Rina Ronja: Her er løsningen på skattely

Af Rina Ronja Kari
Folkebevægelsen mod EU
Kampen imod skattely og skattesnyd er startet, hvad enten det drejer sig om EU-kommissionsformandens medlemsland, lande uden for EU eller hvidvaskning af penge.
Kampen er naturligvis vigtig for vores samfund, fordi skatteindtægter er afgørende for velfærden og for resten af det offentlige i øvrigt.
Vi kan ikke leve med, at store multinationale selskaber snyder vores samfund, og det bliver kun værre af, at vores velfærd i forvejen er alt for klemt på pengepungen. Derfor er det også en prioritet for mig at bruge alle tænkelige redskaber til at få stoppet det, og her gælder pladsen i EU-parlamentet naturligvis også.
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dkGennemsigtighed og åbenhed
Et af de vigtigste redskaber, vi har og kan få, er faktisk også et ret simpelt redskab.
Det handler simpelthen om gennemsigtighed og åbenhed. Vi skal vide, hvor virksomhederne tjener penge, hvad de betaler i skat, hvem der ejer dem og får penge ud af dem, og ikke mindst, hvordan forskellige datterselskaber er forbundede, og hvad de sælger til hinanden til hvilken pris. Med andre ord: Vi skal bruge information og rigtig meget af den.
Vi skal vide, hvor virksomhederne tjener penge, hvad de betaler i skat, hvem der ejer dem og får penge ud af dem, og ikke mindst, hvordan forskellige datterselskaber er forbundede, og hvad de sælger til hinanden til hvilken pris.
Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU)
MEP
Det kan nemlig give vores skattemyndigheder vigtig viden til at stoppe overførsler mellem forskellige skyggevirksomheder og dermed også redskaber til at sikre ordentlig skattebetaling dér, hvor pengene tjenes.
Det er ikke engang et spørgsmål om, at vi vil have virksomhederne til at betale mere skat, end de skal – bare, at de skal betale den rigtige skat! Det burde alle kunne støtte.
For mange ulande gælder det oven i købet, at de kunne undvære bistandshjælp, hvis bare de multinationale selskaber betalte den skat, de skulle. Det er da tankevækkende.
Kommissionen og Rådet holder sig tilbage
Alt dette leder til, at vi er mange, som været særdeles aktive for at sikre mere åbenhed. Det sker blandt andet i behandling af et direktiv om hvidvaskning af penge, hvor vi kæmper for åbenhed om såkaldt beneficial ownership også kaldet de reelle ejere.
Desværre viser hverken EU-Kommissionen eller Rådet sig særlig villige til den slags åbenhed. De mener åbenbart, at det er skadeligt for virksomhederne, hvis andre kan kigge med i, hvem der ejer dem.
Rådet har f.eks. den idé, at oplysningerne i et sådant register skal holdes hemmelige for offentligheden, så kun myndigheder og virksomhederne vil kunne se informationerne. Det vil betyde, at ulandene ikke vil kunne gøre brug af oplysningerne til at sikre deres skatteindtægter. Og som vi har set så sent som i sidste uge, har det særdeles stor betydning, at journalister og offentligheden kan kigge virksomhedernes skattebetaling efter i sømmene.
EU har været med til at skabe et indre marked for løndumping for arbejdstagerne og for skattedumping for virksomhederne. Det er nu på tide at rydde op. Ikke for EU's skyld, men for velfærdssamfund overalt i verden. Et godt skridt i den retning vil være at skabe gennemsigtighed over virksomhedsejere, men vi mangler virkelig opbakning fra Kommissionen. Så meget, at man kan få den tanke, at Kommissionen ikke helhjertet ønsker at stoppe skattely.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund


















