René Christensen
Morten MesserschmidtRené Christensen vil fortsætte som næstformand trods valgnederlag. Messerschmidt er positiv

Efter en historisk vælgerlussing ved folketingsvalget, hvor partiet blot fik 2,6 procent af stemmerne, mistede partiet også næstformand og finansordfører, René Christensen.
Men den erfarne politiker er ikke nødvendigvis færdig med Christiansborg-politik eller rollen som næstformand for den sags skyld.
”Jeg vil drøfte næstformandsposten med Messerschmidt og den nye gruppe i den kommende tid. Jeg er helt åben, hvis man kan lave det på en fornuftig måde.”
Sådan lyder det fra René Christensen i et interview med Altinget, efter han tabte duellen mod partiets stifter, Pia Kjærsgaard, der for første gang stillede op i Sjællands Storkreds.
Meldingen bliver mødt positivt af partiformand, Morten Messerschmidt, der gerne vil fortsætte samarbejdet.
”Jeg er rigtigt glad, hvis René allerede nu melder sig klar til at fortsætte som næstformand. Han har været en fantastisk støtte, og jeg vil glæde mig til at fortsætte samarbejdet. Derfor kan jeg kun opfordre til, at vores delegerede på Sjælland bakker op om hans fortsatte medlemskab af hovedbestyrelsen," lyder det i en skriftlig kommentar.
René Christensen er også med i regeringsforhandlingerne og understreger, at han ikke vil fortsætte i næstformandsrollen for titlens skyld.
”Jeg skal ikke være næstformand for at få en titel. Jeg skal være næstformand, hvis det har en værdi for begge parter. Titler er ikke vigtige for mig. Jeg skal føle, at det er spændende, og at jeg bidrager med at udvikle politikken,” siger han.
”Jeg er ikke bitter eller sur”
René Christensen blev valgt til politisk næstformand i februar 2022 på et gruppemøde, kort tid efter Morten Messerschmidt trådte til som formand for partiet og har i den forgangne valgperiode blandt andet været finansordfører, beskæftigelsesordfører og klima-, energi- og forsyningsordfører.
Udover sin 15 år lange Christiansborg-karriere har René Christensen siddet som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune siden 2006. Det har han også i sinde at fortsætte med, lyder det.
”Nu står flere muligheder på klem, og jeg er fortsat byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune. Det vil jeg også gerne fortsætte med,” siger han.
Men han holder også døren åben for andre tilbud, fortæller han og slår samtidig fast, at det vigtigste for ham er, at der er rigeligt med spændende arbejdsdage.
”Jeg er ikke bitter eller sur, og jeg vil ikke afvise, at der er noget uden for Christiansborgs vægge, som jeg vil takke ja til,” siger René Christensen og uddyber:
”Men jeg må ikke have ti dage på et år, hvor jeg ikke gider at tage på arbejde. Det går simpelthen ikke. Hvis der er så mange dårlige dage, finder jeg noget nyt at lave.”
Indsigt
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet
Jacob Christian Nielsen53 årI dag
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Kirstine Damkjær56 årI dag
Deputy Executive Director for Delivery and Partnerships, UNOPS, fhv. direktør, Danmarks Eksportkredit
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu bliver Løkke også europaminister. Det er en fordel, mener han















