Debat

S: Demokratiet og ligestillingen er på tilbagetog i Europa

DEBAT: Afvikling af retsstaten, angreb på demokratiske institutioner og overgreb mod LGBTI-personers rettigheder foregår i Europa. Demokrati og menneskerettigheder skal gå hånd i hånd, skriver socialdemokrater.

Under coronakrisen har parlamentet i Ungarn vedtaget en nødretslov, som giver Viktor Orbán magt til at lede per dekret på ubestemt tid, skriver tre socialdemokrater.
Under coronakrisen har parlamentet i Ungarn vedtaget en nødretslov, som giver Viktor Orbán magt til at lede per dekret på ubestemt tid, skriver tre socialdemokrater.Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Vind (S), Annette Lind (S) og Mette Gjerskov (S)
Næstformand for ligestillingsudvalget, udenrigsordfører og verdensmålsordfører

Afvikling af retsstaten, angreb på demokratiske institutioner og overgreb mod kvinder samt LGBTI-personers rettigheder.

Det lyder som plottet til en dystopisk roman. Det er dog ikke fiktion, men desværre den bedrøvelige virkelighed, når vi kigger udover Europa.

Den anerkendte organisation, Freedom House, betegner ikke længere Ungarn som et "frit" land, men derimod kun "delvist frit". Det er resultatet af antidemokratiske love, som er blevet vedtaget under Viktor Orbáns regeringstid og som har koncentreret store dele af magten hos ham og sit parti, Fidesz.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De uhyggelige tendenser har været længe undervejs, men er blevet forstærket under covid-19. Ungarn vedtager love, som de facto sætter demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne ud af kraft.

Under coronakrisen har parlamentet i Ungarn vedtaget en nødretslov, som giver Orbán magt til at lede per dekret på ubestemt tid uden solnedgangsklausuler. Samtidig valgte Ungarns parlament for nylig ikke at ville ratificere Istanbul-konventionen, som beskytter kvinder mod alle former for vold, selvom de underskrev konventionen tilbage i 2014.

Vi skal styrke tolerance, mangfoldigheden og solidariteten – også i EU.

Birgitte Vind (S), Annette Lind (S) og Mette Gjerskov (S)
Næstformand for ligestillingsudvalget, udenrigsordfører og verdensmålsordfører

Senest har det ungarske parlament vedtaget en lov, som forhindrer transpersoner i at skifte køn, da der nu skal stå "køn ved fødsel" i stedet for "køn" i borgernes juridiske dokumenter.

Det er den kedelige virkelighed, som går imod EU's grundlæggende værdier og menneskerettigheder. Lignende tendenser ser vi i Polen, som blandt andet har forsøgt at begrænse adgangen til sikker abort. Samtidig har en tredjedel af Polens kommuner erklæret sig som værende "LGBT-frie zoner".

Stærkt singal får ikke konsekvenser
For os er det klart: Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling skal gå hånd i hånd. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Rasmus Prehn (S) har blandt andet tilkendegivet, at de altid vil kæmpe hårdt for, at menneskerettighederne bliver overholdt – også under krisetider. 

Derfor er det også glædeligt, at udenrigsministeren har taget initiativ til at udtrykke bekymring i flere instanser over udviklingen i Ungarn. Danmark har anvendt diplomatiet i stor stil, og vi har taget problematikken op i Europarådet, EU, Nordisk Kreds og direkte over for den ungarske regering.

Desuden skal udenrigsordfører Annette Lind efter sommerferien afholde et møde med den ungarske ambassadør i Danmark, hvor de blandt andet skal drøfte den politiske situation i landet.

I EU-regi har man indledt en Artikel 7-procedure mod Ungarn, som skal undersøge overtrædelser af EU's grundlæggende demokratiske værdier. Det er et stærkt signal at sende, men det forventes desværre ikke at føre til nogen nævneværdig konsekvens.

Polen og Ungarn har indgået et parløb, og holder dermed hånden over hinanden. Det kræver nemlig enstemmighed blandt medlemslandene at vurdere, om et land har begået brud på grundlæggende værdier i EU.

Man er i EU desuden i gang med at forhandle om nye tiltag, som skal gøre det muligt at indføre økonomiske sanktioner mod lande, som slækker på retsstatsprincipperne. Det er tiltag, som Danmark bakker op om. Situationen er dog fyldt med dilemmaer, fordi det nuværende EU-system ikke er gearet til, at lande går baglæns i forhold til retsstatsprincipperne.

Selvom vejen er lang og snørklet, går vi i Danmark forrest i forsvaret for demokrati, retsstatsprincipper og ikke-diskrimination af mindretal. Vi vil altid arbejde for, at demokratiske værdier, menneskerettigheder og ligestilling bliver overholdt via vores internationale samarbejde og forpligtelser.

Vi skal styrke tolerance, mangfoldigheden og solidariteten – også i EU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

Birgitte Vind

MF (S)
Lærer (Jelling Seminarium 1989)

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

0:000:00