Regeringens klimarådgiver: God idé med ny CO2-afgift

24. januar 2018 kl. 03.00
Alternativet er at give mere i støtte til grøn energi i de lande, som ønsker at gå forrest. Det er heller ikke særlig attraktivt.
Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet
Der er brug for større armbevægelser fra de europæiske lande med klima-ambitioner, hvis prisen på at forurene skal få europæerne til at vælge grønne løsninger.
Fakta
Handel med CO2-kvoter i EU
EU's kvotehandelssystem blev oprettet i 2005. Den dækker de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Kvotesystemet dækker 11.000 enheder inden for energi- og industriproduktion, som tilsammen udgør cirka 45 procent af EU's CO2-udslip. Landbrug, bygninger og transportsektoren er nogle af de områder, der ikke er dækket af kvotesystemet.
Lav CO2-pris
Kvotehandelssystemet er sat i verden for at skabe en markedsbaseret mekanisme, der kan understøtte EU's klimamål. I 2030 skal Unionen have sænket sit CO2-udslip med mindst 40 procent sammenlignet med 1990-niveau.
Den økonomiske krise, der fulgte i halen på finanskrisen i 2008 betød dog, at virksomhederne i EU producerede langt mindre end forventet, da man fastsatte antallet af kvoter, der skulle sendes i omløb i perioden. Det betyder, at der siden 2009 er ophobet et stort antal ubrugte CO2-kvoter. Der skønnes at være omkring tre milliarder ubrugte kvoter, hvilket svarer til mere end et års CO2-udledning. Den store ophobning har betydet, at kvoteprisen har været langt lavere end forventet. Lige nu ligger prisen på cirka 8 euro.
Reform
Kvotehandelssystemet har gennemgået tre såkaldte faser. Perioden fra 2013 til 2020 er den tredje fase, mens den reform, der i efteråret blev forhandlet på plads i EU, skal dække den fjerde fase, som løber fra 2021 til 2030
EU's kvotehandelssystem blev oprettet i 2005. Den dækker de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Kvotesystemet dækker 11.000 enheder inden for energi- og industriproduktion, som tilsammen udgør cirka 45 procent af EU's CO2-udslip. Landbrug, bygninger og transportsektoren er nogle af de områder, der ikke er dækket af kvotesystemet.
Lav CO2-pris
Kvotehandelssystemet er sat i verden for at skabe en markedsbaseret mekanisme, der kan understøtte EU's klimamål. I 2030 skal Unionen have sænket sit CO2-udslip med mindst 40 procent sammenlignet med 1990-niveau.
Den økonomiske krise, der fulgte i halen på finanskrisen i 2008 betød dog, at virksomhederne i EU producerede langt mindre end forventet, da man fastsatte antallet af kvoter, der skulle sendes i omløb i perioden. Det betyder, at der siden 2009 er ophobet et stort antal ubrugte CO2-kvoter. Der skønnes at være omkring tre milliarder ubrugte kvoter, hvilket svarer til mere end et års CO2-udledning. Den store ophobning har betydet, at kvoteprisen har været langt lavere end forventet. Lige nu ligger prisen på cirka 8 euro.
Reform
Kvotehandelssystemet har gennemgået tre såkaldte faser. Perioden fra 2013 til 2020 er den tredje fase, mens den reform, der i efteråret blev forhandlet på plads i EU, skal dække den fjerde fase, som løber fra 2021 til 2030
Og det kan ske med en fast CO2-afgift, der sikrer en minimumspris for at forurene, lyder forslag, som bakkes op af regeringens klimarådgiver.
”Ideen er god. Det bedste ville selvfølgelig være at få alle EU-lande med på en ambitiøs reform af kvotesystemet, men de seneste erfaringer tyder på, at det ikke kan lade sig gøre, og så er en bred CO2-afgift for de ambitiøse lande den næstbedste løsning,” siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget EU kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik
Mette Frederiksens opgør med Menneskerettighedsdomstolen

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem



















