Tænketank: Autoritære ledere virker mere magtfulde, end de i virkeligheden er

I juli dukkede en lækage op i den internationale presse: et Kreml-dokument, der påstod at den russiske præsident Vladimir Putin personligt beordrede de russiske myndigheder til at blande sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

På mange måder afslørede det intet nyt. Mueller-rapporten og amerikanske efterretningstjenester har allerede fremlagt beviser for det samme. På den anden side afslørede det noget ekstremt sjældent: en lækage i Kreml.

Og selvom ingen kan være sikre på, hvem der stod bag dokumentet, er det klart, at Kreml havde fordel af diskussionen og afslørede - endnu en gang - at Putin er fræk nok til at forsøge at påvirke præsidentvalgresultaterne i et af de mest udviklede demokratier i verden.

Opfattelser ændrer sig hurtigere end virkeligheden
Den russiske politiske fange og oppositionsleder Alexei Navalny forstår Kremls handlemåder yderst godt. I 2019 udtalte han til Financial Times:

"Du kan bruge 500.000 dollars på Facebook-annoncer og (...) alle i et stort vestligt land vil gå amok over indblanding, selvom dens egentlige virkning er grinagtig. Investeringerne er minimale, men de giver dig forsider og magt.”

Kina sendte masker og åndedrætsværn til andre lande, og russiske læger rejste til Italien. Men virkningen blev groft overdrevet af de autoritære magter selv, og i den europæiske offentlige opfattelse.

Péter Krekó
Direktør, Political Capital Institute

Han hævdede, at den største succes affødt af Kremls forsøg på indblanding online har været, at få folk til at tro, at man kunne manipulere Vesten - uanset den faktiske evne til at gøre det.

Den geopolitiske orden er i klart opbrud, og opfattelser ændrer sig hurtigere end virkeligheden. De sidste par år har autoritære ledere uden sammenligning været mere succesfulde med at overdrive deres roller i andre landes anliggender end deres liberal-demokratiske rivaler.

Dette er ofte et biprodukt eller en komponent i "skarp magt", der gennemborer og forvrænger informationsmiljøerne i modtagerlandene, ofte for at ophæve autoritære styreformer over demokrati. Disse bestræbelser skaber et indtryk af autoritær almagt, når sådanne regeringer i virkeligheden er alt andet end vidende.

Beijing og Moskvas indsats blegner i forhold til Bruxelles
Hvordan er den offentlige opfattelse blevet så forvrænget? Tag covid-19 pandemien. Ifølge en rapport fra Global Engagement Center har koret i Kina, Iran og Rusland sunget en melodi, der kontrasterer det autoritære Kinas angiveligt sunde pandemistyring med katastrofe i det demokratiske USA.

Alligevel skjulte Beijing oplysninger for at skabe et misvisende indtryk af succes i kampen mod virussen. Billeder af et superhospital i Wuhan, der angiveligt blev bygget inden for seksten timer, spredte sig bredt online, selvom faktatjekkere påviste, at denne historie var en myte.

På samme måde roste Moskvas propaganda Rusland for et gennembrud med for eksempel Sputnik-vaccinen. Mens Rusland fremfører sig som verdens frelser, kollapser dets sundhedssystem som følge af stigende dødelighed.

Autoritære informationspolitikker handler ikke kun om fremstilling af historier. Kina sendte masker og åndedrætsværn til andre lande, og russiske læger rejste til Italien. Men virkningen blev groft overdrevet af de autoritære magter selv, og i den europæiske offentlige opfattelse.

I alle ni lande, som Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR) undersøgte, var store antal enige eller meget enige om, at EU havde været "irrelevant under pandemien."

I Italien svarede 25 procent, at Kina var deres mest nyttige allierede i krisen, mens kun fire procent valgte EU. Men kvantitativt blegner Beijing og Moskvas indsats i forhold til Bruxelles bistand: EU's covid-19-genopretningsfond ydede 27 milliarder til Italien.

LÆS OGSÅ: Per Stig Møller: USA’s pendulpolitik tvinger Europa til at udtænke en fælles udenrigsstrategi

Russisk magt i Ungarn er overdrevet
Med beskedne investeringer i nøglesektorer øger autoritære lande på samme måde deres økonomiske betydning og tærer på de institutionelle rammer for demokrati. I Serbien svarede 40 procent af de adspurgte i en separat meningsmåling, at Beijing var deres lands største kilde til bistand.

Viktor Orbán har kraftigt overdrevet omkostningerne ved EU-sanktioner mod Rusland (og af Ruslands modsanktioner) på den ungarske økonomi, hvilket har bidraget til urealistiske opfattelser af Moskvas økonomiske vægt.

Péter Krekó
Direktør, Political Capital Institute

Den egentlige topdonor - EU - bidrog med 1,8 milliarder euro i 2020, mens Kina kun gav 6,6 millioner euro af de 56 millioner, de havde lovet. Alligevel kaldte den serbiske præsident Beijing for sit lands mest ærlige og troværdige ven. Og serbiske politikere har vedtaget - på Beijings befaling - politikker, der kan bringe Serbiens EU-medlemsplaner i fare.

Også militært fordrejer autoritære stater synspunkter om deres magt og indflydelse. Russisk propaganda praler af usandsynlige sejre i en traditionel militær konflikt med Nato. Opfattelsen af russisk magt i Ungarn er ligeledes overdrevet.

Mere end to tredjedele af respondenterne i en undersøgelse fra Political Capital Institute overvurderede Ruslands relative militære udgifter; mange mente, at det oversteg amerikanske militærudgifter (som faktisk er ti gange større), og de fleste troede, at det var højere end kinesiske militærudgifter (faktisk fire gange større).

Orbán overdriver omkostninger ved EU-sanktioner
Sådanne beskeder finder et modtageligt publikum i mange EU-lande. Anti-establishment og euroskeptiske politikere i demokratier er blevet indenlandske budbringere af autoritær propaganda og forstærker dens inflationseffekter.

Den ungarske premierminister Viktor Orbán har kraftigt overdrevet omkostningerne ved EU-sanktioner mod Rusland (og af Ruslands modsanktioner) på den ungarske økonomi, hvilket har bidraget til urealistiske opfattelser af Moskvas økonomiske vægt.

Disse overdrevne opfattelser af autoritær magt og indflydelse kan presse politikerne til at vedtage pro-Beijing- og Moskvapolitikker i pragmatismens navn og åbne op for yderligere autoritære investeringer i deres lande.

Svaghederne ved Beijing og Moskvas autokratiske modeller
Autoritær inflation ville være mindre vellykket, hvis vestlige demokratiske modeller stadig var lige så attraktive, som de engang var. Siden 2016 er den globale støtte til amerikansk ledelse dog faldet med mere end 15 procent - og i 2019 var den næsten lig med Rusland og Kina på 33 procent, ifølge en Gallup-måling. Angrebet på USA's Kongres 6. januar har yderligere tæret på billedet af USA - og faktisk Vesten - som et "fyrtårn for demokrati".

For at stoppe dette skal fortalere for frihed og grundlæggende menneskerettigheder tale om demokratiets styrker. Selvom erkendelsen af de reelle trusler, som autoritær indflydelse udgør for demokratiet, er vigtig, bør kommentatorer undgå overdreven sensationisme.

Svaghederne ved Beijing og Moskvas autokratiske modeller fortjener også mere opmærksomhed. Hvis offentligheden ikke genvinder tilliden til det liberale demokrati, vil alternative styringsmodeller appel stige, hvilket øger risikoen for autoritære skift eller endda overtagelser.

Et effektivt svar på autoritær inflation kræver et nuanceret og omhyggeligt budskab - et, der konfronterer de udfordringer, som enevælden er til stede uden at hjælpe deres propagandister med at tegne et demoraliserende billede af demokratisk modløshed og autoritær opstigning.