Sådan står SVM-regeringen efter 100 dage ved magten

33 lovforslag er blevet vedtaget, men et enkelt omstridt har stjålet al opmærksomheden i løbet af regeringens første 100 dage. Altinget gør status. 

Krigen i Ukraine har spillet en stor rolle i beslutningen om at danne en bred regering og for regeringens første 100 dage ved magten.
Krigen i Ukraine har spillet en stor rolle i beslutningen om at danne en bred regering og for regeringens første 100 dage ved magten.Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin HolstRasmus Lauge Winding

For 100 dage siden blev den første linje i et stykke politisk danmarkshistorie skrevet, da Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne gik i regering sammen. 

Siden har den nye trekløver både fået afskaffet en 338 år gammel helligdag og er blevet beskyldt for løftebrud og magtfuldkommen adfærd. 

Altinget tager temperaturen på, hvordan SVM-regeringen står efter 100 dage ved roret. 

Læs også

Den nye SVM-regering fik lynhurtigt kritik for at være magtfuldkommen. Det skete, efter at den ville bruge sit smalle flertal til at vedtage sit forslag om afskaffelsen af store bededag. 

Netop det omstridte forslag skiller sig da også ud, når man kaster blikket på de lovforslag, der er blevet vedtaget i regeringens første 100 dage. Størstedelen af dem følger den danske parlamentariske tradition med bred opbakning. 

Det gælder for 15 ud af 33, hvor samtlige partier i Folketinget har trykket på den grønne knap.  

Faktisk er det kun forslaget om store bededag, hvor det alene er regeringspartierne og Radikale, der står bag det. 

Derudover er der lovforslagene om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og fastholdelse af loft over investorfradraget, hvor regeringen kun har fået opbakning fra en kreds af fire partier. Det gælder Alternativet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. 

Dermed har regeringen kun i et enkelt tilfælde gjort brug af sit flertal til få stemt lovgivning igennem udenom både den røde og blå opposition. Spørgsmålet er blot, om den vil gentage fremgangsmåden fra store bededag-forslaget, når turen kommer til andre kritiserede dele af regeringsgrundlaget. 

Befolkningens syn på de tre regeringspartier er ikke, hvad den var, da de indledte forhandlingerne, som skulle munde ud i Danmarks første flertalsregering i tre årtier. 

Vælgerne har i løbet af de første 100 dage straffet de tre regeringspartier, som i det seneste vægtede snit fra Altinget stod til at miste i alt 18 mandater. 

Selvom valgperioden endnu er ung, tvivler Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, på, hvorvidt regeringen vil kunne nå at genoprette opbakningen inden det næste folketingsvalg. 

"Aldrig er en regering kommet så skidt fra start, og den første periode er tit definerende. Man skal være meget optimistisk for at tro, at vælgerne bare har glemt det hele og vil give sig til at knuselske regeringen på valgdagen," lød det fra Erik Holstein i begyndelsen af marts. 

Ved folketingsvalget fik Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne i alt 89 mandater, hvilket de facto giver dem et flertal i folketingssalen, fordi oppositionspartierne kun kan mønstre 88.  

Men den nye regering var ikke mange dage gammel, før utilfredsheden blandt vælgerne kunne spores i meningsmålingerne. I Altingets første kvalitetsvægtede snit af målingerne efter regeringsdannelsen var SVM-regeringens flertal allerede forsvundet.

Det var især Venstre, der måtte bøde for at være gået i seng med arvefjenden – og det løftebrud, som Jakob Ellemann-Jensen begik, da han droppede kravet om en vurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen. 

Efter afskaffelsen af store bededag og den uro, som det medførte i fagbevægelsen, blev det imidlertid også Socialdemokratiets tur til at dale i meningsmålingerne.  

Moderaterne er det regeringsparti, som indtil videre er sluppet nogenlunde helskindet igennem regeringens første levetid, men forude venter slagsmålet om kandidatreformen, der måske kan skræmme nogle af partiets vælgere væk. Det er en idé, der snarere er groet i Socialdemokratiets og Venstres baghave end hos Moderaterne, der blandt andet har haft succes med at appellere til Radikales akademiske vælgere. 

Et nyt udenrigspolitisk fokus 

Det, som for alvor har bundet de tre partier sammen, er fortællingen om at tage ansvar i usikre tider. En tid, hvor Rusland har angrebet et land på det europæiske kontinent, og hvor både EU og Nato nu forsøger at rykke sammen for at imødegå udfordringerne. 

Det fokus har også afspejlet sig i regeringen, hvor Forsvarsministeriet har fået en mere central rolle. Men det ses også i udenrigspolitikken, hvor den nye SVM-regering har ændret kurs fra S-regeringens paroler om socialdemokratisk udenrigspolitik til, at det nu handler om pragmatisme.

Som ny statsminister i 2019 tog Mette Frederiksen hul på sit første EU-topmøde med udtalelsen om, at EU-budgettet er ”fuldstændig gak”, mens hendes udenrigsminister Jeppe Kofod (S) talte for at kæmpe for danske interesser. Nu er den nye udenrigsminister – Lars Løkke Rasmussen – fortaler for at finde balancen mellem idealismen og pragmatismen. 

Læs også

Med et fornyet fokus på forsvars- og udenrigspolitik har regeringens ledelse også haft 100 travle dage med besøg i USA, europæiske hovedstæder og drøftelser om migration i Egypten. Det mest ikoniske nedslag er dog den fælles rejse til Ukraine – kort tid før forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens sygemelding – hvor hele regeringstoppen mødte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00