Tænketanken Europa: Valgkampen i Sverige kan sætte et tungt præg på landets fremtidige EU-kurs

Valgkampen i Sverige er præget af indenrigspolitiske spørgsmål. Det handler om bandekriminalitet og stigende priser på energi, profit i private skoler og sociale institutioner. Om der skal der syv milliarder nye svenske kroner til svenske tænder eller ikke.

Sikkerhedspolitik og europapolitik fylder ikke meget. Og det selv om valgresultatet kan sætte et tungt præg på, hvilken kurs Sverige vil vælge i EU-samarbejdet. Sverige overtager desuden EU-formandskabet den 1. januar 2023.  
 
Svensk politik har været urolig i denne mandatperiode, hvor den socialdemokratiske regering blev mødt med et mistillidsvotum så sent som sidste år. Det gjorde Magdalena Andersson til statsminister efter Stefan Löfven og med stor personlig succes. Hun er den mest populære kandidat til posten.

Valgresultatet kan nu stadig godt gå begge veje, og både Socialdemokraterna og Moderaterne, de to store regeringsbærende partier, vil være afhængige af alliancepartnere for et parlamentarisk flertal.

Støttepartier og krav om ministerposter
Socialdemokraterna blandt andet af det selvsamme Vänsterparti, der udløste regeringskrisen i 2021. Og Moderaterne af Sverigedemokraterne, der truer med at vokse det gamle højreparti over hovedet. Magdalena Andersson har udtalt, at hun vil foretrække en et-partiregering med støtte fra Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Centerpartiet. Det er forståeligt i betragtning af, at Vänsterpartiet ultimativt kræver ministerposter for at støtte en Andersson-regering.

Centerpartiet vil til gengæld ikke støtte en Andersson-regering, hvis Vänster er med. For Moderaternas Ulf Kristersson er det kun lidt lettere. Sverigedemokraterne har sat ministerposter som mål, men ikke stillet absolut krav herom. Til gengæld vil man have indflydelse. Hvilken konstellation, der end måtte blive tale om, kan det komme til at påvirke mere end den indenrigspolitiske dagsorden.

Den svenske EU-debat har i modsætning til den danske aldrig rigtig handlet om, at Sverige skulle miste suverænitet ved sit medlemskab af EU

Iben Tybjærg Schacke-Barfoed og Kirsten Malling Biering
Analyse- og kommunikationschef og seniorrådgiver i Tænketanken Europa.

Til en begyndelse har vigtige potentielle alliancepartnere som Vänsterpartiet og Sverigedemokratena deres udfordringer med den sikkerhedspolitiske forandring i Sverige. Sverigedemokraterna har nølende forladt sin modstand mod Nato-medlemskab.

Vänsterpartiet har stadig opløsning af Nato som mål og modstand mod fordybet militært samarbejde både i EU og Nato. En nyindretning af forsvaret kan godt vise sig som det mindst komplicerede, når Sverige nu skal opgive over 200 års alliancefrihed.   

Opgivet udmeldelse af EU
Tre af de svenske partier, der går til valg - Miljöpartiet, Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna - har i løbet af de seneste år opgivet ønsket om en svensk udmeldelse af EU. Men ingen af dem er blevet mere EU-positive af den grund. Og alle tre vil som potentielle regeringsstøtter kunne få indflydelse på den kurs, som Sverige vælger.

For Sverigedemokraterna er det en prioritet at holde immigration væk fra Sverige. Svensk handlefrihed skal også sikres ved at afvise nye initiativer til øget EU-indflydelse på det økonomiske område. SD tager endda et blad ud af også Marine Le Pens bog og ønsker sig flere folkeafstemninger forud for væsentlige EU-beslutninger.