Steen Gade: Drop idéen om at træde ud af EU

Af Steen Gade
Formand Nyt Europa, tidligere MF for SF

21. august var det 50 år siden, at sovjetiske kampvogne kvalte håbet for en hel generation af unge mennesker om, at den truende opdeling i Europa mellem vestblokken og østblokken, som vi var vokset op med, kunne nedbrydes.

Kampvognene rykkede ind for at stoppe en omfattende reformproces i det daværende Tjekkoslovakiet. Reformprocessens mål var at erstatte et kommunistisk diktatur med en ”socialisme med et menneskeligt ansigt”.

En fredelig fælles vision
Drømmen hos mange af os var at udvikle en fælles vision for hele Europa, der var fredelig – uden arsenalet af atomvåben placeret midt i Europa på begge sider af jerntæppet – demokratisk og markant mere social end den, vi kendte i de fleste vesteuropæiske lande. I mit parti kaldte vi det ”Den tredje vej”. Derfor var det også naturligt, at SF var først på gaden i protest mod invasionen. En planlagt markering mod Nato blev lynhurtigt ændret til protest mod invasionen.

Hvis historiske tilbageblik kan bruges til noget i det hele taget, så burde 21. august kunne blive en chance for eftertænksomhed i forhold til det Europa, vi bor og lever i.

Steen Gade
Formand, Nyt Europa

Det er længe siden, men godt at huske på, at den handling på mange måder låste udviklingen i Europa fast. Vi måtte vente lige godt 20 år, til Muren faldt, og det kommunistiske system kollapsede. Det gav os en ny chance for at få Europa til at vokse mere og mere sammen og løse udfordringer og problemer fredeligt og gennem samarbejde. Men vi tabte altså 20 år. Politik betyder noget.

Danmarks vigtige rolle
På mange måder blev udvidelsen af EU heldigvis en samlet dansk vision for EU’s fremtid. Nok den eneste vi har haft her i landet, hvor vi ofte gemmer os lidt, hellere vil brokke os lidt, stoppe op – hertil og ikke længere - og finde hår i suppen i stedet for at glædes over suppen.

Når vi så nu – cirka 30 år efter Murens fald og 50 år efter Sovjetunionens skammelige kvælning af det voksende demokrati i østblokken – kigger på Europa, virker det, som om alle siger: ”Hertil og ikke længere”. 

Steen Gade
Formand, Nyt Europa

Men netop den vision lykkedes det at bygge op fra både venstre og højre i det politiske landskab. Ikke uimodsagt og nogle før andre, men det betød virkelig noget for Danmark og for hele Europa. Danmark spillede en kæmperolle i hele EU’s udvidelsesproces. Temaet var med i det nationale kompromis, og med københavnskriterierne med de krav, der stilles til nye medlemmer af EU, og med beslutningen om den store udvidelse i Bellacenteret blev Danmark placeret helt centralt i den meget vigtige proces.

Nationalismen vokser
Når vi så nu – cirka 30 år efter Murens fald og 50 år efter Sovjetunionens skammelige kvælning af det voksende demokrati i østblokken – kigger på Europa, virker det, som om alle siger: ”Hertil og ikke længere”. Egentligt er det vel et alt for positivt udtryk. Stemningen er nærmest, at det europæiske samarbejde er blevet alt for meget. Ja ligefrem forkert. Herunder også tankegangen i københavnskriterierne.

Englænderne stemte UK ud af EU, fordi de vel troede, at UK first gav mening. I Ungarn og Polen med flere er politiske flertal i gang med at undergrave retsstatsprincipper og ligefrem igangsætte kampagner mod de menneskerettigheder, som blandt andet EU-traktaterne bygger på. Mange steder dukker – stadig i det små – gamle tanker om at ændre grænser igen op. Ofte tilbage til dem før Første Verdenskrig!

Lyt for eksempel til Ungarns Orban. Italiens udvikling ser ganske bekymrende ud – både politisk og økonomisk, og overalt vokser en snæver nationalisme knyttet sammen med fremmedfjendske markeringer. Ofte rettet direkte mod EU-samarbejdet.

En ny europæisk vision
Hvis historiske tilbageblik kan bruges til noget i det hele taget, så burde 21. august kunne blive en chance for eftertænksomhed i forhold til det Europa, vi bor og lever i. Tiden er inde til igen at formulere en konkret vision for Europa.

Vi kunne og turde med udvidelsen. Og den nye skal være lige så konkret. Ikke luftkasteller om et helt andet samarbejde. Nej, for der er nemlig også markant brug for at stå vagt om EU’s humanistiske grundlag, om respekt for det enkelte individ og målet om at holde fred og samarbejde. Og derefter – på den baggrund – for alvor gå i gang med at løse klima-, ressource- og miljøkrisen, skabe et mere socialt Europa, løse migrations- og flygtningeudfordringerne, og forstå, at vi europæere skal til at tage os lidt mere sammen. Vi skal nemlig til at stå på egne ben i den verden, der allerede er ved at etablere sig rundt om os.

Første skridt i en sådan eftertænksomhed bør være, at ideen om at træde ud af EU droppes totalt. Jeg plejer at kalde det en blindgyde, men når man ser sig omkring i det politiske landskab rundt om i Europa, må man konstatere, at det er værre end det.