S-kandidat: Lad os håbe på "Keine Experimente" i Tyskland

DEBAT: Det tyske valg kan gå flere veje. En stor del ønsker et stabilt Tyskland uden eksperimenter - en anden gruppe er mere usikker og kæmper for et højreorienteret Tyskland. Lad os håbe på det første for hele Europas skyld, skriver Anne Sina, folketingskandidat og tidligere MF (S).

Af Anne Sina
Folketingskandidat og tidligere MF (S), politisk konsulent i Dansk Erhverv

Da det moderne Tysklands første Bundeskanzler Konrad Adenauer og hans parti CDU i 1957 gik til valg for at genvinde magten i landet, var det med det klare og kontante valgslogan "Keine Experimente" (oversat: ingen eksperimenter). Sloganet appellerede til tyskernes behov for stabilitet og kontinuitet i en politisk omskiftelig tid, hvor (vest)Tysklands spæde start som demokrati ikke skulle sættes over styr i en usikker verden. 

Hvis ikke valgsloganet "Keine Experimente" allerede var brugt én gang tidligere i CDU’s historie, kunne den tyske bundeskanzler Angela Merkel (CDU) meget vel have brugt det i sin nuværende valgkamp. Angela Merkels valgkampagne prøver nemlig på alle tænkelige måder at signalere netop det: Der skal ikke ske noget nyt, der skal ikke være nogen overraskelser, vi skal bare fortsætte som hidtil. 

Mange tyskere drømmer om stabilitet
Og det ser ud til, at en stor del af tyskerne er enige. Angela Merkels CDU står i hvert fald til at blive det klart største parti på valgdagen 24. september, hvis meningsmålingerne holder stik. 

Efter alt for mange storpolitiske overraskelser i udlandet, ikke mindst med Brexit og med valget af Trump i USA, har mange tyske vælgere for alvor mistet lysten til at prøve noget nyt i deres eget land. 

Selv den socialdemokratiske udfordrer til bundeskanzler-posten, Martin Schulz, bliver nødt til at indordne sig og sin kampagne i den kontekst og må forsøge at virke som et bare tilnærmelsesvist lige så stabilt og seriøst bud på en statsleder som Angela Merkel. Det sås tydeligt, da de to spidskandidater krydsede klinger ved valgkampens eneste tv-duel mellem de to for nyligt: Selvom Martin Schulz gerne ville udfordre Angela Merkel på forskellige emner, blev han også nødt til at vise sig som en besindig og samlende figur – og i sidste ende var uenighederne mellem de to kandidater i debatten stort set ikke-eksisterende.    

Højreorienteret fløj kan ende med overraskende resultater
Det er imidlertid ikke alle tyskere, der bakker op omkring Angela Merkels kurs og ønsket om mere eller mindre at fastholde status quo. Der er en del af den tyske vælgerbefolkning, der ganske tydeligt har et ønske om at eksperimentere med det tyske demokrati, udfordre de etablerede partier og give hele det politiske Berlin en ordentlig rystetur: Det er de mindst ti procent af vælgerne, der ifølge aktuelle meningsmålinger vil stemme på det nye højrepopulistiske parti "Alternative für Deutschland" (AfD).

Man kan frygte, at partiet på valgdagen opnår et endnu bedre resultat, end meningsmålingerne giver udtryk for, og dermed bliver det tredjestørste parti i det tyske parlament. Det vil have store konsekvenser for tonen og emnerne, der fylder i den politiske debat i Tyskland og for samarbejdet på tværs af partierne i Bundestag. 

Allerede nu i valgkampen fylder AfD og deres tilhængerskare af "Wutwähler" (rasende vælgere) forholdsmæssigt meget og er dagsordensættende.

AfD’s tilhængere kan findes i diverse debatfora med en særdeles tvivlsom tone på de sociale medier, og man kan se dem til Angela Merkels valgmøder – især i Østtyskland – hvor de bevidst møder op for at råbe skældsord efter taleren og holde en pibekoncert for at ødelægge arrangementerne. Man kan fristes til at tro, at de ikke bare vil udfordre det etablerede politiske system, men at nogle af dem ligefrem er ude på at ødelægge det.   

Adenauer og CDU vandt dengang i 1957 stort, og fik med 50,2 procent af stemmerne det hidtil bedste valgresultat i partiets historie. Jeg tvivler på, at Angela Merkel gør ham kunsten efter og ligefrem slår rekordresultatet. Men under alle omstændigheder håber jeg som borger i et naboland til Tyskland og del af det fælles europæiske samarbejde, at Tyskland efter valget 24. september ikke eksperimenterer alt for meget.

Og jeg håber, at den kommende tyske kanzler – uanset om vedkommende hedder Merkel eller Schulz – slår et slag for besindighed og ordentlighed. Både i Tyskland og uden for landets grænser. Det er der brug for.

Forrige artikel Professor: Det højredrejede AfD får betydning for ny tysk regering Professor: Det højredrejede AfD får betydning for ny tysk regering Næste artikel Ny debat: Altinget ser frem mod det tyske valg Ny debat: Altinget ser frem mod det tyske valg
Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

EU-FORMANDSKAB: Coronakrisen sætter uundgåeligt tonen for det nye tyske formandskab for EU’s ministerråd. Men også en suveræn europæisk digital infrastruktur og højere klimamål er på programmet med Tyskland for bordenden.