Studerende: Det er en glidebane, når politikere vælger Folketinget frem for Europa-Parlamentet

Andreas Lohmann
Studerende og medlem af Radikale
Det er ikke noget nyt, at danske politikere skifter Europa-Parlamentet ud med en plads i Folketinget. Men det er udtryk for en trist tendens, som vi skal have vendt.
Seneste er denne tendens kommet til udtryk ved, at Søren Gade og Linea Søgaard-Lidell fra Venstre samt Peter Kofod fra Dansk Folkeparti er blevet valgt til Folketinget.
Bergur Løkke Rasmussen fra Venstre træder ind i parlamentet i stedet for Søren Gade, mens en tidligere MEP'er Anders Vistisen tager over for Peter Kofod. Det mest pinlige ved det hele var at Venstre med nød og næppe undgik mandattab, da Kim Valentin blev sikker på, at han ville tage pladsen i Europa-Parlamentet. Han var i tvivl før valget.
De sidder på et mandat i en af de fineste demokratiske bedrifter i europæisk historie
Andreas Lohmann
Statskundskabsstuderende
Udover at tendensen er udtryk for en trist tilgang til det at være folkevalgt til et mandat i fem år, så illustrerer den også en utrolig trist og mangelfuld tilgang til europæisk politik, EU og vores rolle i Europa.
Derudover viser det en manglende forståelse for vigtigheden af EU for Danmark. I folketingsåret 2012-2013 var lidt over hver tredje lov, der blev vedtaget i folketinget påvirket af EU.
Ligeledes lovgiver Europa-Parlamentet på utroligt mange områder, som påvirker den hverdag og samfund, vi begår os i, samt den fremtid vi bevæger os mod. Det burde de fleste, som stiller op til Europa-Parlamentet vide.
Derfor er det trist, at så mange tidligere MEP'er vælger at signalere til den danske befolkning, at Europa-Parlamentet er mindre relevant end Folketinget ved at stille op til Folketinget og eventuelt blive valgt til det, selvom de er medlem af Europa-Parlamentet. Måske ved de det ikke selv, men de sidder på et mandat i en af de fineste demokratiske bedrifter i europæisk historie, Europa-Parlamentet.
Fremtiden kalder på mere EU
En yderligere problematik er, at de ved deres udtrædelse af Europa-Parlamentet signalerer til danskerne, at EU ikke er vigtigt i en tid, hvor EU er afgørende for både at løse energikrisen og støtte Ukrainernes frihedskamp.
EU bliver kun vigtigere for os europæere
Andreas Lohmann
Statskundskabsstuderende
Den netop afholdte folketingsvalgkamp har i særlig grad vist, hvor stor påvirkning denne signalering fra tidligere MEP'ere har haft.
Den europapolitiske debat har været ikkeeksisterende, selvom den verserende energikrise og tilhørende inflation, der flydte så meget i valgkampen, kun endegyldigt kan blive løst på EU niveau. At vi lige har afskaffet forsvarsforbeholdet, formåede endda heller ikke at løfte debatten.
Det er trist og forhåbentlig en tendens, som vi kan få vendt. For EU bliver kun vigtigere for os europæere. Lige nu er det energi, inflation og krig, men den verden vi europæere står overfor kalder på mere samarbejde.
Vi lever ikke længere i det internationale system, som skabte EU, men et hvor autoritære stater er villige til at invadere frie stater, og hvor techgiganter skal reguleres.
Vi befinder os i en tid, hvor vi europæere i langt højere grad skal tage vores egen fremtid i vores egen hænder. For eksempel skal vi selv opbygge en europæisk infrastruktur til produktionen af mikrochips og på en lang række andre punkter sikre vores suverænitet i en mere usikker verden.
Derudover er der den vigtigste indsats af dem alle; kampen imod klimakrisen. Her står vi i Europa i en unik position, som en af de største udledere af drivhusgasser har vi et enormt ansvar, der kalder på at EU-medlemslandene, Kommissionen og Parlamentet i fællesskab viser resten af verden vejen ud af klimakrisen.
En af de primære forudsætninger for, at vi kan adressere disse kriser, er et velfungerende Europa-Parlament med engagerede politikere, der er dedikerede og har erfaring. Netop derfor er det så trist, at mange danske politikere skifter Europa-Parlamentet ud med en plads i Folketinget i en tid hvor EU er altafgørende for vores fremtid.
Indsigt
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet
Jacob Christian Nielsen53 årI dag
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Kirstine Damkjær56 årI dag
Deputy Executive Director for Delivery and Partnerships, UNOPS, fhv. direktør, Danmarks Eksportkredit
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu bliver Løkke også europaminister. Det er en fordel, mener han
















