Konkret har regeringen efter en henvendelse fra EU-Kommissionen bedt Udbetaling Danmark om at se bort fra det danske tilknytningskrav i den danske lov. Det betyder, at EU-borgere dermed får meget hurtigere ret til børnecheck. Men det er dybt problematisk bare at følge EU-Kommissionens ord og ændre praksis uden først at ændre den danske lov, lyder kritikken.

"Jeg mener, regeringen administrerer udbetalingen af børnechecken på et ulovligt grundlag. Hvis jeg har ret i det, så er det en ganske alvorlig sag," siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som har indkaldt både justitsminisiteren og skatteministeren til et hastesamråd om sagen.

Også Venstre er uforstående over for, at regeringen har igangsat en lovændring, inden loven har været igennem Folketinget.

"Det, som er tilfældet her, er, at regeringen bare har lagt sig fladt ned i stedet for at varetage danske interesser og tage en dialog med EU-Kommissionen. Det er både et politisk problem, men det er i dette tilfælde også et eksempel på, at regeringen bryder dansk lovgivning. Det er fuldstændig uacceptabelt," siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Hvad er gældende ret?
Debatten om børnechecken blussede op under statsministerens spørgetime i folketingssalen tirsdag. Efterfølgende svarede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på, om børnechecken udbetales efter EU-retten eller den danske lov:

"Det er jo EU, der er gældende ret på det her område, så vi administrerer selvfølgelig efter gældende ret," lød det fra Helle Thorning-Schmidt.

Jeg mener, det er udemokratisk og fuldstændg grotesk, hvis regeringen ændrer på konkrete regler uden at ændre på loven først.

Per Clausen (EL)
Gruppeformand

Den udlægning er Venstre ikke enig i.

"Danmark skal naturligvis overholde EU-retten, men der er jo ikke nogen EU-ret på området. Der er ikke en EU-dom i sagen. Det er klart, at havde der været en dom, så havde situationen været en anden, men det er ikke tilfældet her. Regeringen har bare lagt sig fladt ned for EU-Kommissionen," siger Ellen Trane Nørby.

Rettidig omhu
Socialdemokraternes EU-ordfører, Mette Reissmann, mener, at regeringen ved at ændre praksis har sparet Danmark for at tabe en sag ved EU-Domstolen.

"Jeg synes lidt, det lyder, som om kritikerne vil have os til at stå og råbe mod Bruxelles. Men det er altså juridisk naivt, når vi på forhånd kender resultatet af en retssag," siger Mette Reissmann.

Hvis man vil følge EU-Kommissionens ord, bør man så ikke bare vedtage loven i Folketinget, før man ændrer reglerne?

"Det kan der være en pointe i, men det ændrer ikke ved, at EU-retten faktisk er meget klar på området. Så vi ved godt, hvad det er for nogle rammer, vi skal agere inden for. Så jeg synes, det vi gør, er at udvise rettidig omhu," siger Mette Reissmann.

Usikkert om flertal for ændring
Lovændringen skulle efter planen have været fremsat i november, men regeringen har endnu ikke fremsat den. De borgerlige partier, som står bag tilknytningskravet i den nuværende lov, vil ikke stemme for en lovændring. Og det er heller ikke sikkert, at Enhedslisten vil.

"Det er ifølge mig et fuldstændig uhørt forløb. Jeg mener, det er udemokratisk og fuldstændg grotesk, hvis regeringen ændrer på konkrete regler uden at ændre på loven først. Det er i øvrigt fuldstændig uklart, om regeringen har et flertal bag at ændre reglerne i Folketinget," siger Enhedslistens Per Clausen.

"Vi har nogle klare betingelser, hvis vi skal stemme for," siger han.