S: Venstres selvmordsmanøvre skader Danmarks position i EU

Af Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Det må være hårdt at være Jakob Ellemann. Venstres leder har endnu ikke markeret sig med ét eneste originalt synspunkt, og derfor griber han nu til uansvarlige og lette angreb på regeringen. Desværre for os alle skader han i samme ombæring Danmarks muligheder for at få en god aftale om EU’s nye budget.
Jeg fik nær croissant og kaffe galt i halsen, da jeg i dag læste, at Venstre truer med at trække regeringens mandat til forhandlingerne om EU’s budget for de næste syv år. Ellemann kræver, at regeringen på forhånd anviser, hvor pengene skal komme fra, såfremt budgettet vokser. Ellers vil Venstre forhindre regeringen i at forhandle videre og – må vi forstå – tvinge regeringen til at nedlægge veto.
Urimelige krav fra en desperat blok
Læste jeg rigtigt? Er Venstre virkelig blevet så desperat et parti, at man i jagt på at mene noget selvstændigt, bare et eller andet, er villig til at ødelægge Danmarks forhandlingsposition på bekostning af vores indflydelse og omdømme i EU? Så ser det skidt ud for det blå Danmark – og for alle os andre, for den sags skyld.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Sagen er jo, at regeringen er enig i, at EU’s budget ikke skal vokse. Regeringen har sågar meldt sig ind i en alliance af lande, der kæmper netop den sag. Mette Frederiksen har sagt klart og tydeligt, at EU’s budget bør blive på 1,0 procent af BNI, al den stund landbrugsstøtte og strukturmidler stadig fylder alt for meget og gavner for lidt.
Vi ved ikke, hvordan EU’s budget kommer til at se ud endnu, og derfor er det heller ikke rimeligt at bede om finansiering nu. Ellemann har i parentes bemærket ingen selvstændige tanker om denne finansiering. Det skal efter planen forhandles i efterårets finanslov, når vi kender omfanget af regningen. Foreløbigt handler det om at begrænse regningens størrelse.
Er Venstre virkelig blevet så desperat et parti, at man i jagt på at mene noget selvstændigt, bare et eller andet, er villig til at ødelægge Danmarks forhandlingsposition på bekostning af vores indflydelse og omdømme i EU?
Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Venstres selvmordsaktion skader alle
Og det er netop den manøvre – at begrænse regningens størrelse – som Venstre og Ellemann stikker en kæp i hjulet på, når de trækker forhandlingsmandatet til regeringen. Så kan vi ellers sætte os ud på sidelinjen og i sidste ende nedlægge veto. Det bliver dyrt, både økonomisk og politisk.
Venstres meningsmålinger er i frit fald, og jeg forstår godt Ellemanns ønske om at markere sig. Men kunne han dog ikke vælge en lidt mere ansvarlig strategi frem for at lave kamikaze på, hvad der burde være vores fælles økonomiske og politiske strategi?
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter





















