
Den russiske oppositionspolitiker og Putin-kritiker Aleksej Navalnyj meldes død i et sibirisk fængsel.
Det er fængselsvæsenet i Yamalo-Nenets-regionen, hvor han afsonede sin dom, der fredag har oplyst om dødsfaldet. Navalnyj blev i december 2023 flyttet til det nye fængsel i Sibirien, efter at hans advokater i en uge ikke var blevet oplyst om, hvor han befandt sig.
Hverken Navalnyjs kone, Julia, eller talsperson har ifølge BBC endnu været i stand til at bekræfte nyheden.
Det uafhængige russiske medie Sota.vision har delt en video, som angiveligt er blevet filmet under et retsmøde torsdag, hvor 47-årige Navalnyj deltog via videolink. Den fængslede politiker smiler på videoen og ser ikke ud til at være synligt syg.
Navalnyj er kendt som en af Vladimir Putins skarpeste kritikere og mest seriøse udfordrere.
I august 2020 blev han forgiftet med nervegiften novitjok, men Kreml afviste at have stået bag. Efter behandling i Berlin tog Navalnyj flyet til Rusland, hvor han blev anholdt kort efter landingen.
Det resulterede i en dom på 11 års fængsel. Dertil kommer en dom på 19 års fængsel, som han er blevet idømt i 2023.
Navalnyjs advokater og allierede betragter dommene som rent politisk motiverede og som noget, Putins styre har iværksat for at forhindre ham i at være politisk aktiv. Der er valg til Ruslands præsidentembede i næste måned fra 15. til 17. marts.
Aleksej Navalnyj var blandt de nominerede til Nobels fredspris 2023.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer
- Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder
- Forfatter advarer: Selv hvis Orbán taber valget, slipper Ungarn ikke ud af hans klør
Nyhedsoverblik

Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer

Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder

I Budapest vokser troen på Orbáns nederlag: "Jeg har aldrig kendt andet end ham. Det er jeg virkelig træt af"

Vance tog til Ungarn for at hjælpe Orbán. I stedet skabte han problemer for Trump

Rapport fra Budapest: For Viktor Orbán er Zelenskyj samfundsfjende nummer et

























