Tænketank: Sådan får vi borgernes ønsker med i EU-budgettet

DEBAT: Brexit er med til at skabe et hul i EU's finanser, som betyder, at der ikke er råd til at opfylde borgernes ønsker til, hvordan EU skal prioritere. Derfor skal vi tænke nyt i forbindelse med fastlæggelsen af EU’s budget for 2021 og frem, skriver Jan Høst Schmidt. 

Af Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa 

EU skal frem mod 2020 forhandle et nyt flerårigt budget på plads. Forhandlingerne vil blive præget af de sædvanlige politiske slagsmål mellem nettobidragydere som Danmark med et årligt bidrag på godt 1.000 kroner per dansker i 2016 og nettomodtagere som Polen med årlige tilskud per person på 1.365 kroner. 

Brexit vil imidlertid skabe et hul i EU’s finanser på knap ni milliarder euro eller knap syv procent af EU’s betalinger i 2016 (eksklusiv udgifter til projekter i Storbritannien).

Hvis det skal dækkes ved solidariske bidrag fra alle medlemslande i forhold til deres nationalindkomst (BNI), vil det ifølge Tænketanken EUROPAs beregninger øge det danske budgetbidrag med omkring 1,5 milliarder kroner.

Det har Danmark, Holland og Sverige afvist, mens de tyske regeringsforhandlinger åbner for øgede tyske bidrag.

Ifølge de seneste målinger fra Eurobarometer er der folkelig opbakning i flere EU-lande til, at EU styrker indsatsen over for især immigration og sikkerhed.

Over de seneste 10-15 år er EU’s budget som andel af landenes BNI faldet, så det i dag udgør under en procent - støtte til landbrug og strukturfonde udgør dog knap 70 procent af hele EU’s budget.

Der mangler plads til borgernes ønsker
Det efterlader ikke meget råderum til at gøre noget ved de udfordringer, som befolkningerne ønsker, at EU skal være bedre til at håndtere.

Derfor er det nødvendigt med nytænkning i forbindelse fastlæggelsen af EU’s budget for 2021 og frem. Det handler både om besparelser på de store udgiftsområder og flere penge til de højtprioriterede områder.

I Tænketanken EUROPA har vi peget på muligheder for et reformbudget med besparelser på især landbrug og flere midler til vækst, klimakamp og til sikre EU’s ydre grænser.

EU’s budget omfordeler trods sin beskedne størrelse rigdom til fordel for de fattigere medlemslande både via indtægter og udgifter.

De fattigste lande – især de østeuropæiske lande – modtog i 2016 op til 4,2 procent af deres BNI fra EU’s budget.

Det finansieres af de rigere lande med bidrag fra 0,1 til 0,4 procent af deres BNI. Danmarks bidrag udgør 0,28 procent af BNI.

Den omfordeling bidrager til at skabe større sammenhæng i det indre marked, hvor rige lande som Danmark ifølge en rapport for Erhvervs- og Vækstministeriet har en gevinst i størrelsesordenen 100 milliarder kroner om året. 

Brug nationalindkomst til at tilpasse støtte 
Omfordelingen kan styrkes ved at graduere landbugsstøtten og strukturfondsstøtten efter størrelsen af landenes nationalindkomst per indbygger.

Lande med en indkomst over gennemsnittet i EU får ikke længere støtte, men skal på landbrugsområdet følge de fælles regler om støtte.

Hvis man i første omgang indfaser ordningen på landbrugsområdet med 50 procent, kan der skabes et budget med besparelser på cirka 19 milliarder euro på landbrug, strukturfonde og administration.

Det gør det muligt at afsætte ekstra 13 milliarder euro til vækstinitiativer, forskning, klimakamp, terrorbekæmpelse og håndtering af flygtninge baseret på 2016 budgettet.

Et sådant budget vil ramme cirka 1 procent af BNI for EU27. For Danmark betyder det mistet EU støtte for knap 4 milliarder kroner til især landbruget.

Der er imidlertid brug for flere penge til at styrke EU’s ydre grænser og tackle det kommende immigrationspres. Derfor bør EU’s budget udvides med 0,15 procent af BNI.

Herved vil budgettet stadig holde sig under den lovbestemte grænse på 1,23 procent, men der vil være yderligere midler til Frontex og til EU’s Afrika-fond på 20 milliarder euro årligt.

Merudgifter vil skulle dækkes ved højere nationale bidrag eller gennem EU-indtægter som et udvidet momsgrundlag, en afgift på plastik eller en selskabsskat på multinationale tech-virksomheder afstemt efter deres økonomiske aktivitet i EU.

Forrige artikel DI: Kampen om EU's 1000 mia. bliver en højspændt affære DI: Kampen om EU's 1000 mia. bliver en højspændt affære Næste artikel Margrete Auken: Blindebøger er et elendigt marked at investere i Margrete Auken: Blindebøger er et elendigt marked at investere i
Brexit-fejde fortsætter, men EU rykker videre

Brexit-fejde fortsætter, men EU rykker videre

TOPMØDE: Trods kontant afvisning har den britiske premierminister ikke opgivet at få EU-hjælp til at sælge sin Brexit-aftale derhjemme. Men de øvrige EU-lande har nu mere travlt med slag om migration, økonomiske reformer og det næste langtidsbudget.