partiet har fået lovning på, at regeringen går efter at hæve det tværpolitiske klimamål fra de 25 procent, som Kommissionen har spillet ud med. Det er dog ikke noget, der står nedskrevet i selve mandatet.

Derudover har SF også fået indarbejdet, at der skal være større vægt end i det oprindelige forslag på, at budgettet skal skrues sammen på en måde, der straffer de lande, der ikke overholder retsstatsprincipperne. Det er i øvrigt noget, som både Radikale og Konservative har ønsket.

Budgettets størrelse
Det, der nok har skabt allermest debat op til mandatafgivelsen tirsdag, har været budgettets størrelse.

Regeringen har sammen med Sverige, Holland og Østrig holdt fast ved, at budgettet ikke skulle stige, men i regeringens seneste forslag til et regeringsmandat blev der mildnet en smule på det standpunkt.

Det var de ikke begejstrede for hos Konservative, der gerne så, at budgettet blev fastlåst til en procent af BNI, som det har været i den snart overståede budgetperiode fra 2014 til 2020.

Derfor er EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K) også glad for, at partiet har fået indarbejdet, at der er regeringen kan nedlægge veto, hvis den ikke får sin vilje på budgettet.

Men formuleringen i mandatet lyder noget i retning af, at der er afgørende vægt på, at budgettet skal være så tæt på en procent af BNI som muligt.

Med den formulering har regeringen formået at gøre både Konservative, der vil holde budgettet stangen, og Radikale, der ikke vil have en dogmatisk og fastlåst holdning, glade.

For som Jens Rohde formulerer det, så er der ”elastik i metermål” i formuleringen.

Finansieringen venter
Det blev en større historie, da Konservative meldte ud, at de ville lægge stemmer til forhandlingsmandatet, fordi det eliminerede Venstres trussel.

Men finansieringsspørgsmålet vækker ikke samme bekymring hos Venstres konservative makker i oppositionen:

”Regeringen har givet sit ord på, at selv om vi giver dem et mandat, så forpligter vi os ikke til at finde finansiering,” siger Katarina Ammitzbøll.

Dermed ligger den bold stadig ved Mette Frederiksen – i hvert fald hvis man spørger hos Venstre.

Til tirsdagens spørgetime med statsministeren, som foregik kort efter mandatafgivelsen, viste Jakob Ellemann-Jensen (V) med sine spørgsmål, at Venstre ikke har i sinde at slippe debatten om, hvor pengene skal komme fra.

"Kære statsminister, Danmark kommer til at betale mere. Det har finansministeren bedt om Folketingets Europaudvalg om mandat til at sige ja til her til morgen. Hvor skal de penge komme fra," spurgte han.

Spørgsmålet blev stillet på forskellige måder af de tre omgange, han fik taletid.

”I al respekt for det, der bliver sagt her, så kan jeg ikke se, at det handler om europapolitik. Det her handler vist mere om noget ganske almindelig politisk dril i et folketing. Alting har sin tid, og ja, det kan vi så spilde danskernes tid på i mange andre sammenhænge, bare ikke i europapolitikken, for der er det danskernes interesser, der står på spil,” svarede Mette Frederiksen på de vedholdende spørgsmål.

Hun skal forhandle med EU’s øvrige regeringschefer på fredag.

,

Forrige artikel EU-revisorer med løftet pegefinger om Femern-projektet EU-revisorer med løftet pegefinger om Femern-projektet Næste artikel Miljøvismand: Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end EU-gennemsnittet Miljøvismand: Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end EU-gennemsnittet