S: Pikettys kritik af socialdemokraterne er rigtig. Men ikke i Danmark

DEBAT: Verdens socialdemokrater formår ikke at modsvare hyperkapitalismen og holde hånden under de lavtlønnede, skriver økonomen Thomas Piketty i en ny bog. Men det gælder ikke de danske socialdemokrater, mener MEP Niels Fuglsang (S).

Af Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

I Thomas Pikettys seneste bog ”Kapital og ideologi” retter han en skarp kritik mod socialdemokraterne for ikke at have leveret et modsvar til den hyperkapitalisme, der siden 1980’erne har øget uligheden i samfundet.

Piketty rammer hovedet på sømmet, men i Danmark har man fundet en opskrift, der giver genlyd i Europa. 

Stjerneøkonomen Piketty beskriver, hvordan socialdemokratierne i de vestlige lande er gået fra i 1950-1980-perioden at repræsentere de lavtlønnedes interesser til i stigende grad at repræsentere de højtuddannedes interesser. Det er ifølge Piketty formlen for mange socialdemokratiske partiers kriser – og visse tilfælde deciderede nedsmeltninger.

Socialdemokraterne i Europa og Demokraterne i USA har ifølge Piketty udviklet sig til, hvad han kalder ”en brahmansk venstrefløj”. Som i et indisk kastesystem påtager de sig rollen som magtelite og præstestyre uden at interessere sig for de lavtstående, manuelt arbejdende tjenere. De kortuddannede og udsatte grupper i samfundet har derfor i høj grad forladt venstrefløjen for at tilslutte sig den nationalistiske højrefløj.

Fra mit sæde i Europa-Parlamentet er det åbenlyst, at Piketty har ret. Den socialdemokratiske gruppe er de seneste årtier gået tilbage valg for valg. Samtidig har nationalistiske tendenser vundet terræn med partier som tyske AfD, italienske Lega og franske Rassemblement National, der påstår at tale ”folkets” sag.

Den frie bevægelighed gavner de rige
Det er sket parallelt med, at mange socialdemokratiske partier ukritisk har tilsluttet sig en globalisering med fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft, der langt fra altid har været i de kortuddannedes interesse.

Fri bevægelighed for kapital er dejligt, hvis man er et multinationalt selskab, der kan flytte sin kapital i skattely. Fri bevægelighed for arbejdskraft er dejligt, hvis man gerne vil ansætte udenlandske chauffører, cykelbude eller slagteriarbejdere, som man kan underbetale. Men en ureguleret, fri bevægelighed øger uligheden og gavner ikke de udsatte grupper i samfundet.

Som nogle af de eneste socialdemokrater i Europa har vi danske derfor åbent sagt, at vi ønsker et opgør med den frie bevægelighed, som vi kender den. Vi arbejder på at indføre regler i EU, der underlægger den frie bevægelighed minimumsstandarder om skattebetaling og regler, der sikrer, at fagbevægelsen kan gribe ind over for social dumping.

I juni sidste år blev vi atter Danmarks største arbejderparti. Formandsskiftet i Socialdemokratiet i 2015, da Mette Frederiksen blev formand, indebar, at partiet strammede kursen med hensyn til større lighed i både økonomisk politik og uddannelsespolitik. 

For det første er partiet frontløber i kampen for manden og kvinden på gulvet. For det andet har Socialdemokratiet været en drivkraft bag en politisk bevægelse, der skal sikre, at de bredeste skuldre bærer langt mere end i dag. Bevægelsen arbejder for større skat på aktieindkomster, bund under selskabsskatten, skat på digitale giganter, spekulantstop på vores boligmarked, højere arveafgift på store arvesummer og meget andet.  

Faktisk gør Socialdemokratiet i Danmark meget af det, som Piketty angriber andre socialdemokratiske partier for ikke at gøre. Og helt ringe går det ikke. Politisk set er Danmark ikke et eksempel, Piketty kan bruge. 

Dansk model fremhæves i Europa
Den store test for socialdemokraterne i hele Europa er, om vi formår at præsentere troværdige og socialt retfærdige løsninger på den voldsomme økonomiske krise, som vi er på vej ind i. Piketty taler om, at der findes en række forgreningspunkter i historien, hvor udviklingen kan sættes i en ny retning.

Coronakrisen er et sådant forgreningspunkt. Business as usual er slut, men det er et åbent spørgsmål, hvorvidt det er socialdemokraterne eller nationalisterne, der sætter den nye retning.

I Europa står den danske håndtering af krisen foreløbigt frem som et eksempel på en socialt retfærdig og solidarisk tilgang til krisen. Vores solidariske lønkompensationsmodel er blevet fremhævet af internationale aviser og økonomer. I Europa-Parlamentet taler man om ”den danske model”, når snakken falder på muligheden for at holde under virksomheder, men vel at mærke kun de, der ikke har registreret sig i et skattely. Det ønsker mange af mine kollegaer at kopiere til deres lande.

Det store arbejde, der ligger foran for at genoprette økonomien, må bygge på samme socialt retfærdige tilgang, så vi finder solidariske løsninger modsat det, man så efter finanskrisen.

På den anden side mobiliseres nationalisterne, og de er ved at få vind i sejlene. I Italien mener 67 procent af befolkningen nu, at det er en ulempe for Italien at være med i EU, og endnu flere mener, at EU har svigtet deres land. 

Intet er givet på forhånd. Forgreningspunktet er her lige nu, men idékampen er kun lige begyndt. Coronakrisen bliver en stor test for de europæiske socialdemokrater, men også en mulighed for at ændre kurs. ”Never let a good crisis go to waste,” sagde Obamas stabschef i sin tid. Men Obama spildte sin krise. Lad os gøre det bedre denne gang.

Forrige artikel Bo Lidegaard: Der findes ikke en fredelig verden uden et stabilt Europa Bo Lidegaard: Der findes ikke en fredelig verden uden et stabilt Europa Næste artikel Dansk Metal: EU skal sikre, at arbejdspladser bliver på europæiske hænder Dansk Metal: EU skal sikre, at arbejdspladser bliver på europæiske hænder
Det vil EU i 2021

Det vil EU i 2021

PLAN: 86 udspil er der i støbeskeen fra EU-Kommissionen, der mandag fremlagde et arbejdsprogram for 2021 i coronaens tegn.