Tænketank: Det indre marked skal digitaliseres

Af Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Et digitalt indre marked vil ikke alene kunne løfte EU's økonomi med op imod fire procent frem mod 2020, det vil også være fundamentet for at løfte EU ind i en digital fremtid og dermed skabe mere innovation og højere produktivitet.

Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

En række alvorlige kriser præger for tiden dagsordenen ved EU's topmøder.

Men nødvendig krisehåndtering må ikke hindre arbejdet med at få den europæiske økonomi tilbage i omdrejninger. Der er brug for, at man på topmøderne i marts og juni drøfter, hvad der kan skabe varig vækst og beskæftigelse i EU.

Her må man tage fat på at etablere et digitalt indre marked. For mens digitaliseringen har ændret verden afgørende i løbet af det sidste kvarte århundrede og har potentialet til at revolutionere vores fremtidige økonomi, halter EU efter andre store økonomier.

Bedre økonomi og flere arbejdspladser
Et digitalt indre marked vil ikke alene kunne løfte EU's økonomi med op imod fire procent frem mod 2020, det vil også være fundamentet for at løfte EU ind i en digital fremtid og dermed skabe mere innovation og højere produktivitet. Det viser Tænketanken Europas gennemgang af en lang række internationale rapporter og analyser.

Kort sagt, så handler det digitale indre marked om at gøre det nemmere og mere attraktivt at handle og benytte onlinetjenester på tværs af EU-landenes grænser. Det vil øge samhandlen og gøre det nemmere for virksomheder at sælge deres varer. Et digitalt indre marked vil også skabe grobund for udvikling og brug af nye digitale løsninger i industrien, i sundhedssektoren, i trafik og i logistik. Det indre marked har været en økonomisk kæmpesucces for EU, og det er denne succes, man nu har mulighed for at gentage ved at udvide det indre marked på det digitale område.

Stik imod hvad mange tror, skaber digitalisering og den automatisering og rationalisering, som digitaliseringen gør mulig, nemlig ikke færre, men flere arbejdspladser. En analyse fra McKinsey Global Institute viser, at den digitale økonomi i et land som Frankrig skaber 2,5 job for hvert job, som bortrationaliseres, og at den digitale økonomi bidrager med godt 20 procent til økonomien i G8-landene. Analyser viser desuden, at USA's høje velstand i vidt omfang skyldes en bedre produktivitetsudvikling fra midten af 1990’erne som følge af en mere udbredt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i hele den amerikanske økonomi.

Digital infrastruktur halter
Grundlaget for et digitalt indre marked er en stærk digital infrastruktur med blandt andet hurtige fiber- og 4G-net. I USA er dækningen med fiber 23 procent mod blot 12 procent i EU, og for 4G er dækningen 86 procent mod knap 30 procent i EU. Den amerikanske telesektors investeringer har siden 2007 ligget markant højere i USA end i EU. Hvor der i 2012 blev investeret 562 dollar per indbygger i USA, lå EU nede under halvdelen med blot 244 dollar.

Desuden investeres der væsentligt flere midler i forskning og udvikling på det digitale område i USA. Ifølge EU-Kommissionen brugte EU i 2007 knap 40 milliarder euro på forskning og udvikling, mens USA’s budget var på over 80 milliarder euro. Blot som eksempel bidrager informations- og kommunikationsteknologi med 25 procent til værditilvæksten i bilindustrien, med 41 procent i sektoren for forbrugerudstyr og med 33 procent i sundhedssektoren. Men med relativt små investeringer og manglende digital infrastruktur drager EU ikke disse fordele af digitaliseringen.

Samtidig er det tankevækkende, at online-baserede virksomheder som Google, Amazon, eBay, og Facebook alle er opstået uden for Europa. I dag dominerer de sammen med Apple markedet for anvendelse af big data og cloud computing ­– digitale tjenester, som kan forbedre produktiviteten. Det gælder ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder, hvilket Produktivitetskommissionen har vist.

Det er også svært at høste frugterne af digitaliseringen, når en teleoperatør skal indhente tilladelser i 28 medlemslande, når forbrugere ikke kan downloade tv eller audiovisuelt indhold hen over grænserne, når udbydere af digitalt indhold skal tilpasse sig mange forskellige og komplekse regler for ophavsret, eller når der ikke er enighed om reglerne for persondatasikkerhed.

Særinteresser og politisk uenighed
Trods fremskridt i EU og en overordnet politisk enighed om at sætte yderligere skub i udviklingen er der under overfladen tunge politiske uenigheder. Den nye Kommission har derfor bebudet en omfattende strategi, som peger frem mod en egentlig digitalisering af økonomierne i EU. Strategien kommer til maj og skal takle uenighederne.

EU’s medlemslande har blandt andet været uenige om et forslag fra den tidligere Kommission, som bløder op på reguleringen af telesektoren og gør de nationale regler mere ensartede. Telesektoren er selv splittet i forhold til forslaget, men Europa-Parlamentet støtter det, inklusiv en afskaffelse af de såkaldte roaming-afgifter. Alle venter nu på den nye Kommission.

Givet behovet for store investeringer og set i lyset af de relativt lave investeringer og den lavere indtjening i telesektoren i EU i forhold til andre dele af kloden kan man være fristet til at foreslå højere priser for adgang til nye fibernet og en opblødning af EU's konkurrenceregler. Sidstnævnte er undervejs, idet den tidligere konkurrencekommissær tillod et antal fusioner i sektoren. Men måske skal Margrethe Vestager gå videre og tillade stadig større og mere kapitalstærke virksomheder, mens hun holder skarpt øje med, at konkurrencen forbliver intens.

Hvad angår regler for ophavsret er spørgsmålet, om Kommissionen vil satse på en total reform i retning af et fælles europæisk ophavsrettighedskodeks eller en mere balanceret modernisering, som samler retspraksis på området og sikrer en bedre overvågning af overholdelse af reglerne. Der er hårdt brug for mere ensartede og lettere gennemskuelige regler.

Endelig har Europa-Parlamentet på området for persondatasikkerhed foreslået en ret til at få slettet sine data, og at der skal gives eksplicit tilladelse til brug af ens data. I lyset af de amerikanske myndigheders brug af aflytning er forslaget meget forståeligt, men det vil besværliggøre en kommerciel anvendelse af data og reducere mulighederne for at drage fordel af big data og cloud computing til at forbedre produktiviteten i den private og den offentlige sektor. Den seneste tids terrorhandlinger i Europa kan meget vel betyde, at medlemslandene af hensyn til mulighederne for at bekæmpe terrorister ikke vil indføre så skrappe regler, som foreslået af Europa-Parlamentet.

Ikke råd til at vente
Uenighederne viser, at det er en stor udfordring for Kommissionen at finde den nødvendige politiske balance og samtidig sikre, at der skabes de rigtige incitamenter til at foretage store private investeringer i ny digital infrastruktur.

Det er ikke nogen let opgave, men de potentielle gevinster i form af vækst og beskæftigelse er så store, at vi ikke har råd til at vente længere. Derfor må stats- og regeringscheferne ikke lade krisestemningen overtage hele dagsordenen på de næste europæiske topmøder. En langsigtet strategi for at bringe Europas økonomi tilbage på sporet er helt afgørende for at skabe sikkerhed og stabilitet på sigt, og her vil etableringen af et digitalt indre marked være et af de vigtigste skridt på vejen.