Søren Espersen: Journalisternes selvransagelse, der udeblev

KOMMENTAR: Danske EU-journalister opererer som en flok dopede cykelryttere, der næsten altid tester 'EU-positive', mener Søren Espersen.

For nylig blev jeg atter mindet om, hvordan udøverne af mit eget fag, journalistikken, har det sværere med selvransagelse end andre mennesker.

Anledningen til min overvejelse var, at Kristian Thulesen Dahl i sin tale på Dansk Folkepartis årsmøde fromt ønskede, at danske medier fortæller mere neutralt og nøgternt om udviklingen i EU og Brexit.

”Den særdeles kritiske journalistik huserer vildt og blodigt, når det gælder dækningen i London. Men den forsvinder fuldstændig ud i tågerne, når det gælder Bruxelles. Dette er ikke bare trist. Det er skadeligt for vort demokrati,” sagde min formand blandt meget andet godt.

Det var skønne, spildte ord på blomsten af Danmarks journalistkorps.

Og – ak …! Talen var vel knap slut, før Danmarks Radios korrespondent i Bruxelles, Ole Ryborg, fornærmet skrev på de sociale medier:

”Glæder mig til at se dokumentationen for konklusionerne i landsmødetalen. Flot arbejde. Vildt imponerende af DF's formand Kristian Thulesen Dahl.”

Dokumentationen, der efterlyses, behøver Ole Ryborg ikke lede længe efter. Den slås fast stort set hver eneste dag i aviser, i radio eller i fjernsynet. Vil man have det sort på hvidt i bogform, er det med at tage fat på den mangeårige EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensens bog ”Mod vinden. Danmarks plads i Europa” fra 2014.

Erik Høgh-Sørensen var Ritzaus korrespondent i Bruxelles i fem år og skrev i den tid 7.200 artikler om EU. Bogen indeholder et kapitel med eksempler på, hvordan nogle EU-journalister, heriblandt Ole Ryborg, ”opererer som en flok dopede cykelryttere”, der med Erik Høgh-Sørensens ord ”tester EU-positiv” meget af tiden.

Korrespondenten blev naturligt nok så tilpas træt af EU, at han siden blev folketingskandidat for Dansk Folkeparti. På årsmødet bakkede han fra talerstolen Kristian Thulesen Dahl op: ”Det er ikke, fordi medierne skal rapportere hverken negativt eller positivt om EU. Men bare neutralt. Hvor svært kan det være?”

Tjah, i mine øjne forekommer det at være et fair og sagligt oplæg til en spændende faglig debat blandt journalister.

Men tilbage i 2014 overvejede Thomas Falbe, der er ledende redaktionschef i DR Nyheder, tilsyneladende en injuriesag mod Erik Høgh-Sørensen. Bogen var en tand for afslørende. Vrede mails blev ifølge Erik Høgh-Sørensen sendt til forlaget bag bogen, dvs. Danmarks Radios topmedarbejdere brugte angiveligt tid på at standse en nødvendig faglig debat i journaliststanden.

Erik Høgh-Sørensen afviste kritikken.

Det er imidlertid ikke kun Danmarks Radio, som er problemet.

En større vælgerundersøgelse viste i foråret 2016, at nej-siden ved folkeafstemningen året før om retsforbeholdet blev snydt for op til 11 procentpoints tilslutning på grund af de danske mediers EU-dækning.

Havde medierne omtalt ja-politikernes de facto grundlovsændring mere udførligt, ville op til 65 procent af de stemmeafgivende danskere have stemt nej og ikke kun de 53 procent, som blev resultatet 3. december 2015.

Vælgerundersøgelsen var repræsentativ og kvalitetssikret af Epinion, som DR bruger, men pudsigt nok fik undersøgelsen ingen større bevågenhed i medierne. Altså endnu et eksempel på de danske mediers manglende selvransagelse.

Joh, Kristian Thulesen Dahl havde ganske ret, da han på Dansk Folkepartis årsmøde 2017 sagde, at mediernes EU-skævvridning skader vort demokrati.

Jeg venter spændt på alt læse alt om denne spændende debat i journalisternes fagblad, ”Journalisten” - lad se, om den kommer …

-------

Søren Espersen (MF, Dansk Folkeparti) er bl.a. formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Anna Libak: Frivillige EU-lande søges til modtagelse af flygtninge fra Afrika Anna Libak: Frivillige EU-lande søges til modtagelse af flygtninge fra Afrika Næste artikel Stine Bosse: EU-debat drukner i krumme agurker og kanelsnegle Stine Bosse: EU-debat drukner i krumme agurker og kanelsnegle
  • Anmeld

    Hans-Georg Nielsen

    Selvransagelse, ja tak

    Kære Søren Espersen.

    Jeg synes , at de danske - og udenlandske - medier dækker EU ganske udmærket = neutralt. Jeg savner derimod, at medierne tager endnu bedre fat på de partier og personer som gør EUs arbejde vanskeligt med xenofobiske, nationalistiske og småborgerlige udspil.
    Jeg har stor respekt for EUs embedsmænd og for kommissionen. Noget mindre for de medlemmer af EU parlamentet, heldigvis et mindretal, som bruger deres medlemskab af parlamentet til at berige sig selv eller deres bagland.
    Vi kan takke pressen for, at de nu og da afsløres og må stå til regnskab.

    Med venlig hilsen
    Hans-Georg Nielsen

  • Anmeld

    Erik Høgh-Sørensen · Tidl. EU-korrespondent, i dag DF-politiker

    MX og JP/Politiken fuskede med EU-penge

    Tak til Søren Espersen for at påpege behovet for selvransagelse i medieverdenen.
    Udover DR-chef Thomas Falbes tanker om en injuriesag mod mig (kombardo, Thomas!) kan jeg nævne, at førende medier via redaktionelle "reklamer" fuskede for at få EU-penge lige før EU-valget i 2014.
    Læs mere her: http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4309/politiken_tjente_stort_paa_artikel-lignende_reklamer_for_eu.html

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Ingen kritisk EU-journalistik

    Problemet er, at EU-journalisterne er refererende, ikke kritiske. Tænk, hvis Christiansborg blev dækket på samme måde! Måske vil de undskylde sig med, at de er så få, så kritisk research er udelukket, men vinklingen er åbenlyst skæv, som når man lader EU-journalister i Bruxelles dække Brexit-debatten i London og lader London-korrespondenten dække Brexit, som om han sad i Bruxelles. Alle landsdækkende medier går ind for EU med hud og hår, og det afspejles i konsekvent mikrofonholderi, utvivlsomt helt i overensstemmelse med journalisternes personlige politiske holdninger. Ingen EU-kritisk journalist vil af danske medier få et job i Bruxelles. Eller i København for den sags skyld. Intet er forandret fra de 11 år, jeg sad i Europa-Parlamentet. Den eneste EU-kritiske journalist (fra Notat) blev udelukket fra Henning Christophersens pressemøder - uden det på nogen måde anfægtede hans journalistiske kolleger. Senere blev en Notat-journalist (Ole Ryborg) begejstret EU-tilhænger, hvad lyttere og seere dagligt kan konstatere. Han har da også fået en pris af Berlingske som velmeriteret mikrofonholder.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør

    Snusket propaganda

    kommer ikke til at redde hverken EU eller propagandister og betalte agitatorer.
    I er så skingre og åbentlyst savlende ved tanken om de herlige mange penge, tyvstjålet op af lommerne fra produktive folk, at vi sagtens kender jer; "tal dansk, I hunde!" vil jeg sige.
    Nå, pengesumpen ved guldkalven vil tørre ud, bla.a. pga alle sugerørene og manglende tilgang af penge.
    EU er en synkende skude og I skal ikke have nogen penge for varm luft og fake news.
    mvh

  • Anmeld

    Torben Wilken · Formand DNM

    Hvad med din egen selvransagelse

    Søren Espersen, hvad med dug og resten af DF-hovedbestyrelses selvransagelse, der er totalt udeblevet. Groft spekulativt misbrug af EU-midler til national valgkamp der virkelig sejlede?
    Selvransagelse er ikke et begreb der gælder dette national socialistiske partis top. Kan man virkelig kritisere andres holdninger, når man selv svigter, når det drejer sig om egen misbrug til oplysning om EU.
    Kan man virkelig sidde som formand for Folketinget, men sådanne lig i lasten. Her kunne journalisterne skrive. DF´s opførsel i denne svindelsag skader folkestyret og fremmer politikker leden. "Glemmer I, så husker vi det ord for ord." Med Søren Bruuns ord "Jeg græmmes"!!!

  • Anmeld

    Christian X

    Danske journalister interesserer sig ikke for noget lokalt - det ligger deres DNA

    Hvis de gjorde, ville deres syn på EU og alt det eksotiske blive mere nuanceret.

    Læs f.eks. lokalavisens højre spalte over seneste nyheder:

    http://www.lokalavisen.dk/romaer-forsoegte-at-standse-bilister-paa-motorvejen---men-det-var-de-helt-forkert-der-stoppede-/20171004/artikler/171009798?ref=eblistermest

  • Anmeld

    Christian X

    Fra Lokalavisen uden redigering:

    Romaer forsøgte at standse bilister på motorvejen - men det var de helt forkert der stoppede

    Politiet jagter indvandrere, der gik amok med skaller og kniv: Umotiverede overfald på stribe

    Fiskesnører spændt ud over cykelsti: 31-årig centimeter fra døden - "Kunne have skåret halsen over på ham"

    Syrisk mand sigtet for grov vold mod teenagedatter: "Jeg vil ikke have, at hun omgås udlændinge"

    Kvinde udsat for brutalt hjemmerøveri i nat: Udlænding smadrede sig vej ind til hende med murerhammer

    Ung kvinde jagtet af fedladen, aggressiv gyserklovn: "Du skal ikke løbe, når jeg taler til dig - kom tilbage, din MØGSO!"

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Nationalistisk bragesnak

    Søren Espersen har kun ret i én ting: At danske journalisters dækning af EU er komplet håbløs. Men håbløsheden består i, at folk som Søren Espersen får alt for meget taletid i forhold til betydningen af det de siger - hvorimod al den seriøse EU-debat og oplysninger om det faktuelle arbejde i EU til gavn for os alle bliver negligeret.

    Men som sædvanligt vil Dansk Folkeparti gøre "sort til hvidt" i deres evindelige forsøg på at fremstå som den forfulgte uskyldighed, hvor sandheden mere er, at deres nationalistiske bragesnak under buldrende dannebrogsflag er ret ødelæggende for landet.

  • Anmeld

    ole rasmussen

    Til enhver tid vil jeg forsvare EU

    Nu er Søren Espersen jo en dreven debattør på alle platforme, hvor vi andre må nøjes med at kommentere på Altinget, som stort set er den eneste mulighed.

    Det som undrer mig er, hvorfra stammer Søren Espersens had Europa? JEG elsker at komme dér.

    Så hvad er det som fascinerer Søren Espersen ved England, så vi andre skal indordne os under hans værdier?

    Jeg har været i England et par gange på cykel, og det siger mig ingenting!

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    Troværdigheden af jeres symbolpolitik ???

    Søren S. kan både blæse og have mel i munden men pas på , pludselig kan man risikerer ikke at få luft , der er ikke så langt til spærregransen , når man er symbolpolitikker !!!!!!!!!!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Journalistik.

    Artiklen er i og for sig velskrevet, men jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor DF bliver ved med at have den lunkne holdning til EU.
    Hvorfor ikke tone rent flag . Støt helhjertet EU modstanderne, det vil klæde DF, i stedet for den slatne holdning, som desværre er kendetegnende for partiet. Dansk statsstøttet jounalistik er, efter min mening u vederhæftig.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Europa/EU.

    Ole Rasmussen forstår ikke at Søren Espersen "hader Europa". Det gør han heller ikke. Det Søren Espersen ikke bryder sig om er EU.
    Europa er et kontinent, som omfatter os alle. EU er et politisk kunstigt projekt, som INTET har med Europa at gøre.
    Der i ligger forskellen.
    For øvrigt omfatter Europa også England. Man kan ikke hade noget, man er en naturlig del af.

  • Anmeld

    Torben Wilken · Formand DNM

    EU eller Europa

    Kære Allan Gorm Larsen som pensionist må du vide, at EU blev skabt efter 2den Verdenskrig først "Kul & S tålunionen og De 7 som Danmark var med i. Disse to samling af lande i Europa blev lagt sammen i det der kom til at hedde EF og senere skiftede navn til EU (Den Europæiske Union)
    Det er derfor kværulanteri at argumentere på den måde du gør. DF vil gerne være med i EU, MEN de vil bestemme alt nationalt. Det er det samme som i en forening. Bestyrelsen er valgt af medlemmerne, MEN efter DF skal den ikke bestemme, det skal medlemmerne selv suverænt. Det er utopi som det meste af det den topstyrede Dansk Folkeparti kommer med i debatter i medierne. Formål er en konstant debat i medierne, gerne tåbelige ting for det giver mere debat. Søren Espersen er een af hovedbestyrelsen som hver morgen sidder klar ved telefonen for at "Udtale sig". Tænk hvor mange danskere der havde undgået indbrud i Deres boliger, hvis de betjente som skulle arresterer disse tyveknægte og dermed fjerne dem fra "Markedet" men som i stedet skal stå ved Danmarks ydre grænser og generer danske statsborgere og andre EU- unionsborgere i den grundlæggende frie bevægelighed. Jeg nævner slet ikke alle de penge det koster hver dag til ing verdens nytte. Al terror er begået af unionsborgere der var statsborgere i det land hvor terroren blev gennemført på nær den i Bruxelles, de kom fra nabolandet. DF er mestre i at fordreje og lyve om sandheden. Regnskabets time kommer snart fra OLOF og så er det ud med hele hovedbestyrelsen hvis ikke DF skal stå for "Danske Forbrydere".
    Torben Wilken

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    EUs udvikling.

    Torben Wilken.
    Jeg har tidligere beskrevet EU/EF s udvikling, så jeg er fuldt ud klar over dette, MEN, den måde, hvorpå det hele udvikler sig vil jeg fortsat lægge kraftig afstand til.
    Alene det enorme SVIGT som EU har lagt for dagen angående "de ydre grænser" indikerer at EU ABSOLUT IKKE er sin rolle voksen.
    Jeg FASTHOLDER at EU og Europa ABSOLUT INTET har noget med hinanden at gøre. Derfor skal EU bekæmpes med alle demokratisk til rådig stående midler.
    EU er, og bliver, i mit verdensbillede, et misfoster, som ALDRIG burde være undfanget. Kværgrulanteri , eller ej. Døm selv.

  • Anmeld

    Torben Wilken · Formand DNM

    Jeg respekterer andres ret til at have en anden mening

    Hej Allan Gorm Larsen
    Tak for dit bjæf.
    Jeg er af den opfattelse, at EU bliver nød til at ændre sig fra at være politikkernes og erhvervslivets EU til at være Unionsborgernes EU.
    Som Karen Hækkerup sagde ved et arrangement i Tænketank Europa: "Få har fået meget ud af EU, mange har kun fået lidt eller intet ud af vores medlemskab".
    Problemet er jo ved valg til EU-parlamentet, hvem repræsenterer de valgte MEP-er så - Dem der satte Deres kryds ved dem eller det parti de kommer fra.
    Jeg stillede spørgsmålet ved et arrangement i Gothersgade EU Huset og den bed. Det var Morten Messersmidt (DF) Kofoed fra Bornholm (S) og Magrethe Aukan (SF) Alle sagde frejdig og fromt, selvfølgelig dem der havde stemt på Dem, MEN de var jo partisoldater. For Morten Messersmidt var det jo særligt interessant med næste ½ million personlige stemmer, så mange er der ikke DFér i DK. Det er problemet i en nøddeskal.
    EU første printet er at holde krig ude af Europa og det er næsten overholdt. Danmarks samhandel ligger i dag primært i EU og den kan vi ikke undvære. Se bare på Briterne De vil skilles, MEN vil samtidig have fri og ubegrænset sex med den fraskilte som før skilsmissen. Undskyld billedet.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ??....Det er ganske vist....??

    Jævnfør Espersen og DF....så er årsagen til de værste problemer i danske Danmark:
    Folkevandringens flodbølge, flygtninge, journalister, muslimer i al almindelighed, godhedsindustrien, "EU-Rottereden",....grænseløse grænser...forkerte statestiker, talfiflerier og snyderi....og især 100-200 kvinder i burka... for ikke at tale om damer, der har tørklæde på....
    Jooooooooo,.... der er skam nok at tage fat på i lille Danmark....

Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Udenrigsministeriet foretager en ambassadørrokade, der blandt andet betyder, at Danmark får nye ambassadører i Kina, Thailand og Tyrkiet. Få overblikket over ambassadørrokaden her.