Det er med sorg, at jeg har modtaget nyheden om, at tidligere medlem af Folketinget, minister og medlem af Europa-Parlamentet Niels Anker Kofoed (V) er død.
Niels Anker havde sine rødder på Bornholm, og i alle sammenhænge var han klippefast og klar i mælet. Han talte altid med stolthed om sin fødeø. Han ærede familieværdier og glæden ved den fædrene gård. Og han elskede Venstre, som han mente, at han var født ind i.
For Niels Anker var det vigtigt at bidrage og tage ansvar. Sidst i 50’erne var han i en to-årig periode formand for Venstres Ungdom, og som folkevalgt tog han hele turen fra sognerådet til den nye struktur med amtsrådet.
I naturlig forlængelse heraf blev han i 1968 medlem af Folketinget.
Hans baggrund i landbruget prægede hans virke, og i 1973 blev han første gang landbrugs- og fiskeriminister. Det var i Poul Hartlings smalle Venstre-regering. Siden var han landbrugsminister i SV-regeringen i 1978-79 og igen i Schlüters firkløverregering fra 1982.
Lige fra Danmarks indtræden i EU – dengang EF – var Niels Anker Kofoed levende optaget af det europæiske samarbejde og ikke mindst de muligheder, som det gav for dansk eksport. I to omgange var han medlem af Europa-Parlamentet, og han blev kendt som en energisk fortaler for EU.
I 1999 stoppede Niels Anker sin politiske karriere, og han vendte hjem til slægtsgården på Bornholm.
I Niels Anker Kofoed har vi mistet en politiker, som evnede at spænde fra det helt lokale til det globale. I hans verden var der plads til såvel små sager på Bornholm som store visioner for Europa.
Æret være hans minde.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem



















