Studerende og lærere skal ud i verden

Af Ingrid Stage,
Formand, Dansk Magisterforening

I en stadigt mere globaliseret verden er det af voksende vigtighed, at unge under uddannelse har et perspektiv på deres uddannelse, som rækker ud over det land, de er født og vokset op i. Men for at kunne forstå omverden er det også afgørende at have et perspektiv at relatere den til. Det er derfor afgørende, at en yderligere europæisk dimension ikke kommer til at erstatte undervisning og forskning i dansk sprog, kultur, historie og samfund.

Midlerne til at øge den europæiske dimension vil variere efter, hvilket niveau i uddannelsessystemet der er tale om. Det vil ikke være relevant at tale om øget mobilitet, overførsel af meritter og transportabel SU for en elev i folkeskolen. Men det vil være en af de farbare veje på de videregående uddannelser.

Mobilitet som udgangspunkt
Det er således en af de væsentligste veje i Bologna-processen. Ved ministerkonferencen i 2009 fastsattes en målsætning om, at 20% af de studerende i 2020 skal være omfattet af en eller anden form for mobilitet i løbet af  studietiden.

Der er en tilbøjelighed til at se ønsket om øget mobilitet som et spørgsmål, der alene eller primært vedrører de studerende. Men også for underviserne og forskerne vil mobilitet på flere måder kunne bidrage til en øget europæisk dimension i uddannelserne. For det første vil de kunne inddrage erfaringerne og nye kompetencer fra udlandet i deres undervisning, når de kommer tilbage. For det andet vil de med deres eksempel tilskynde til øget studentermobilitet, og for det tredje vil de have et lokalt (person)kendskab, som i mange tilfælde kan være af afgørende betydning for både kollegers og studerendes beslutning om at tage til udlandet.

Mere fleksible ansættelser
En forudsætning for, at ønsket om øget mobilitet blandt forskere og undervisere kan blive en realitet og give en positiv udvikling, er imidlertid, at vi får væsentlige forbedringer på det sociale, pensionsmæssige og arbejdsvilkårsmæssige område. Det er vigtigt at være opmærksom på den nærliggende risiko for, at der opstår en masse tidsbegrænsede stillinger, hvor forskere og undervisere presses til at søge den ene midlertidige stilling efter den anden i forskellige lande.

Det handler om at give studerende en udvidelse af deres horisont, så de ikke blot får lettere ved at begå sig i andre lande, men også bliver danske borgere med tolerance og udsyn.

Ingrid Stage
Formand, Dansk Magisterforening

Øget positiv mobilitet kræver en stor grad af stabilitet, hvis det fulde potentiale skal udnyttes. Derfor vil indførelse af "sabbatical leave" fra stillinger, som står og venter på, at den mobile medarbejder kommer tilbage, være en stor forbedring og en positiv udvikling både for den enkelte ansatte og for samfundet.

Gennem snart mange år har vi kendt til europæiske konventioner om anerkendelse af studieelementer, men der mangler fortsat tilsvarende konventioner om anerkendelse af professionelle kvalifikationer for de ansatte. Det er ikke understøttende for øget mobilitet, hvis en professor i et land tilbydes et job som undervisningsassistent i et andet.

Udlandsophold skal kunne betale sig
Alle de "værktøjer", som man har etableret i Europa via samarbejdet om implementering af Bologna-målsætningerne, er med til at øge indsigten i, hvad der er opnået i forskellige studieforløb - både hjemlige og i udlandet - så det handler ikke om vilkårene for mobilitet alene. De studerende bør kunne være rimeligt sikre på, at deres nyerhvervede kvalifikationer og ny indsigt bliver anerkendt, når de kommer tilbage.

De må aldrig komme til at føle, at udlandsopholdet har været "spild af tid", for så bliver de næppe ambassadører for internationaliseringen i studierne. Vi må fastholde, at et sådant ophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution aldrig kan være spildt og derfor gives passende merit.

Tolerance og udsyn
Men europæiseringen er ikke et mål i sig selv. Det handler om at give studerende en udvidelse af deres horisont, så de ikke blot får lettere ved at begå sig i andre lande, men også bliver danske borgere med tolerance og udsyn. Samtidig er det af helt afgørende betydning, at de oplever, at deres uddannelse kan anvendes i mange forskellige sammenhænge, og ikke bare er isolerede kompetencer, som udelukkende kan anvendes på et nationalt arbejdsmarked.

Vi må advare imod tillæring af et meget målrettet og begrænset sæt kompetencer, som der desværre er tendenser til i både den danske og europæiske uddannelsespolitik. Studiemæssig fordybelse, kritisk refleksion og udfordring af de studerendes intellektuelle kapacitet skal være kerneværdier i dansk og europæisk uddannelsespolitik. Dette fremtidssikrer de studerende på et dynamisk dansk, europæisk og globalt arbejdsmarked.