Se Pape møde pressen: "Det har været et voldsomt år"

I maj kom det nemlig frem, at en række tidligere medarbejdere anklagede Weiss for at skabe et giftigt arbejdsmiljø på sit kontor i Parlamentet med mobning og chikane, der førte til flere sygemeldinger. Det fik K-toppen til at trække støtten til hende som kandidat.

Senest har der igen været fokus på sagen, fordi to vælgerforeninger ville trodse partiledelsen indstille hende som kandidat. 

Trods det stormomsuste forløb har Weiss fortsat sit konservative mandat i Bruxelles.

"Når man har et mandat, har man et mandat," siger Pape på pressemødet. 

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, gav inden pressemødet lynanalyse af partiets aktuelle kampform. Den kan du læse her.

Tyndslidt tålmodighed i Papes bagland

Kampform: Ringe

Problemerne vil åbenbart ingen ende tage hos Konservative.

Mens sommergruppemøder normalt kan bruges til at sætte nye dagsordener, kommer meget af det nu til at drukne i kontroversen om den halsstarrige, fyrede europaparlamentariker Pernille Weiss.

En rapport konkluderede, at Weiss havde skabt et elendigt arbejdsmiljø for flere af sine medarbejdere i Bruxelles, men i stedet for at tage kritikken til efterretning og pakke sammen, har Weiss brugt tiden på at skabe en martyrglorie til sig selv. 

Pernille Weiss fastholder sit kandidatur, og vil nu have sagen prøvet på partiets landsråd. Hun har ingen chance for at vinde, men sagen sikrer Konservative negativ opmærksomhed et par måneder endnu. 

Kontroversen kommer oven i det katastrofale valgresultat på 5,5 procent, som partiet slet ikke har formået at rejse sig fra.  Det er heller ikke meget, man har set til formand Søren Pape Poulsen siden dannelsen af SVM-regeringen. Menneskeligt set meget forståeligt efter den personlige nedtur i valgkampen, men tålmodigheden er ved at blive tyndslidt i dele af det konservative bagland.

Konservative gik til manges undren ikke med i det seneste finanslovsforlig, og partiet kom til at stå underligt tilbage på perronen, da LA pludselig var med i forliget. Det passer ikke særlig godt med det gamle konservative slogan om "borgerlige stemmer, der arbejder". Til gengæld ventes Konservative at stemple ind i de kommende finanslovsforhandlinger.

Søren Pape kom på banen i den såkaldte KLAR-alliance mellem Konservative, Liberal Alliance og Radikale, men alliancens forslag om at skære på efterlønsordning og Arne-pension har utrolig ringe chancer for at blive en realitet, det vil simpelthen gøre alt for ondt på socialdemokraterne. 

Den traditionelle borgerlige konkurrent Venstre er helt i knæ, og det er ekstra frustrerende for Konservative, at man ikke engang i den situation kan høste fremgang. Det har før kostet konservative ledere deres politiske liv.