SF: Mindsteløn i EU vil skabe mere fattigdom

DEBAT: Ursula von der Leyen vil indføre mindsteløn i hele EU, men det kan skade arbejdstagerne og den danske model. En aftale om minimumsindkomst er en bedre løsning, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF).

Af Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

I denne uge tog vi i Europa-Parlamentet hul på rækken af høringer af de EU-kommissær-kandidater, som Ursula von der Leyen udpegede for et par uger siden. Det mærker vi også i Beskæftigelsesudvalget, hvor jeg står i spidsen for De Grønne som koordinator. For nylig havde vi nemlig besøg af den luxembourgske socialdemokrat Nicolas Schmit, der kandiderer til posten som arbejdsmarkedskommissær.

I sommer spurgte jeg Ursula von der Leyen ind til, om hun vil arbejde for at indføre en europæisk minimumsindkomst. Det fik jeg ikke rigtig noget klart svar på, og derfor spurgte jeg Nicolas Schmit om det samme.

Mindsteløn er en dårlig idé
I Danmark har vi med kontanthjælpen sådan en minimumsindkomst. Kontanthjælpsloftet er godt nok en torn i øjet, men får vi fjernet det, så ser det straks bedre ud. Andre lande har andre ordninger. Men de virker ikke altid efter hensigten, og nogle fælles retningslinjer, der tager hensyn til leveomkostningerne i de enkelte lande, vil være et godt udgangspunkt.

Det står efterhånden krystalklart, at Ursula von der Leyen kommer med et forslag til en europæisk mindsteløn. Mindsteløn og minimumsindkomst må endelig ikke forveksles. Og jeg er bestemt ikke vild med idéen om en europæisk mindsteløn.

Dels fordi det ikke ligefrem vrimler med lande, hvor minimumslønninger har gjort noget godt for arbejdstagerne – snarere tværtimod. Men også, fordi det sætter velfungerende arbejdsmarkedsmodeller som den danske under pres.

Selv hvis lande med velfungerende aftalesystemer undtages, er en lovfastsat mindsteløn stadig en dårlig idé. Mange EU-lande har allerede en fastsat mindsteløn. Som i Rumænien, hvor knap 20 procent af arbejdsstyrken betegnes som fattige. Og i von der Leyens hjemland, Tyskland, betragter man knap 10 procent af arbejdsstyrken som 'working poor', ifølge EU-Kommissionen.

EU-kommissionen skal huske sociale hensyn
Med en europæisk minimumsindkomst vil vi kunne sikre, at europæiske arbejdstagere ikke behøver at være bange for at falde ned i et sort hul af fattigdom, hvis man er så uheldig at miste sit arbejde, uanset hvem man er, og hvor i Europa man bor.

Det vil automatisk sætte et positivt aftryk på lønniveauet. Man kan selvfølgelig ikke have lønninger, der ligger under minimumsindkomsten. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en borgerløn eller en basisindkomst. Men ene og alene krav til EU-landenes pendanter til den danske kontanthjælp.

Det er helt afgørende for den grønne gruppe og mig, at Ursula von der Leyens nye EU-Kommission ikke glemmer de sociale hensyn i sin arbejdsmarkedspolitik. Den nuværende beskæftigelseskommissær har et noget bredere ressortområde end Nicolas Schmit og er blandt andet også kommissær for sociale anliggender.

Det gør mig lidt nervøs, at Ursula von der Leyen så åbenlyst har fjernet den sociale vinkel fra jobbeskrivelsen. Jeg vil nu alligevel blive ved med at presse på for et forslag til en europæisk minimumsindkomst, mens jeg med den anden hånd vil kæmpe for, at en europæisk minimumsløn ikke skaber endnu flere fattige på og uden for det europæiske arbejdsmarked.

Jeg mener, at det er er en bunden opgave for den nye kommission at mindske uligheden i EU, og samtidig håber jeg, at fagbevægelsen nu vil drøfte, om ikke en europæisk minimumsindkomst kunne være en ny vej at gå. Uligheden i EU stiger, og vi bør presse på for, at der er et sikkerhedsnet under dem, der står uden for arbejdsmarkedet, så de ikke ender i fattigdom. 

Forrige artikel EL: Von der Leyen svigter Paris-aftalen EL: Von der Leyen svigter Paris-aftalen Næste artikel SF:  Kan Timmermans og Vestager sætte en klar retning? SF: Kan Timmermans og Vestager sætte en klar retning?
Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

PARLAMENTET: Hvorfor har EU’s ledere givet den britiske premierminister en ny Brexit-aftale, og har aftalen en snebolds chance i helvede for at blive godkendt i Underhuset? Podcasten rapporterer direkte fra topmødet i Bruxelles, hvor dramaet om Storbritanniens exit igen nåede nye højder.