SF: Mindsteløn i EU vil skabe mere fattigdom

Af Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

I denne uge tog vi i Europa-Parlamentet hul på rækken af høringer af de EU-kommissær-kandidater, som Ursula von der Leyen udpegede for et par uger siden. Det mærker vi også i Beskæftigelsesudvalget, hvor jeg står i spidsen for De Grønne som koordinator. For nylig havde vi nemlig besøg af den luxembourgske socialdemokrat Nicolas Schmit, der kandiderer til posten som arbejdsmarkedskommissær.

I sommer spurgte jeg Ursula von der Leyen ind til, om hun vil arbejde for at indføre en europæisk minimumsindkomst. Det fik jeg ikke rigtig noget klart svar på, og derfor spurgte jeg Nicolas Schmit om det samme.

Mindsteløn er en dårlig idé
I Danmark har vi med kontanthjælpen sådan en minimumsindkomst. Kontanthjælpsloftet er godt nok en torn i øjet, men får vi fjernet det, så ser det straks bedre ud. Andre lande har andre ordninger. Men de virker ikke altid efter hensigten, og nogle fælles retningslinjer, der tager hensyn til leveomkostningerne i de enkelte lande, vil være et godt udgangspunkt.

Det står efterhånden krystalklart, at Ursula von der Leyen kommer med et forslag til en europæisk mindsteløn. Mindsteløn og minimumsindkomst må endelig ikke forveksles. Og jeg er bestemt ikke vild med idéen om en europæisk mindsteløn.

Dels fordi det ikke ligefrem vrimler med lande, hvor minimumslønninger har gjort noget godt for arbejdstagerne – snarere tværtimod. Men også, fordi det sætter velfungerende arbejdsmarkedsmodeller som den danske under pres.

Med en europæisk minimumsindkomst vil vi kunne sikre, at europæiske arbejdstagere ikke behøver at være bange for at falde ned i et sort hul af fattigdom, hvis man er så uheldig at miste sit arbejde, uanset hvem man er, og hvor i Europa man bor.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Selv hvis lande med velfungerende aftalesystemer undtages, er en lovfastsat mindsteløn stadig en dårlig idé. Mange EU-lande har allerede en fastsat mindsteløn. Som i Rumænien, hvor knap 20 procent af arbejdsstyrken betegnes som fattige. Og i von der Leyens hjemland, Tyskland, betragter man knap 10 procent af arbejdsstyrken som 'working poor', ifølge EU-Kommissionen.

EU-kommissionen skal huske sociale hensyn
Med en europæisk minimumsindkomst vil vi kunne sikre, at europæiske arbejdstagere ikke behøver at være bange for at falde ned i et sort hul af fattigdom, hvis man er så uheldig at miste sit arbejde, uanset hvem man er, og hvor i Europa man bor.

Det vil automatisk sætte et positivt aftryk på lønniveauet. Man kan selvfølgelig ikke have lønninger, der ligger under minimumsindkomsten. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en borgerløn eller en basisindkomst. Men ene og alene krav til EU-landenes pendanter til den danske kontanthjælp.