S: Ryanair i krig mod den danske model

DEBAT: Vi skal bekæmpe elendige arbejdsvilkår i lavpris-flyselskaber som Ryanair. Hvis vi ikke siger fra over for den himmelråbende sociale dumping, ender vi med slavelignende forhold for landets flypersonale, skriver Rasmus Prehn (S).

Af Rasmus Prehn (S)
Transportordfører 

Ryanair har nu meddelt, at de via EU-systemet er parate til at gå i krig mod den såkaldte danske model. Og det er ikke modellen Helena Christensen, Ryanair vil i krig med, men Danmarks mere end hundrede år lange tradition for stærke fagforeninger, der kæmper for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Står det til mig, som socialdemokratisk transportordfører, skal vi ikke lade os kue, men tage kampen op. Siger vi ikke fra nu, ender vi med slavelignende forhold for landets flypersonale. Forhold, hvor man ikke må være medlem af en fagforening, hvor lønnen hele tiden reduceres, hvor man ikke får løn, når man er syg, bliver fyret, når man er gravid og sendt på porten, hvis man ikke er villig til at sætte arbejdsmiljø og sikkerhed over styr.

I medierne kan vi læse den ene rystende historier om luftfartspersonalets vilkår efter den anden, og vi kan oven i købet forstå, at vilkårene i Ryanair er det rene barnemad i forhold til, hvilke skrækindjagende vilkår personalet bydes i Qatar Airways eller andre selskaber fra lande uden selv de mest basale menneskerettigheder.

Blå blok: Sådan er det jo
Sådan er det jo, vi må vågne op af den danske tornerosesøvn og komme videre, vi skal jo klare os i konkurrencen, lyder det fra den samlede liberale alliance i blå blok. Vi danskere kan lige så godt give op, pakke vore rettigheder ned og indstille os på, at det danske arbejdsmarked bliver et stort Qatar Airways. Vi siger vel ikke nej til nye danske arbejdspladser, og lad os nu indse, at alle gerne vil flyve billigt, lyder det, når den liberalistiske triumf sættes på.

Men selvfølgelig skal vi sige fra. Den liberalistiske kæde falder jo helt af, når vi hører om disse eksempler på, at lønmodtagere fratages selv de mest basale rettigheder. Danske fagforeninger har via organisering, forhandling, overenskomster, blokader, strejker og stædig kamp sikret, at danske lønmodtagere kan passe et almindeligt manuelt arbejde uden at skulle underkaste sig slavelignende vilkår. Opgiver vi den kamp på grund af den påtrængende globalisering, svigter vi ikke bare os selv og vores historie, vi svigter også fremtidige generationer, ikke bare i Danmark, men også internationalt.

Støtte til fagforeninger
Derfor skal den danske fagbevægelse have al den støtte og opbakning, de kan få, når de kæmper en faglig kamp imod, at for eksempel Ryanair vil presse sig ind i danske lufthavne med lønninger, man ikke kan forsørge en familie med og et arbejdsmiljø, der minder om tyendes vilkår i attenhundredetallet.

At Qatar Airways har vilkår, der er endnu værre og mest minder om den sorte middelalder, er altså ikke en undskyldning. Den kamp skal også kæmpes. Her bør vi politisk bakke fagbevægelsens kamp op og stille politiske krav om, hvilke vilkår der skal være gældende i danske lufthavne. Vi har også sikkerheden for passagererne at tænke på.

For eksempel er jeg stolt af, at den politisk sammensatte bestyrelse i Aalborg Lufthavn har sagt fra over for flyselskaber, der ikke lever op til et minimum for ordentlig forretningsmodel og arbejdsvilkår. På samme måde kan Københavns Lufthavn sige fra og stille krav.

Tænk, før du køber
Ligesom vi flypassagerer må tage os sammen og indse, at vi naturligvis ikke kan tage et fly til en lavere pris end tog, bus og bil, uden det får betydelige konsekvenser for de mennesker, der er ansat til at betjene os. Når en lavpris-billet lokker, bør vi tænke os om en ekstra gang og kraftigt overveje, om vi virkelig synes, det er rimeligt med lønninger på under 10.000 kroner om måneden, at personalet selv skal betale for deres uniformer, deres sygedage og i øvrigt kan afskediges fra den ene dag til den anden.

Den liberalistiske ide om, at man aldrig må sige nej til en ny arbejdsplads, er jo det rene vanvid. Følges den liberalistiske ideologi til ende, skulle vi jo også acceptere prostitution eller salg af menneskelige organer, fordi det trods alt altid er bedst at tjene sine egne penge.

Danmark skal gå forrest
Selvfølgelig er Danmark for lille til klare det hele selv. Men vi er store nok til at videreføre den kamp, vi allerede har startet for mere end hundrede år siden, og sprede den til resten af verdenen – i stedet for at underkaste os andres elendighed, selvom det lyder nok så dynamisk, når det kommer ud af munden på en dyrt betalt direktør eller lobbyist med sit på det tørre.

Og tænk på, at Danmark roses af både finansmagasinet Forbes, New York Times og Verdensbanken for at være et af de bedste lande i verden at starte virksomhed i. Så jeg ser gerne Danmark gå foran i EU og FN i arbejdet for bedre lønmodtagervilkår og betingelser for fagligt arbejde og indgåelse af overenskomster.

Lad os da starte med at arbejde for en minimumstandard i EU, hvor ingen medarbejder i et flyselskab må tilbydes ringere vilkår end dem, der er gældende i det land, hvor han/hun har sit primære arbejde. Nogen vil sige, det allerede gælder. Men målet må være, at det så også bliver overholdt. Tiden er til at bekæmpe den himmelråbende sociale dumping – også selv om den foregår under fremmed flag og flere kilometer over jordens overflade.

Forrige artikel Tænketank: Ingen energiunion uden et indre energimarked Tænketank: Ingen energiunion uden et indre energimarked Næste artikel DF: Rejsecirkus er trumfkort for EU-kritikken DF: Rejsecirkus er trumfkort for EU-kritikken
Det sker i EU: Brexit og EU-mindsteløn tilbage i rampelyset

Det sker i EU: Brexit og EU-mindsteløn tilbage i rampelyset

OVERBLIK: Det er – endnu en gang – sidste udkald i brexit-forhandlingerne inden et spændt afventet topmøde, og så tager EU-Kommissionen næste skridt mod en europæisk mindsteløn, der får den danske regering op i det røde felt.