S og V: Retten til egen krop er på spil i Irland

Af Mette Gjerskov (S) og Michael Aastrup Jensen (V)
Henholdsvis formand og næstformand i Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed

Den irske befolkning skal til stemmeurnerne for at tage stilling til retten til abort. På tværs af partiskel i Folketinget bakker vi op om de irske kvinders ret til at bestemme over egen krop. Ja, vi har faktisk en sag, som samler Folketinget.

Abort er en ret, som vi hurtigt kan komme til at tage for givet her i Europa, men som er under pres. Vi har senest set det i marts, da de polske kvinder gik på gaden i protest mod de konservative kræfter, der igennem de seneste år har truet med at gøre abort ulovlig i landet.

Vi ser det på Malta og på Færøerne. Og vi ser det med Trumps svigt af kvinderne i verdens udviklingslande, hvor amerikanske udviklingsmidler ikke længere må bruges på projekter, der oplyser kvinderne om abort.

Vi skal i Danmark udgøre modpolen til disse politiske vinde. I år er det 45 år siden, at danske kvinder fik ret til fri abort. En kamp, der om noget har været central for ligestilling mellem kønnene. Den kamp skal vi også kæmpe for verdens kvinder.

Et forbud mod aborter fører ikke til færre aborter, men farligere aborter.

Vi skal arbejde politisk for at fremme adgangen til oplysning, ligestilling og præventionsmidler, så antallet af uønskede graviditeter reduceres mest muligt.

Mette Gjerskov (S) og Michael Aastrup Jensen (V)

Hver anden abort er ulovlig
I 2013 vedtog det irske parlament "The Protection of Life During Pregnancy Act". Denne lov gør det muligt for kvinderne at få adgang til abort, hvis der er tale om fare imod kvindens liv, og dette gælder også, når der vurderes at være risiko for selvmord.

Men den irske abortlovgivning er, næstefter Malta, stadig den mest restriktive abortlovgivning i Europa.

Irerne stemmer om det såkaldt 8. tillæg til den irske forfatning. Et tillæg, som sidestiller forstrets ret til liv på lige fod med kvindens og dermed ulovliggør irske kvinders mulighed for abort under næsten alle omstændigheder.

Hvis irerne i dag stemmer ja til at fjerne det 8. tillæg fra forfatningen, vil de irske kvinder få ret til abort op til 12 uger inde i graviditeten, samt hvis de er blevet gravide som følge af voldtægt og incest eller ved misdannede fostre.

Der gennemføres cirka 56 millioner aborter om året globalt. Heraf gennemføres lidt under halvdelen i lande, hvor lovgivningen helt eller delvist forbyder adgang til aborter. Det viser med alt tydelighed, at kriminalisering af abort ikke mindsker antallet af aborter.

I stedet gennemføres aborterne oftest skumle steder under usikre forhold med risiko for kvindens liv og helbred. I mange af verdens lande er den største dødsårsag blandt piger og kvinder komplikationer som følge af graviditeter.

Mere end 25 procent procent af verdens befolkning lever i lande, hvor abort er forbudt. Og næsten 14 procent bor i lande, hvor abort kun er lovligt, hvis det er for at redde kvindens liv.

Vi skal arbejde politisk for at fremme adgangen til oplysning, ligestilling og præventionsmidler, så antallet af uønskede graviditeter reduceres mest muligt.

I Danmark har denne strategi med adgang til oplysning og præventionsmidler, men også adgang til lovlige og sikre aborter betydet, at vores abortrate er blandt de laveste i Europa. I Folketingets Tværpolitiske Netværk arbejder vi for retten til egen krop – i skøn samdrægtighed partierne imellem.