Debat

Søren Espersen: EU skal blande sig udenom dansk forsvarspolitik

Det giver sig selv, at EU aldrig vil kunne levere den sikkerhed, som vi får fra USA og Nato. Den europæiske forsvarsvilje er generelt for lav, som det kommer til udtryk i lave forsvarsbudgetter og begrænsede kapaciteter. Det vil være at gamble med Danmarks sikkerhed, skriver Søren Espersen.

Der er absolut intet, som tyder på, at det vil gå EU bedre i arbejdet med en EU-forsvarspolitik. I Danmark har vi heldigvis vores forsvarsforbehold, der værner os mod EU’s omklamring på forsvarsområdet.
Der er absolut intet, som tyder på, at det vil gå EU bedre i arbejdet med en EU-forsvarspolitik. I Danmark har vi heldigvis vores forsvarsforbehold, der værner os mod EU’s omklamring på forsvarsområdet.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Søren Espersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nato er hovedhjørnestenen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Vores transatlantiske alliance med særligt USA og Storbritannien er den primære garant for fred og stabilitet i vores del af verden – præcis som den har været i mere end 70 år.

Temadebat

Skal EU have sit eget forsvar – og hvor efterlader det Danmark?

EU har siden 2016 præsenteret en række konkrete initiativer og afsat milliarder af kroner, der skal styrke EU's evne til at forsvare sig selv.

Senest har Frankrigs præsident Emmanuel Macron efterlyst større ambitioner for en europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik, så Europa ikke skal sætte al sin lid til USA, når det kommer til Unionens sikkerhed. Desuden har man efter tysk forslag indledt et omfattende arbejde, der på baggrund af en fælles trusselsvurdering skal munde ud i en EU-forsvarsstrategi senest i foråret 2022.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører:

  • Er tiden inde til, at EU styrker sit forsvar og i givet fald hvordan?
  • Hvad er det helt konkret præsident Macron har i tankerne, når han siger, han vil styrke EU’s forsvar? 
  • Hvor efterlader det Danmark, der er bundet af et forsvarsforbehold, hvis EU kører sololøb på forsvarsområdet?
  • Hvor stiller de andre Nato-lande sig? Ikke mindst USA og Storbritannien.
  • Og kan det true det transatlantiske samarbejde?

Panelet er:

Trine Bramsen (S), forsvarsminister

Martin Lidegaard (R), forsvarsordfører og tidl. udenrigsminister

Søren Espersen (DF), forsvarsordfører

Niels Flemming hansen (K), forsvarsordfører

Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa

Kristian Søby Kristensen, seniorforsker, Center for Militære Studier, Københavns Universitet

Cecilie Felicia Stokholm Banke, enhedsleder, seniorforsker, DIIS

Sten Rynning, professor, Institut for Statskundskab, SDU

Christine Nissen, forsker i europæisk sikkerhed, DIIS

I løbet af de senere år har vi set føderalisterne i EU forsøgt at tegne konturerne af en konkurrent til Nato og Danmarks garanti for fred og sikkerhed i form af et intensiveret forsvarssamarbejde i regi af EU. 

Vi har i særdeleshed set det efter Storbritanniens udtræden af EU, hvor blandt andet Tyskland og Frankrig har tilkendegivet øget vilje til konkretisere en egentlig forsvarspolitik for EU. Der er blevet oprettet en forsvarsfond for at fremme en fælleseuropæisk forsvarsindustri, og i glaspaladserne i Bruxelles arbejdes der på en egentlig forsvarsstrategi for EU, som skal gælde fra 2022. 

Maskeret angreb på suveræniteten
Det giver sig selv, at EU aldrig vil kunne levere den sikkerhed, som vi får fra USA og Nato. Den europæiske forsvarsvilje er generelt for lav, som det kommer til udtryk i lave forsvarsbudgetter og begrænsede kapaciteter.

Det vil være at gamble med Danmarks sikkerhed at deponere dansk forsvarspolitik helt eller delvist til et overstatsligt EU-organ eller til et eller flere af de større EU-lande.

Søren Espersen (DF)
Forsvarsordfører

Det var sigende, hvordan flere europæiske lande med Frankrig i spidsen i 2011 troede, at de nærmest egenhændigt kunne håndtere luftoperationen mod Libyens daværende diktator, Gadaffi, men ikke meget kunne lade sig gøre uden USA, hvor særligt den amerikanske lufttankningskapacitet, overvågningsevne og USA’s elektroniske krigsførelsesmidler viste sig at være uvurderlige. 

Derudover er det vigtigt at understrege, at til forskel fra Nato-samarbejdet, som er et ligeværdigt, mellemstatsligt samarbejde, kan man kun alt for nemt gætte sig til, at et intensiveret forsvarssamarbejde i regi af EU vil ske under EU’s erklærede parole om en stadig snævrere union og dermed også som et slet maskeret angreb på medlemslandenes suverænitet.

Gambling med sikkerheden
Det vil være at gamble med Danmarks sikkerhed at deponere dansk forsvarspolitik helt eller delvist til et overstatsligt EU-organ eller til et eller flere af de større EU-lande, som på ingen måde per automatik har sammenfaldene interesser med Danmark. 

EU-bureaukraterne i Bruxelles skal ingen aktier have i dansk fred og sikkerhed. Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik skal alene ske inden for rammerne af Nato og vores uerstattelige samarbejde med nære allierede som USA og Storbritannien. 

Søren Espersen (DF)
Forsvarsordfører

Man får også bange anelser med tanke på EU’s evne til at agere på det forsvarspolitiske område. Et EU som svigtede de europæiske befolkninger på katastrofal vis under finanskrisen i 00’erne, efterfølgende igen ved i migrantoversvømmelsen i 2015, og senest har vi set det ved EU’s inkompetente vaccineindkøb og vaccineudrulning, der blev amputeret af uenigheder mellem flere af de store medlemslande.

Der er absolut intet, som tyder på, at det vil gå EU bedre i arbejdet med en EU-forsvarspolitik. I Danmark har vi heldigvis vores forsvarsforbehold, der værner os mod EU’s omklamring på forsvarsområdet.

Men stærke føderale kræfter i EU såvel som i de EU-begejstrede partier herhjemme – ikke mindst i dele af Socialdemokratiet og Venstre – ønsker, at vi i Danmark slipper for vores forsvarsforbehold.

Skulle de få held til dette, er der ikke længere noget håb om, at vi på forsvarsområdet kan undslippe EU’s føderalistiske centrifugalkraft. Derfor siger vi også helt klart i Dansk Folkeparti, at Danmark skal ud af EU.

EU-bureaukraterne i Bruxelles skal ingen aktier have i dansk fred og sikkerhed. Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik skal alene ske inden for rammerne af Nato og vores uerstattelige samarbejde med nære allierede som USA og Storbritannien. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00