S: DF blåstempler Orbáns jernnæve

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Ungarn har under Viktor Orbáns højreorienterede og nationalistiske ledelse taget store skridt væk fra de helt grundlæggende demokratiske principper. Medierne er alt andet end upartiske, og ytringsfriheden er indskrænket; der er beskyldninger om korruption i Orbáns administration; domstolenes uafhængighed er ved at forsvinde, og asylansøgere og romaer behandles hårdhændet og diskrimineres.

Det er bare et lille udsnit af et synderegister, der på ingen måde er foreneligt med EU’s værdier.

Hele synderegisteret kan man nærstudere i en resolution, vi i forrige uge vedtog her i Europa-Parlamentet, hvor vi opfordrer medlemslandene i Rådet til at starte den såkaldte artikel 7-procedure, som i sidste ende kan betyde, at Ungarn mister sin stemmeret.

Dansk Folkepartis tre medlemmer af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, Jørn Dohrmann og Morten Messerschmidt, var de eneste danskere, der trykkede på den røde knap og stemte nej til resolutionen.

Dårlige undskyldninger fra DF
Anders Vistisen har ved flere lejligheder stået på mål for stemmeafgivningen, og det har han gjort på noget, der minder om serie-6-niveau. Det er noget med, at afstemningen i virkeligheden handlede om, at Europa-Parlamentet angriber den ungarske regering, fordi ”EU-eliten” er uenig med Orbáns immigrationspolitik.

For mig at se er den ungarske regering i gang med at fælde de demokratiske grundpiller, som ethvert medlem af EU skal stå på.

Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det lyder som dårlige undskyldninger, og det er da nærliggende at tro, at Dansk Folkepartis trekløver i Bruxelles rent faktisk ikke ser noget problem i, at et EU-land er på vej væk fra Unionens helt grundlæggende værdier.

For mig at se er den ungarske regering i gang med at fælde de demokratiske grundpiller, som ethvert medlem af EU skal stå på. Vores resolution handler ikke om migrationspolitik, men om at regeringen i Ungarn indskrænker deres domstoles uafhængighed, pressefriheden og foreningsfriheden.

Detailstyring af medierne
Et eksempel på tilstanden i Ungarn er regeringens kontrol med den frie presse. Der er i Ungarn indført love, som giver regeringen ret til at sanktionere medierne og til at bestemme, hvad de kalder ulovligt indhold i mediernes dækning. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at det i sidste ende kan betyde, at medierne ikke tør at sige regeringen imod.

Det lyder umiddelbart meget udansk. Men hvis vi krydsklipper til Danmark og den nye public service-kontrakt, er der i hvert fald ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti ikke har noget imod detailstyring på Danmarks Radios nyhedsområde.

Dansk Folkeparti har nemlig haft et klart aftryk på en public service-kontrakt, som ligger langt fra begrebet om armslængde. Danmarks Radio har fået en spændetrøje, så de ikke længere kan lave dybdegående journalistik, samtidig med at der skæres kraftigt i budgetterne. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at dette må have konsekvenser for, hvad DR kan og tør sende.

Det ligner en glidebane, hvor en kontrol over medierne i sidste ende kan fratage danskerne en ret til uafhængig dybdegående journalistik. Det, mener jeg, Danmark bør holde sig langt væk fra.

Hvor skal vi hen?
Situationen i Danmark og i Ungarn er heldigvis milevidt fra hinanden. Men vi må ikke glemme, at det er i løbet af få år, at Ungarn er gået fra at være et demokratisk land til nu at minde om et flertalsdiktatur.

Dansk Folkeparti må selvfølgelig mene, præcis hvad de vil. Men når de i Europa-Parlamentet blåstempler Orbáns jernnæve om den ungarske presse, og de samtidig ønsker at detailstyre Danmark Radio, kan jeg oprigtigt blive i tvivl om, hvor Dansk Folkeparti gerne vil have os hen?