Debat

Tekniq og S-kandidat: Vi skal skærpe EU's grønne industripolitik

EU’s CO2-told er et velkomment redskab til at sikre fair konkurrence fra lande udenfor EU, skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.

Medlemslandenes interne støtteordninger til den
grønne industri må ikke ende med at blive et ræs mod bunden, skriver Troels Blicher Danielsen og Niels Fuglsang. — Medlemslandenes interne støtteordninger til den grønne industri må ikke ende med at blive et ræs mod bunden, skriver Troels Blicher Danielsen og Niels Fuglsang.Foto: Pressefoto/Tekniq Arbejdsgiverne og Europa-Parlamentet

22. april 2024 kl. 04.00

Troels Blicher Danielsen

Adm. direktør, Tekniq, konstitueret direktør, DanPilot

Niels Fuglsang

MEP (S)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europas grønne omstilling er under pres udefra. Europa har de sidste år med the Green Deal sat afgørende retning mod en grøn økonomi. Men i mellemtiden er konkurrencen ude fra kun blevet skærpet.

Stål produceret på grøn energi, som allerede nu produceres i Sverige, er et eksempel. Det er afgørende, at bæredygtigt produceret stål fra EU ikke bliver udkonkurreret af kulsort stål sejlet ind fra Asien. Samtidig har USA skruet op for støtten til sine grønne virksomheder.

Danmark kan levere store resultater, men er et lille land. Derfor lever vi af, at der er fælles rammer, der sikrer lige konkurrence på tværs af landene
Troels Blicher Danielsen og Niels Fuglsang

Hvis vi vil fastholde europæisk førerposition på den grønne omstilling og have større styring med vores egne forsyningskæder, så skal EU’s grønne industripolitik skærpes.

Undgå ræs mod bunden

For det første skal konkurrencen udefra være fair. Her er EU’s CO2-told et velkomment redskab. Tolden er en svær øvelse i praksis, men sætter skåret ind til benet en pris på den udledte CO2 på importvarer, så der er fair konkurrence med vare i EU, der er underlagt EU’s CO2-afgit. Det skubber samtidig på for, at virksomheder uden for EU ser en fordel i at levere grønne produkter.

Men redskabet skal bruges med omtanke. Det må ikke ende med, at udenlandske producenter blot vender blikket den anden vej og intensiverer fossile leverancer i resten af verden. Kloden behøver global grøn omstilling.

For det andet, så er EU-medlemslandene internt ved at designe deres egne støtteordninger til den grønne industri. Det må ikke ende med at blive et ræs mod bunden, så landene internt kommer til at kæmpe om at tiltrække flest mulige investeringer ved at tilbyde flest støttekroner.

Læs også

Debat

Institut for Menneskerettigheder: Vi har brug for robust implementering af EU-direktiv om bæredygtighed

Derudover er det nødvendigt at designe ordningerne på en måde, så der også bliver taget højde for de virksomheder, der allerede har investeret i produktionsanlæg til fremtidens grønne industri – og ikke kun tilskud til etablering af nye produktionsanlæg.

Fælles rammer, fælles regler og et fælles marked er vigtigt. Danmark kan levere store resultater, men er et lille land. Derfor lever vi af, at der er fælles rammer, der sikrer lige konkurrence på tværs af landene. Vi skal derfor have en industripolitik, der sikrer en robust europæisk industri, men samtidig skaber den nødvendige konkurrence i idékraft.

Omstillingen skal op i tempo

Og vi har travlt. For nok lykkedes det EU at sænke sin afhængighed af russisk naturgas på rekordtid – fra 40 procent i 2021 til otte procent sidste år.

Nu er der behov for at fokusere på løsningerne. Ellers risikerer vi at ende i en decideret tempokrise, hvor vi ikke når vores klimamålsætninger
Troels Blicher Danielsen og Niels Fuglsang

EU er i stedet blevet mere afhængige af naturgas fra USA og Norge, men også lande som Algeriet og Aserbajdsjan. Samtidig topper de globale drivhusgasudledninger igen, mens konsekvenserne rammer os med ekstremt vejr som tørke, oversvømmelser og storme.

De sidste fem år har EU leveret de målsætninger, der sætter vejen mod ambitiøse reduktioner af vores drivhusgasudledninger. Blandt andet direktivet for energieffektivisering, som kræver, at EU’s medlemslande sparer 11,7 procent af deres energiforbrug i forhold til det forventede forbrug. De skal altså spare det, der svarer til hele Spaniens energiforbrug på et år.

Nu er der behov for at fokusere på løsningerne. Ellers risikerer vi at ende i en decideret tempokrise, hvor vi ikke når vores klimamålsætninger. Men rammerne skal også være de rigtige. Ingen europæisk grøn omstilling uden et fair og konkurrencedygtigt politisk afsæt.

Omtalte personer