Kommentar af 
Søren Espersen

Søren Espersen: Var Danmark ”et lukket land” inden EU?

KOMMENTAR: Jo! Jeg vil rigtigt gerne have et Morten-Korch-samfund, erkender Søren Espersen, der minder om at, det er en løgnagtig myte, at Danmark før sin indtræden i EF i 1973 ”lukkede sig om sig selv.”

IND I EF: DF vil gerne have et åbent samfund, sådan cirka som det var i 1972, skriver Søren Espersen
IND I EF: DF vil gerne have et åbent samfund, sådan cirka som det var i 1972, skriver Søren EspersenFoto: Polfoto/Jesper Stormly Hansen
Søren Espersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har af og til møde med unge under uddannelse – og ofte med emnet EU og Danmarks forhold til omverdenen.

Der er næsten altid en enkelt super-europæer på holdet – og hun er selvfølgelig altid hurtig på aftrækkeren med hensyn til spørgsmål eller kommentarer – og det er jo klart nok – sådan skal det være, når man er i stue med sådan én som mig. Men jeg kender jo efterhånden spørgsmålene:

”Er det ikke rigtigt, at du bare vil have sådant et Morten-Korch-samfund?” – ”Og du vil jo bare lukke Danmark inde om sig selv – med lukkede grænser…!”

Jeg starter altid med at bekræfte, at – jo! Jeg vil rigtigt gerne have et Morten-Korch-samfund – Altså jeg mener: Sommer, når det er sommer – vinter, når det er vinter. At de onde får deres bekomst og ryger i brummen, mens den gode – som har gået så grueligt meget igennem, vinder til sidst og får pigen, han kan li’ – og sommetider også Herregården…

Forskellen er, at vi ikke - under mottoet ”Arbejdskraftens frie bevægelighed” - havde udenlandske professionelle tiggere, siddende i gaderne.

Søren Espersen (DF)
Formand for Udenrigspolitisk Nævn

Ærligt talt! Er der da nogen, der ikke gerne vil have det?

Så tilføjer jeg dog lige, at jeg, når det er sagt, er glad for, at vi i dag – i modsætning til den gang – har fået et solidt socialt samfund, som tager sig af de gamle, de syge og de svage.

Så mangler vi bare det med sommer- og vintervejret. Men det arbejder jeg på. 

Men i den lidt mere seriøse ende fortæller jeg så den unge super-europæer, at der faktisk også inden 1973, hvor vi kom med i EF, var et Danmark, som ikke på nogen måde ”lukkede sig om sig selv.”

Jeg forstår egentlig godt, hvorfor hun spørger til det – for sådan er myten altså blevet: Danmark var et lukket land. Ingen kunne tage ud i verden for at studere eller arbejde – og ingen udlændinge kom hertil for at arbejde.

Det er en trist og løgnagtig myte, som er blevet skabt af unionisterne – men rigtigt mange unge er desværre hoppet på myten.

Jeg synes derfor, det er vigtigt, at jeg forklarer dem, hvordan virkeligheden var, dengang Danmark var ”et lukket land”.

Og hvad var så virkeligheden, inden vi kom med i EF i 1973?

Ja, jeg spurgte faktisk regeringen om det fornylig – med følgende spørgsmål:

”Vil regeringen oplyse, hvor mange udenlandske statsborgere, der var officielt registreret som opholdende sig i Danmark med opholds- og arbejdstilladelse i året 1972?”

Svaret fra regeringen er nu kommet, og det lyder:

”I 1972 var der 54.119 udenlandske statsborgere med opholdstilladelse, hvoraf 36.448 havde arbejdstilladelse,” og så tilføjes det: ”Opgørelsen omfatter ikke nordiske statsborgere!”

Antallet af disse skal altså lægges til de 54.119.

Jeg tillader mig – realistisk – at gætte på, at vi med nordmænd, svenskere, islændinge og finner sagtens kan gange med to. Altså omkring 100.000 udlændinge i Danmark.

I øvrigt skal tilføjes, at regeringen meddeler mig, at man desværre ingen opgørelse har over, hvor mange danskere, der dengang havde arbejds- og opholdstilladelse i andre lande. Men at der er tale om et meget, meget stort tal – sandsynligvis omkring de halvandet hundred tusinde er en rimelig vurdering.

Og jeg må så lige spørge: Var Danmark et lukket land i 1972? Njarh…

Men hvad er så forskellen på dengang i 1972 og i dag?

Ja, forskellen er blandt andet, at vi altså ikke sendte børnechecks afsted ud af landet.

Forskellen er, at vi dengang kunne sige til folk: ”Så, kammerat, nu har du mistet dit arbejde – eller nu er du begyndt at udgøre et økonomisk problem for Danmark – så nu kan du desværre ikke opholde dig her i landet mere. Farvel og tak.”

Forskellen er, at vi ikke – under mottoet ”Arbejdskraftens frie bevægelighed” – havde udenlandske, professionelle tiggere, siddende i gaderne.

Forskellen er, at vi kunne sortere uønskede folk fra ved Danmarks grænser og således ikke gav mange muligheder for et sort arbejdsmarked.

Forskellen er, at vore sygehuse ikke blev økonomisk belastet af arbejdsløse udlændinge.

Forskellen er, at udenlandske studerende ikke blev forsørget af danske skatteydere.

Forskellen er, at vore virksomheder til enhver tid til Danmark kunne hente og ansætte de kloge og dygtige folk, de havde brug for, men at vi kunne slippe af med dem igen.

Og så videre og så videre… Ja… I kan såmænd selv fortsætte opremsningen!

Men den helt afgørende forskel er, at vi danskere dengang til enhver tid havde fuld kontrol med, hvem der opholdt sig i landet.

Og det har jo intet som helst at gøre med den idiotiske myte om, at vi i Dansk Folkeparti ønsker at lukke Danmark. Nej, vi vil meget gerne have et åbent Danmark – sådan cirka som det var i 1972.

-----

Søren Espersen (MF, Dansk Folkeparti) er bl.a. formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Espersen

MF (DD), formand for Kirkeudvalget, kulturordfører
journalist (DJH 1980)

0:000:00